Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

26. aug. 2013
6 min.

Varierende blodtryk associeret med påvirket kognition

> BMJ

Variation i blodtryk fra måling til måling er associeret med en påvirket kognitiv funktion for ældre. Førsteforfatter Behnam Sabayan fra Leiden University
Medical Center, Holland, beskriver: »Vi kan ikke udtale os om kausalitet, men fremtidige studier bør stile mod at undersøge, om strategier til at nedsætte variabiliteten i blodtryk kan nedsætte den kognitive påvirkning«.

Studiet er et prospektivt kohortestudie af 5.461 deltagere med en gennemsnitsalder på 75,3 år med risiko for hjerte-kar-sygdom. Blodtryk blev målt hver tredje måned i gennemsnitligt 3,2 år. Den kognitive funktion blev vurderet ud fra hukommelse, processering og opmærksomhed, og MR-skanning blev foretaget for 553 af deltagerne.

Deltagere med en højere variation fra besøg til besøg i systolisk blodtryk havde dårligere kognitive test. For den gennemsnitlige bedste og dårligste tredjedel af deltagerne var der 3,08 sekunders forskel i opmærksomhed, der var 1,16 tal færre kodet korrekt til et tal ved undersøgelse af processering, og for den umiddelbare og forsinkede hukommelse huskedes hhv. 0,27 og 0,30 færre billeder.

En større variation i både systolisk og diastolisk blodtryk var associeret med et mindre omfang af hippocampus og kortikale infarkter. Variation i det diastoliske blodtryk var endvidere associeret med cerebrale mikroblødninger (alle: p < 0,05). Alle associa-
tioner var justeret for gennemsnitligt blodtryk og kardiovaskulære risikofaktorer.

Hans Ibsen, Kardiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, kommenterer: »Studiet underbygger dokumentationen af, at høj besøg til besøg-variation i blodtryk er relateret til cerebrale og kognitive komplikationer. Om der er tale om kausalitet, er uvist, men øget central karstivhed kunne være en fællesnævner. Selvom der er data, der viser, at Ca2+-antagonister i højere grad end betablokkere reducerer blodtryksvariabilitet – og apopleksi! – er der behov for krævende randomiserede undersøgelser for at vise, om behandling, der reducerer blodtryksvariabilitet, også i højere grad reducerer apopleksifrekvensen«.

Sabayan B, Wijsman LW, Foster-Dingley JC et al. Association of visit-to-visit variability in blood pressure with cognitive function in old age: prospective cohort study. BMJ 2013;347:f4600.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23900315

Metode til at vise, om små kromosomændringer er patogene

> PNAS

Lynchs syndrom er det dominant arvelige syndrom med prædisposition til colon- og andre viscerale cancersygdomme. Årsagen er mutatation i et af de DNA-mismatch repair-gener, som har betydning for reparation af DNA-fejl opstået under celledeling. For en del personer mistænkt for at have Lynchs syndrom findes dog ganske små DNA-ændringer, hvor patogeniciteten er uafklaret, de såkaldte variants of unclear significance (VUS).

I studiet her er der udviklet en in cellulo-genetisk screeningsbaseret procedure til at undersøge Lynch-generne. Ved dette er der udviklet et katalog over kritiske områder i generne. Når en person har fået påvist en mutation, og denne er på listen over kritiske områder, er det sandsynligt, at den pågældendes VUS-genvariant er patogen.

For at undersøge denne tilgang til mutationsundersøgelse har forfatterne fra bl.a. Leiden University Medical Center undersøgt genet Msh2 og katalogiseret 26 skadelige mutationer i 23 aminosyrer. In vivo- og in vitro-analyser viste både recessive og dominant-negative fænotyper. Næsten halvdelen af de påviste kritiske regioner matchede med tidligere påviste VUS hos personer mistænkt for at have Lynchs syndrom.

Tilgangen vurderes at være en model for translationen af personaliseret genomisk medicin til målrettede sundhedsydelser, idet metoden kan bruges diagnostisk.

Inge Bernstein, Klinik Kirurgi-Kræft, Aalborg Universitetshospital, kommenterer: »Det er en ny og spændende metode, der formentlig i fremtiden kan hjælpe med i vurderingen af mange genændringer og være med til at forudse den kliniske betydning af disse«.

Drost M, Lützen A, van Hees S et al. Genetic screens to identify pathogenic gene
variants in the common cancer predisposition Lynch syndrome. PNAS 2013;110:9403-8.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23690608

Amerikanske vegetarer lever længere

> JAMA Int Med

Vegetarkost findes i studiet her fra Loma Linda University, Californien, at være associeret med en lavere overordnet mortalitet, med særligt robuste fund for mænd.

»Der er ikke fundet samme association i et tidligere britisk studie, selvom begge sammenligner med en gruppe personer, der også er sunde, men det ser ud, som om den vegetariske kost er forskellig, bl.a. idet vores deltagere spiser flere fibre og C-vitamin end de britiske vegetarer«, anfører forfatterne.

Det prospektive studie består af 73.308 syvendedagsadventister, både mænd og kvinder, fulgt gennemsnitligt 5,79 år i 2002-2007. Kosten blev ud fra spørgeskemaer inddelt i ikkevegetarisk, semivegetarisk, pescovegetarisk, lacto-ovo-vegetarisk og vegankost. Der var 2.570 dødsfald, og mortaliteten var 6,05 pr. 1.000 personår. De vegetariske deltagere havde en højere uddannelse, flere var gift, drak mindre alkohol, røg mindre, dyrkede mere motion og var tyndere.

Den justerede hazard ratio (HR) for overordnet mortalitet for alle vegetarer sammenlignet med ikkevegetarer var 0,88 (95% konfidens-interval 0,80-0,97). For veganere var HR = 0,85, for lacto-ovo-vegetarer var HR = 0,81, og for semivegetarer var HR = 0,92. Signifikante associationer med vegetarisk kost sås for kardiovaskulær mortalitet, ikkekardiovaskulær ikkecancermortaliet, renal mortalitet og endokrinologisk mortalitet. Associationerne for mænd var større og oftere signifikante end for kvinder.

Henrik Højgaard Rasmussen, Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital, kommenterer: »Studiet påpeger interessante mulige effekter af vegetarkost. Imidlertid er studiet observationelt; har en relativt kort observationsperiode i en selekteret population. Det er svært at adskille effekt af kost og andre faktorer, herunder en bestemt livsstil, og det er derfor svært at generalisere resultaterne. Der er ikke umiddelbart grund til at ændre på de danske kostanbefalinger«.

Orlich MJ, Singh PN, Sabaté J et al.
Vegetarian dietary patterns and mortality in Adventist Health Study 2. JAMA Intern Med 2013;173:1230-8.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23836264

Størrelsen af resektionsmargin har betydning ved rectumkirurgi

> Am J Surg

Størrelse af resektionsmargin ved rectumcancerkirurgi kan i studiet her påvises at være associeret med overlevelse, recidiv og fjernmetastaser.

»For rectumcancer er behandlingen blevet udtalt bedre efter indførelsen af total mesorektal excision, men der foreligger kun data for betydningen af lokalt recidiv«, skriver Lin et al fra Taipei Veterans General Hospital, Taiwan.

Der blev analyseret data fra journaler på 348 patienter, som havde fået foretaget potentielt kurativ kirurgi for rectumcancer i perioden 2004-2008.

I alt 13 patienter havde positive cirkumferentielle resektionsmarginer (mindre end 1 mm; 3,7%), og 11 patienter havde en resektionsmargin på 1-2 mm (3,2%). Under opfølgningsperioden på 58 måneder var der otte patienter (2,3%), der havde lokalt recidiv, og 53 (15,2%), der fik påvist fjernmetastaser.

Lokalt recidiv og fjernmetastaser var signifikant højere for patienter med positive resektionsmarginer (hhv. 15,4% vs. 1,8% og 61,5% vs. 13,4%; p< 0,001). Den cancerspecifikke overlevelse var 75,8% for patienter med negativ resektionsmargin og 0% ved positiv resektionsmargin (p< 0,001). BMI ≥ 30 kg/m2 var også risikofaktor for lokalt recidiv i multivariat analyse.

Henrik Harling, Kirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Dette studie underbygger Dansk Kolorektal Cancer Gruppes nationale retningslinjer, hvoraf fremgår, at der ved operation for rectumcancer skal tilstræbes mere end 1 mm fri lateral resektionsrand for at nedsætte risikoen for lokalrecidiv og metakrone fjernmetastaser«.

Lin H-H, Lin J-K, Lin C-C et al. Circumferential margin plays an independent impact on the outcome of rectal cancer patients receiving curative total mesorectal excision. Am J Surg 2013; 10.1016/j.amjsurg.2013.03.009.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23871321