Medicinske nyheder

Glassets form påvirker, hvor meget du drikker

> PLOS One

Hvor meget der indtages af alkoholiske drikke, er afhængigt af, hvilken form glasset har. »Et lige glas medfører et væsentligt langsommere indtag i forhold til et buet glas, muligvis fordi man har en forskellig vurdering af hvornår glasset er halvt tømt«, finder Angela S. Attwood et al fra University of Bristol, Storbritannien. »Vores fund repræsenterer et mål for strukturelle interventioner til gavn for befolkningshelbred«.

Studiet lægger sig op ad tidligere studier, der viser, at glassets form influerer på, hvor meget man hælder op i det. Det aktuelle studie er sat eksperimentelt op med enten øl eller sodavand, med enten et lige eller et konvekst buet glas og med enten 6 eller 12 fl. Oz. (hhv. 177 ml og 354 ml). Deltagerne var sociale mandlige og kvindelige alkoholdrikkere (studerende eller ansatte på universitetet, n = 159), som deltog i to sessioner. Deltagerne skulle drikke af de forskellige glas i den hastighed, de ønskede, mens de så et naturprogram, og skulle derefter udfylde en computerbaseret prøve med at vurdere, hvornår et buet/lige glas var halvt fyldt.

Når deltagere drak øl af et lige glas var de 60% langsommere end hvis de drak det af et buet glas (hhv. ca. 11 min ved et lige glas mod ca. 7 min ved et buet glas). Effekten sås kun for et fuldt glas og ikke for et halvfyldt glas. Der sås ikke en påvirkning af hvor meget de drak af ikkealkoholiske drikke i forhold til glassets form.

Michael Larsen, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, kommenterer: »Det klassiske trompetformede Martigues glas anses for et højdepunkt inden for øldrikningsæstetik. Nu ved vi, at det spreder glæde ved, at øldrikkeren hensættes i en optimistisk tro på, at glasset, når det er fyldt til halv højde, er fyldt til halvdelen af sit rumfang. I virkeligheden er øldrikkeren kun en slurk fra bunden, og hun eller han ledes derfor rask videre til det næste glas og det næste glas, og således breder julehyggen sig!«

Interessekonflikter: Forskningssponsorater fra ølindustrien efterlyses.

Attwood AS, Scott-Samuel NE, Stothart G et al. Glass shape influences consumption rate for alcoholic beverages. PLoSOne 2012;7:e43007.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22912776

Patienters reaktion på læger uden kittel

> Am J Surg

Hippokrates rådede i sin tid læger til at være »rene, velklædte og smurt i velduftende salver«. Der er også mange sociologiske studier, der viser, at symboler og traditioner er vigtige for at markere en persons plads i en gruppe, og derfor har Roy D. Edwards fra William Beaumont Army Medical Center, El Paso, USA, undersøgt hvor stor betydning lægers påklædning egentlig har for patienterne.

»Substance over style« er forfatternes konklusion.

De har i en 2 12-ugers periode fået kirurger fra et ambulatorium til enten at have kittel + hospitalstøj på eller have almindeligt tøj på. Alle nyhenviste patienter (n = 1.989) fik udleveret et spørgeskema om kirurgernes tøj, og 612 besvarede det.

Hovedparten af patienterne følte, at en kittel var den passende påklædning for en læge, idet 210/296 i kittelgruppen var enig i dette og 209/274 i gruppen med læger med almindeligt tøj.

Halvdelen følte, at det var nødvendigt for lægerne at bære kittel. En mindre del følte, at deres kirurgers tøj påvirkede deres mening om den behandling, de modtog (37% vs. 34%). Der var generelt ikke forskel i svar, afhængigt af hvilken påklædning der blev båret af deltagernes egen læge.

Patienterne havde ikke en mening om, hvilket fodtøj kirurgerne skulle have på.

Søren Overgaard, Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »En klar svaghed ved studiet er den lave svarprocent på kun 31. Et andet problem med studiet er manglende validering af spørgsmålene. Har patienten svaret på spørgsmålene eller mere foretaget en vurdering af den kirurg, de har konsulteret, i dette studie, hvor træsko ikke faldt i god jord hos patienter, der konsulterede en »omklædt« kirurg? Spørgsmålet er, hvad et par velpudsede sko ville betyde, og set med danske øjne for den progressive læge: korte bukser og sandaler under kitlen? Der må være et par friske unge kirurger, der har tilpas nysgerrighed til at få dette afdækket!«

Edwards RD, Saladyga AT, Schriver JP et al. Patient attitudes to surgeons' attire in an outpatient clinic setting: substance over style. Am J Surg 2012;204:663-5.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20591408

Analyse af, hvor det er bedst at klø sig på kroppen

> Br J Dermatol

Der er topografiske forskelle i, hvor på kroppen det klør mest, og hvor det er mest effektivt at klø sig. »Eksperimentelt induceret kløe virkede kraftigst på anklen, men det at blive kløet på ryggen dæmper kløe bedst«, er konklusionen på kløestudiet.

Forfatterne fra Wake Forest School of Medicine, Winston-Salem, USA, inducerede kløe på underarmen, anklen og ryggen af 18 raske deltagere i alderen 22-59 år. Dette blev gjort ved at gnubbe huden med 40-45 små spidse hår/spiculae fra cowhage (en tropisk plante, Mucuna pruriens), der medfører histaminuafhængig kløe. Stederne blev efterfølgende kløet på af en af forsøgslederne med en cytologibørste. Med 30-sekundersintervaller blev det opgjort, hvor meget det kløede, både når deltagerne fik lov og ikke måtte klø på det, samt hvor dejligt det var at klø på, vurderet ved en visuel analog skala fra 0-10 (ingen kløe til maksimal, uudholdelig kløe).

På anklen og på ryggen var der højest gennemsnitlig kløintensitet og mest glæde ved at klø på det i forhold til underarmen. På arm og ankel gjaldt det, at jo mere det kløede, når deltagerne kløede sig, jo større var glæden.

Jo mere intenst, det kløede som udgangspunkt, sås associeret med, at kløen blev mindre udtalt, når man kløede sig, og dette sås for alle testområder. Kurven for, hvor rart og dejligt det var at klø sig, var parallel med kurven for kløereduktion på arm og ryg. På anklen derimod forblev glæden ved at klø sig høj og faldt kun en smule, mens selve kløen aftog.

Tove Agner, Dermato-venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Kløe er et ulideligt symptom, men samtidigt et ekstremt spændende og forskningsmæssigt relativt jomfrueligt område. Vi har endnu rigtig meget til gode at lære vedrørende de patofysiologiske mekanismer bag kløe. Hidtil har vi i dermato-venerologien opdelt kløen i den sygdomsrelaterede kløe og den søde kløe, hvor sidstnævnte henhører til den venerologiske del af specialet - men læser man artiklen, fremgår det jo klart, at denne adskillelse må blødes lidt op i fremtiden...«

Bin Saif GA, Papoiu ADP, Banari L et al. The pleasurability of scratching an itch: a psychophysical and topographical assessment. Br J Dermatol 2012;166:981-5.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22242789

Forhindring af gaseksplosion som komplikation til koloskopi

> World J Gastroenterol

Gaseksplosion er en af de mest frygtede iatrogene komplikationer ved koloskopi med elektrokoagulering for at opnå hæmostase.

I World Journal of Gastroenterology beskriver Spiros D. Ladas et al fra Athens University, Grækenland, hvordan denne komplikation kan opstå ved akkumulering af tyktarmsgasser. At der opstår eksplosive koncentrationer, kan forhindres ved ihærdig tarmudrensning. For at eksplosionen kan opstå, skal der være d els ilt, en varmekilde samt en brændbar gas i form af enten hydrogen eller methan i en koncentration på over hhv. 4% og 5%, dannet ved nedbrydning af bakterier i colon.

Indikation og forskellige udrensningsregimer til terapeutisk koloskopi gennemgås i dette studie baseret på 20 cases med tyktarmseksplosioner. Forfatterne kan konkludere, at der til koloskopi er udviklet nyere osmotisk virkende laksantia til oral anvendelse, der giver et sikkert klima til elektrokoagulation ved koloskopi, såsom polyethylenglycol elektrolytudrensning og oral natriumphosphatopløsninger.

Mannitol, der tidligere anvendtes til udrensning, bør undgås, da det øger hydrogen- og methandannelse, og der har været rapporteret eksplosioner under koloskopi med mannitol udrensning.

Hvis der kun ønskes sigmoideoskopi anvendes af nogle kun klyxudrensning. Men her har der også været publiceret studier af gaseksplosioner. I disse tilfælde har klyx'et ikke indeholdt brændbare gasser, men årsagen til eksplosionen var været skønnet at være den kun delvise colonudrensning med rester af tarmindhold proksimalt for læsionen.

Studiet vandt den alternative Ig Nobel Prize i medicin i 2012. Prisen, der honorerer studier, der: »First make people laugh, and then make them think".

Lars Naver, Kirurgisk Afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus, kommenterer:

»En utilsigtet hændelse:

koloskopisk antændelse

så en patient futter af

kan man kun bekla´

Kolonisk gas risikerer

med en gnist at eksplodere

Korrekt udrensning

af tarmen

hindrer problemer

med varmen«

Ladas SD, Karamanolis G & Ben-Soussan E. Colonic gas explosion during therapeutic colonoscopy with electrocautery. World J Gastroenterol 2007;13:5295-8.