Medicinske nyheder

Vægtreducerende kirurgi har langtidsvirkning på fedme og metaboliske komplikationer

> N Engl J Med

En prospektiv, kontrolleret undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine i december viser, at de gavnlige virkninger af vægtreducerende kirurgi (eller bariatrisk kirurgi) varer mindst ti år. Resultaterne stemmer med en metaanalyse publiceret i JAMA sidste år.

Lars Sjöstrom fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Göteborg, analyserede to- og tiårs opfølgningsdata vedrørende ca. 2.000 henholdsvis 850 patienter, som fik foretaget gastrisk banding, gastrisk bypass eller gastroplastik. Alle patienter var matchet til kontroller, som modtog en nonkirurgisk behandling for fedme. Det gennemsnitlige præbehandlings-body mass index var 41.

To år efter studiestart var vægten den samme blandt kontroller, mens den var 23% lavere blandt de kirurgiske patienter. Ti år efter var vægten hos kontrollerne 2% højere vs. 16% lavere blandt de opererede patienter.

I denne tiårige opfølgningsperiode blev der konstateret signifikant bedre resultater vedrørende kalorieindtag og fysisk aktivitet samt remission fra komplicerende lidelser, herunder diabetes, hypertriglyceridæmi og hypertension. Der var også lavere incidensrater for diabetes og hypertriglyceridæmi. Der var ingen forskelle mellem incidensrater for hypertension og hyperkolesterolæmi.

Peter Funch Jensen, Kirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus, kommenterer: »Fedmeforekomsten er stærkt stigende, også i Danmark. Undersøgelsen understreger behovet for kirurgi, som den aktuelt eneste behandlingsform med langtidseffekt på fedme og fedmens følgesygdomme. En klaringsrapport fra 2001, udarbejdet af en gruppe nedsat af Dansk Selskab for Adipositasforskning og Dansk Kirurgisk Selskab, har peget på behovet for fedmekirurgi i Danmark, som i dag foretages i Aalborg og Århus. Et udvalg under Sundhedsstyrelsen ventes i meget nær fremtid at fremkomme med nationale rekommandationer på området.«

Buchwald H, Avidor Y, Braunwald E et al. Bariatric surgery. JAMA. 2004;292:1724-37.

Sjöström L, Lindroos AK, Peltonen M et al. Lifestyle, Diabetes, and cardiovascular risk factors 10 years after bariatric surgery. N Engl J Med 2004;351:2683-93.

Benzoylperoxid er den mest kosteffektive antibakterielle behandling af akne

> Lancet

Benzoylperoxid og benzoylperoxid kombineret med erythromycin er stort set lige så effektivt til behandling af akne som oral tetracyclin eller minocyclin ,ifølge en randomiseret og observatørblindet undersøgelse publiceret i The Lancet i december 2004. Til gengæld er det billigste præparat, benzoylperoxid, 12 gange mere kosteffektivt end minocyclin (som ikke markedsføres i Danmark).

Studiet sammenlignede fem antibiotiske behandlinger af »let til moderat« akne. I alt blev 649 patienter (gennemsnitsalder 20 år) randomiseret til enten systemisk tetracyclin og udvortes placebo, systemisk minocyclin og udvortes placebo, systemisk placebo og udvortes benzoylperoxid, systemisk placebo samt udvortes benzoylperoxid kombineret med erythromycin, eller systemisk placebo samt udvortes erythromycin (morgen) og benzoylperoxid (aften).

Efter 18 ugers behandling havde 55 til 63% af patienterne i de fem grupper haft en moderat eller god virkning mod læsionerne i henhold til antallet af læsioner og patienternes egen vurdering. »Forskellene var små og generelt ikke statistisk signifikante«, skriver førsteforfatteren Mara Ozolins fra Queens Medical Centre i Nottingham.

Forfatterne observerer, at retinoider mod akne er blevet mere anvendt siden afslutningen af studiet, og at man nu bør gennemføre studier, der sammenligner disse præparater med benzoylperoxidbehandling.

Knud Kragballe, Dermatologisk Afdeling D, Århus Sygehus, kommenterer: »Det er en interessant og velgennemført undersøgelse, som viser, at der stort set ikke er forskel mellem lokal og systemisk terapi. Imidlertid er relevansen i forhold til det danske marked beskeden, idet kun et af de fire omtalte præparater markedsføres i Danmark. Benzoylperoxid har tidligere været på det danske marked og er fortsat tilgængelig i andre lande. Man må frygte, at det sparsomme udvalg af traditionelle aknemidler i Danmark betyder, at for mange må have specialistbehandling med oral isotretionin, en behandling som både er kostbar og forbundet med væsentlige bivirkninger.«

Ozolins M, Eady EA, Avery AJ et al. Comparison of five antimicrobial regimens for treatment of mild to moderate in.ammatory facial acne vulgaris in the community. Lancet 2004;364:2188-95.

Intravitreale injektioner er effektive mod maculadegeneration

> N Engl J Med

Intravitreale injektioner af pegaptanib, et antiangiogent præparat, reducerer risikoen for synstab blandt patienter med den neovaskulære form for aldersrelateret maculadegeneration.

Dette er hovedkonklusionen på en prospektiv, randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i december i New England Journal of Medicine.

I studiet indgik 1.186 patienter, som blev inddelt i fire grupper. Alle fik i det ene øje enten intravitreal placebo eller pegaptanib i en af de tre doser: 0,3 mg, 1,0 mg eller 3,0 mg. De fik behandlingen hver sjette uge i 54 uger.

Patienterne i placebogruppen havde i perioden en risiko for svært synstab på 22% sammenlignet med 10% blandt patienterne, som fik 0,3 mg pegaptanib. Derudover var der 33% af de patienter, som fik pegaptanib (0,3 mg) hvis syn blev uændret eller bedre i perioden, vs. 23% i placebogruppen. Der var ingen signifikante forskelle mellem de tre doseringsregimer. Den hyppigste bivirkning var endoftalmi (1,3%).

»Pegaptanib virker effektivt mod neovaskulær aldersrelateret maculadegeneration«, skriver Evangelos Gragoudas fra Harvard Medical School, Boston. Han påpeger dog, at langtidssikkerheden stadigvæk er ukendt.

Jan Ulrik Prause, Øjenafdelingen, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Behandlingen kræver gentagne injektioner i øjets indre (ni gange over 48 uger) og giver endophthalmitis hos 1,3% af patienterne. Behandlingen i sin nuværende form vil derfor være uhensigtsmæssig til de ganske store patientgrupper som har behov for behandling også i Danmark.«

Gragoudas ES, Adamis AP, Cunningham ET et al. Pegaptanib for neovascular age-related macular degeneration. N Engl J Med 2004;351:2805-16.

Genetisk mønster i perifert blod har prædiktiv værdi for afstødning efter hjertetransplantation

> Circulation

Afstødning af transplanterede hjerter kan korreleres med et bestemt genetisk ekspressionsmønster i perifert blod, ifølge en artikel publiceret i december i Circulation.

»Hvis resultaterne bekræftes af store undersøgelser, kan genekspressionsprofilering [fra en enkel blodprøve] vise sig, at være en mere sensitiv screeningsmetode for allograftrejektion end den i dag anvendte endomyokardielle biopsi«, skriver forfatteren Philip Horwitz fra University of Iowa.

Forfatterne analyserede fuldblodsekspressionsprofil ved hjælp af microarray-teknologi, som viser, hvor meget messenger RNA fra kendte genetiske sekvenser, der er til stede i blodprøverne (dvs. hvor »aktivt« hvert gen er). Der blev anvendt et microarray, som kan detektere RNA fra samtlige kendte humane gener (Affymetrix HU133A).

Blodprøver fra s yv hjertetransplanterede patienter, som ikke viste tegn på inflammation ved endomyokardiel biopsi, blev anvendt som kontrol. De blev sammenlignet med blodprøver fra syv patienter, som blev udtaget mens en afstødning var i gang, og fra syv blodprøver, udtaget efter rejektionen og behandlingen.

Analyserne viste et mønster af 91 genetiske sekvenser med differentieret udtryk. De fleste af generne er involveret i transkription, cellecyklusregulering, tumorsuppression, immunrespons, apoptose og intracellulære signaler.

Jørgen Olsen, fra Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet, kommenterer: »Arbejdet lægger sig op ad en lang række tilsvarende arbejder fra andre kliniske specialer, hvor man konstaterer, at der er sammenhæng mellem et vævs tilstand og så genudtrykket enten i det specifikke væv eller i et andet væv - i dette tilfælde mRNA-holdige blodceller - hvori tilstanden afspejles. Arbejdet løser imidlertid ikke problemet med at udnytte denne viden til et diagnostisk eller prognostisk redskab, og det er nok der indsatsen nu hovedsageligt bør koncentreres.«

Horwitz PA, Tsai EJ, Putt ME et al. Detection of cardiac allograft rejection and response to immunosuppressive therapy with peripheral blood gene expression. Circulation 2004;110:3815-21.