Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

12. jun. 2012
6 min.


Forældres psykiske sygdom øger risiko for børnene > Br J Psych


»Forældres psykisk sygdom er en robust risikoprædiktor for psykisk sygdom hos deres børn, også når der undersøges på tværs af lande og sygdomsgrupper«, finder Katie A. McLaughlin fra Children’s Hospital Boston and Harvard Medical School, USA, i et studie fra British Journal of Psychiatry.


Data er fra WHO World Mental Health Surveys hvor deltagere (n = 51.507) fra i alt 22 høj-, mellem- og lavindkomstlande blev interviewet ansigt til ansigt. Der blev indsamlet information om psykiske sygdomme ved Composite International Diagnostic interview og forældres sygdom ved Family History Research Diagnostic Criteria interview.


Der var lille specificitet, men alle undersøgte sygdomme, undtagen suicidal adfærd, hos forældre var signifikant associeret med psykisk sygdom hos deres (voksne) børn, det værende sig depression, generaliseret angst, panik, og antisociale lidelser. Sandsynligheden steg, hvis begge forældre var syge, i forhold til hvis det kun var en.

Komorbid sygdom hos forældre havde signifikant additiv association med børnenes sygdomme, idet oddsratio var 1,9 ved en maternel sygdom til 3,6 ved ³ 6 maternelle sygdomme. For paternel sygdom var oddsratio 1,6 ved en sygdom og 2,0 ved ³ seks sygdomme.

Den populationshenførbare risikoandel for forældres sygdom var 12,4% overordnet for alle børnenes sygdomme, generelt højere i højindkomstlande end i lavindkomstlande. Fordelt på sygdomme kunne forældres sygdom således forklare 9,8% af depressive lidelser, 13,0% af angstlidelser og 17,3% af adfærdslidelser hos børnene.


Merete Nordentoft, Københavns Psykiatriske Center samt Københavns Universitet, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at psykisk sygdom hos forældrene indebærer en op til fem gange øget risiko for, at børnene også får en psykisk sygdom, men man skal dog også lægge mærke til, at mange børn ikke bliver syge. Desuden er det tilsyneladende af mindre betydning, hvilken psykisk sygdom forældrene har haft, hvilket kan tyde på, at arveligheden ikke er særlig sygdomsspecifik, og at miljøfaktorer også kan spille en rolle«.



McLaughlin KA, Gadermann AM, Hwang I et al. Parent psychopathology and offspring mental disorders: results from the WHO world mental health surveys. Br J Psych 2012;200:290-9.



www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22403085

Lille effekt påvist af teknikker til clearance af luftveje ved KOL


> Cochrane Database Syst Rev


For patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er hoste og produktion af ekspektorat almindeligt og associeret med dårligt forløb. I et Cochranestudie med i alt 907 deltagere vises det, at teknikker til clearance af luftvejene er sikkert og indebærer små gavnlige effekter på nogle kliniske udfald.


»Vi må konkludere, at teknikker til luftvejsclearance kan overvejes ved KOL, men at de opnåede fordele kan være små«, skriver Christian R. Osadnik et al fra La Trobe University, Australien. Teknikkerne var blandt andet postural drænage, perkussion, åndedrætsteknikker, positive expiratory pressure (PEP)-masker og højfrekvent brystvægsoscillation.


Der blev inkluderet 28 randomiserede parallelle studier og randomiserede overkrydsningsstudier, hvor man sammenlignede luftvejs-clearance med ingen behandling, sham eller hoste hos patienter med KOL, emfysem eller kronisk bronkitis. De fleste studier var små og der var generelt dårlig kvalitet af studierne.


For patienter med akut eksacerbation af KOL var luftvejs-clearance associeret med en lille signifikant reduktion på kort sigt i behov for invasiv eller noninvasiv respiratorisk støtte (oddsratio (OR): 0,21; 95% konfidens-interval (KI): 0,05-0,85). Den respiratoriske støtte var der også brug for i kortere tid (gennemsnitlig forskel -2,05 dage), og der var kortere indlæggelsestid (gennemsnitligt 0,75 dage mindre). Data fra et mindre antal studier viste ikke nogen signifikant effekt på lang sigt på antal eksacerbationer, indlæggelser, eller på sundhedsrelateret livskvalitet.


Ronald Dahl, Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Kvalitativt og kvantitativt abnormt sekret i luftvejene skal så vidt muligt fjernes. Regelmæssig daglig behandling med PEP-ånding er den bedst dokumenterede behandling til at få sekretet fjernet, og dette medfører formentlig et nedsat antal akutte forværringer og en reduktion af det årlige fald i lungefunktionen«.



Osadnik CR, McDonald CF, Jones AP et al. Airway clearance techniques for chronic obstructive pulmonary disease. Cochrane Database Syst Rev 2012;(3):CD008328.



www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22419331


Aktivering af receptor for frie fede syrer forbedrer HbA1C ved type 2-diabetes


> Lancet


For patienter med diabetes mellitus type 2 kan farmakologisk aktivering af en receptor for frie fede syrer ved TAK-875 forbedre den glykæmiske kontrol.


»Receptoren for de frie fede syrer FFAR1 eller GPR40 findes i pancreasvæv og aktivering fører til forøget b-celle–insulinsekretion, når der er forhøjet blodsukker«, forklarer Charles F. Burant et al fra University of Michigan, USA, og fortsætter: »Den glykæmiske kontrol forbedres uden øget risiko for hypoglykæmi og vægtøgning«.


I fase 2-studiet, der er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret, indgik 384 ambulante patienter, der havde type 2-diabetes og ikke havde responderet på diæt eller metforminbehandling. De fik enten glimepirid (4 mg) eller TAK-875 (i dosis 6,25, 25, 50, 100 eller 200 mg) eller placebo en gang dagligt i 12 uger.


Efter de 12 uger var der signifikant nedsat HbA1C for alle patienter der fik TAK-875 (ved 50 mg -1,12% og ved 6,25 mg -0,65%) og ved glimerpirid (-1,05%) i forhold til placebo (-0,13%). Der var 33-48% af deltagerne, der fik TAK-875 i en dosis ³ 25 mg, som opnåede American Diabetes Association-mål for HbA1C på < 7% efter 12 uger, hvilket var sammenligneligt med, hvad der blev opnået med glimepirid.


Behandlingskrævende hypoglykæmiske tilfælde var ens ved TAK-875 og placebo (2% vs. 3%), mens det ved glimepirid var 19% af deltagerne. Bivirkninger sås for 49%, der fik TAK-875, 48%, der fik placebo, og 61%, der fik glimepirid.


Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Stimulation af fedtsyrereceptoren GPR40 er et nyt princip i behandlingen af type 2-diabetes. Resultaterne i dette fase 2-studie med TAK-875 ligner de resultater, man opnår med GLP1-behandling: Fald i HbA1C på ca. 1%, ingen øgning i legemsvægt og få hypoglykæmier. Derfor synes der ikke umiddelbart at være en ny gevinst ved dette princip, men længerevarende kliniske studier er nødvendige, før man kan konkludere«.



Interessekonflikter: Henning Beck-Nielsen har modtaget projektstøtte fra Novo Nordisk.



Burant CF, Viswanathan P, Marcinak J et al. TAK-875 versus placebo or glimepiride in type 2 diabetes mellitus: a phase 2, randomised, double-blind, placebo-cont rolled trial. Lancet 2012;379:1403-11.



www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > TAK-875 versus placebo or glimepiride in type 2 diabetes burant

Identifikation af de med risiko for hypokalcæmi efter tyroidektomi


> Arch Surg


Efter tyroidektomi kan man nøjes med at give calcium/D-vitamin til dem, der på første postoperative dag har parathyroideahormonniveau (PTH) under 6 pg/ml eller serumcalciumniveau under 8 mg/dl. »Ved dette kan calcium/calcitriolsubstitution undgås til alle patienter og dermed unødvendig substitution, blodprøvetagning og opfølgende målinger hos op til 58% af de patienter, der har fået foretaget tyroidektomi«, finder Christine S. Landry et al fra The University of Texas, USA.


I studiet fra Archives of Surgery gennemgås retrospektivt 156 konsekutive patienter, der fik foretaget tyroidektomi. De blev inddelt i to grupper: 1) en højrisikogruppe, hvor der enten var postoperative symptomer på hypokalcæmi (f.eks. paræstesier eller tetani), et af alle postoperative S-Ca2+ målinger < 7 mg/dl eller et PTH på første postoperative dag på < 3 pg/ml; 2) en lavrisikogruppe med alle andre. Af deltagerne var 78% kvinder, 70% havde malign sygdom og medianalder var 50 år.


22% af deltagerne blev allokeret til højrisikogruppen. Der var størst sandsynlighed for at komme i højrisikogruppen for dem, der havde fået foretaget halsdissektion (p = 0,001), havde malign sygdom (p = 0,01) eller dokumenteret havde fået fjernet glandula parathyroidea med/uden autotransplantation (p = 0,013).


Af deltagerne i gruppe 2 havde 42% enten S-PTH under 6 pg/ml eller S-Ca2+ under 8 mg/dl på første postoperative dag, mens alle symptomatiske patienter i gruppe 1 opfyldte disse kriterier.


Ulla Feldt-Rasmussen, Medicinsk Endokrinologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Den rekommanderede tilgang i artiklen svarer ganske godt til nuværende danske forhold, hvor der ikke er kutyme for rutinemæssig substitution. Patienterne er i de fleste tilfælde indlagt natten over og kan få taget blodprøver morgenen efter, eller hvis der udføres sammedagskirurgi kan prøven tages ambulant, hvilket ifølge den i tidsskriftet inviterede kommentar af Dr. Leigh Delbridge, Sydney, Australien, svarer til ‚solid klinisk‘ dømmekraft«.



Landry CS, Grubbs EG, Hernandez M et al. Predictable criteria for selective, rather than routine, calcium supplementation following thyroidectomy. Arch Surg 2012;147:338-44.



www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Predictable criteria for selective, rather than routine, calcium supplementation following thyroidectomy