Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

22. jun. 2012
6 min.

»Clean your hands«-kampagne virker

> BMJ

Kampagner for rene hænder på hospitalerne nedsætter infektionsrisiko, viser et prospektivt, økologisk studie over fire år fra 187 akutte hospitaler i England og Wales. Interventionen bestod af, at der blev opsat hånddesinfektion bedside, kampagner til at øge håndhygiejne og håndhygiejneaudit. Indkøb af hånddesinfektionsmiddel og håndsæbe blev opgjort samt infektioner med Clostridium difficile, meticillin resistent (MRSA) og meticillin sensitiv Staphylococcus aureus (MSSA).

Brug af håndsæbe og desinfektionsmiddel blev øget fra 21,8 til 59,8 ml pr. patientindlæggelsesdag. Indkøbet steg i association til hver fase af kampagnen. Der var færre tilfælde med MRSA-bakteriæmi (1,88-0,91 tilfælde pr. 10.000 sengedage) og C. difficile-infektion (16,75-9,49). MSSA-bakteriæmi-tilfælde ændredes ikke.

Sæbeindkøb var uafhængigt associeret med færre C. difficile-infektioner (rateratio (RR) for 1 ml forøgelse pr. indlæggelsesdag: 0,993; 95% konfidens-interval (KI): 0,990-0,996; p < 0,0001) og hånddesinfektionsmiddel med færre tilfælde af MRSA (RR: 0,990; 95% KI: 0,985-0,995; p < 0,0001).

Publikation af Health Act 2006 (lovgivning om infektionskontrol) var associeret med sjældnere MRSA (RR: 0,86) og C. difficile-infektion (RR: 0,75), og besøg fra sundhedsmyndigheder nedsatte MRSA- og C. difficile-infektion i mindst to kvartaler efter besøg.

Bettina Lundgren, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, kommenterer: »Rene hænder forebygger risiko for smitte. Resultaterne understøtter viden om, at vedvarende fokus på håndhygiejne gennem målrettede kampagner med regelmæssige intervaller fremmer komplians. Akkreditering af sundhedsvæsenet har fremmet fokus på infektionshygiejne, herunder implementering af god klinisk praksis for håndhygiejne. Håndhygiejnekampagner er gennemført på hospitaler, i regioner og nationalt i forbindelse med udbrud af infektioner, som influenzaepidemien, eller som led i patientsikkerhedskampagner«.

Stone SP, Fuller C, Savage J et al. Evaluation of the national Cleanyourhands campaign to reduce Staphylococcus aureus bacteraemia and Clostridium difficile infection in hospitals in England and Wales by improved hand hygiene. BMJ 2012;344:e3005.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Clostridium difficile infection in hospitals in England and Wales by improved hand hygiene

Statiner har kun moderat indflydelse, hvis de gives perioperativt ved hjertekirurgi

> Cochrane Database Syst Rev

Perioperativ statinbehandling nedsætter risiko for postoperativ atrieflimren og indlæggelsestid, men der er ingen påvirkning af perioperativ mortalitet, apopleksi, myokardieinfarkt eller nyresvigt. Konklusionerne er baseret på 11 randomiserede, kontrollerede studier med i alt 984 deltagere, som fik statinbehandling før hjertekirurgi.

Statiner før kirurgi nedsatte incidensen af postoperativ atrieflimren (oddsratio (OR): 0,40; 95% konfidens-interval: 0,29-0,55; p <0,01). Der var ikke en påvirkning af mortalitet på kort sigt (OR: 0,98) eller på postoperativ apopleksi (OR: 0,70; 95% KI: 0,14-3,63).

Statinbehandling var også associeret med kortere indlæggelsestid på intensivafdeling (vægtet middelforskel (WMD): -3,39 timer) og indlæggelse på hospital (WMD -0,48 dage). Der var ikke færre, der fik myokardieinfarkt (OR: 0,52; 95% KI: 0,2-1,30) eller nyresvigt (OR: 0,41; 95% KI: 0,15-1,12).

Ole Gøtzsche, Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »I aktuelle metaanalyse er kun fem af 11 studier placebokontrollerede og består af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som skal revaskulariseres, men også patienter til anden hjertekirurgi. Dvs. i de ikkeplacebokontrollerede studier er der tale om at sammenligne statinbehandlede (oftest iskæmisk hjertesyge) med patienter, hvor man ikke har fundet indikation for at starte statin i perioden op til operation. Dette svækker resultatet. Alligevel viser studiet en vis positiv effekt på måleparametrene. Resultatet er i overensstemmelse med regelrette prospektive randomiserede placebokontrollerede studier, hvor metanalyser viser 44% mortalitetsreduktion ved ikkehjerterelateret kirurgi og 59% reduktion ved vaskulær kirurgi. Disse fund har ført til, at vi i den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning, NBV, www.cardio.dk, anbefaler statinbehandling (i mindst syv dage og gerne 30 dage, evidensniveau 1B) før al kirurgi på højrisikopatienter, dvs. manifest iskæmisk hjertesygdom, lavt funktionsniveau og risikofaktorer«.

Liakopoulos OJ, Kuhn EW, Slottosch I et al. Preoperative statin therapy for patients undergoing cardiac surgery. Cochrane Database Syst Rev 2012;4:CD008493.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Preoperative statin therapy for patients undergoing cardiac

Cervical cerklage kan nedsætte risiko for præterm fødsel

> Cochrane Database Syst Rev

Cervikal cerklage gøres ved sutur om cervix med ønsket om at støtte cervix mekanisk og nedsætte risiko for præterm fødsel. Sammenlignet med ingen intervention nedsættes incidensen af for tidlig fødsel, men der ses ikke signifikante fordele i forhold til perinatal mortalitet og morbiditet.

I en Cochraneanalyse blev der søgt efter studier med singletongraviditeter, hvor der var tilstrækkelig høj risiko for præterm fødsel, så cervical cerklage var potentielt indikeret. Der kunne inkluderes 12 studier med i alt 3.328 deltagere, hvor cerklage blev sammenlignet med ingen behandling eller alternativ intervention.

Sammenlignet med ingen behandling var der ikke statistisk forskel i perinatale dødsfald, viser Alfirevic et al fra University of Liverpool, England. Dette ses, idet der ved cerklage var 8,4% perinatale dødsfald mod 10,7% ved ingen behandling (risikoratio (RR): 0,78; 95% konfidens-interval (KI): 0,61-1,00).

Den neonatale morbiditet, som var forskelligt defineret i studierne, var 9,6% vs. 10,2%. Dette på trods af at der sås en signifikant nedsat risiko for præterm fødsel (gennemsnitlig RR: 0,80; 95% KI: 0,69-0,95).

Der var ved cerklage flere kvinder, der havde vaginal blødning og feber (RR: 2,25), og der var flere, der fik foretaget sectio (RR: 1,19).

Jens Langhoff-Roos, Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Indholdet i dette review er inkluderet i vores nyligt reviderede nationale guideline om cerklage. Det er interessant, at konklusionen i dette Cochranereview - i modsætning til tidligere - nærmer sig vores kliniske virkelighed«: »The decision on how best to minimise the risk of recurrent preterm birth in women at risk, either because of poor history of a short or dilated cervix, should be ,personalised', based on the clinical circumstances, the skill and expertise of the clinical team and, most importantly, woman's informed choice«.

Alfirevic Z, Stampalija T, Roberts D et al. Cervical stitch (cerclage) for preventing preterm birth in singleton pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2012;4:CD008991.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22513970

Præoperativ ernæringsscreening kan fint baseres på selvrapporteret højde og vægt

> Am J Surg

Selvrapporterede data vedrørende højde og vægt vises i et studie fra American Journal of Surgery at være meget sensitive som indikatorer for fejlernæring hos præoperative patienter.

»Selvrapportering udgør et bedre screeningsværktøj end tre af de hyppigst anvendte metoder og nedsætter også arbejdsbyrden med at identificere patienter i risiko for fejlernæring«, skriver Haverkort et al fra VU University Medical Center, Amsterdam, Holland.

I et prospektivt tværsnitsstudie af 488 voksne, der skulle have foretaget et elektivt indgreb ambulant, blev selvrapporteret højde og vægt sammenlignet med målte værdier og tre hyppigt anvendte screeningsmetoder til fejlernæring (SNAQ, MNA og MUST). Der var 770 patienter, der var blevet vurderet at kunne indgå, men 70 afslog at deltage, og data fra 212 kunne ikke analyseres. Gravide samt patienter med hjerte-, nyre- eller leversygdom blev ekskluderet. Patienter udfyldte spørgeskemaer i venteværelset.

Forskelle mellem selvrapporteret og målt højde og vægt var signifikante, men klinisk irrelevante, idet der kun var en patient, der blev identificeret som falsk velernæret. Ni patienter blev forkert identificeret som fejlernærede (2% falsk positive). De gennemsnitlige forskelle mellem selvrapporteret og klinisk vurderede målinger var +0,01 m for højde, -1,28 kg for vægt og -0,72 kg/m2 for body mass index. Sensitivitet var 0,97 og specificitet 0,98.

Henrik Højgaard Rasmussen, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Vurdering af den prædiktive værdi af et screeningsværktøj forudsætter, at dette er undersøgt over for en intervention. Dette er ikke tilfældet i nævnte undersøgelse. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen at screene patienter for ernæringsrisiko med NRS 2002, som dels er valideret for hospitalspatienter, dels også indeholder en vurdering af kostindtag, som er væsentlig for at kunne forudsige ernæringsproblemer, men også er væsentlig i forbindelse med ernæringsterapien hos risikopatienter. Det er nyttigt at vide, at selvrapporteret højde og vægt kan erstatte regelrette målinger«.

Haverkort EB, de Haan RJ, Binnekade JM et al. Self-reporting of height and weight: valid and reliable identification of malnutrition in preoperative patients. Am J Surg 2012:10.1016/j.amjsurg.2011.06.053.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22365153