Medicinske nyheder

Ultralyd hjælper rekanalisation af arterie efter iskæmisk apopleksi

> N Engl J Med

Ultralyd øger effekten af behandling med vævsplasminogenaktivator (t-PA) hos patienter med iskæmisk apopleksi, ifølge en artikel publiceret i New England Journal of Medicine.

Andrei Alexandrov fra University of Texas, Houston, og kollegaer behandlede 126 patienter med ok-klusion i a. cerebri media med intravenøst t-PA inden for tre timer efter symptomdebut.

Halvdelen blev randomiseret til kontinuerlig 2-MHz transkranial Doppler- ultralydsbehandling, med vurdering af rekanalisation 30, 60, 90 og 120 minutter efter behandling med t-PA. Den anden halvdel randomiseredes til placebo.

To timer efter t-PA behandlingen havde 49% af patienterne i interventionsgruppen enten betydelig klinisk bedring eller en fuld rekanalisation af den tromboserede arterie, mod 30% i placebogruppen. Der var dog ingen signifikante forskelle imellem grupperne, hverken 24 timer efter behandlingen eller ved en tre måneders opfølgningskontrol. Der var ingen øget risiko for blødninger blandt patienterne i interventionsgruppen.

»Vores resultater tyder på en biologisk virkning af diagnostisk ultralyd, som hjælper den systemiske trombolytiske terapi hos patienter med akut iskæmisk apopleksi«, skriver førsteforfatteren Andrei Alexandrov.

Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling N, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er en meget interessant observation, at kontinuerlig ultralydpåvirkning kan understøtte lysering af en trombe. Da vi, med undtagelse af Århus, endnu er langt bagefter i Danmark med hensyn til trombolysebehandling af akut cerebral iskæmi, får observationen næppe nogen umiddelbar indflydelse på behandlingen af apopleksipatienter. Der bliver tid til at afvente at observationen bliver bekræftet i en anden patientpopulation«.

Udvalgte patienter kan få intravenøs behandling mod erysipelas

> BMJ

Intravenøs behandling af erysipelas kan foregå hjem-me, konkluderer en prospektiv undersøgelse publiceret i januar i British Medical Journal. Op til en tredjedel af patienterne, som fik ordineret i.v. antibiotika mod erysipelas var egnet til hjemmebehandling.

Alle patienter i dette studie henvendte sig på, eller blev henvist til skadestue på grund af erysipelas. »Der er ingen klare retningslinjer for, hvornår man skal behandle erysipelas intravenøst, udover de tilfælde, hvor peroral behandling ikke virker«, skriver forfatteren Paul Corwin fra Christchurch Hospital, Christchurch, New Zealand. I studiet blev denne beslutning taget af de behandlende læger på skadestuen.

I alt blev 200 patienter, der fik ordineret i.v. antibiotisk behandling for erysipelas randomiseret til behandling enten på sygehuset eller i hjemmet. Ingen af patienterne havde kontraindikationer med henblik på hjemmebehandling, herunder graviditet, adipositas, alkoholafhængighed, tegn på sepsis eller leucocyttal over 12´109/l.

Alle hjemmebehandlede patienter fik cefazolin, mens de indlagte patienter blev behandlet med enten cefazolin (55%), flucloxacillin (29%) eller andre antibiotika.

Det primære endpoint var antallet af dage indtil sygdommens progressionsstop, hvilket for både indlagte og hjemmebehandlede patienter i gennemsnit var halvanden dag. Der var ingen signifikante forskelle grupperne imellem med hensyn til antal af behandlingsdage, komplikationer og smerte. Hjemmebehandlede patienter var dog mere tilfredse med forløbet.

Kaare Weismann, Dermatologisk Klinik, Hørsholm Sygehus, kommenterer: »De fleste tilfælde af erysipelas kan behandles med perorale antibiotika. At ordinere intravenøs behandling vil i langt de fleste tilfælde være at skyde over målet. Patienter vil helst behandles i hjemmet eller ambulant, og det er der intet nyt i«.

Corwin P, Toop L, McGeoch G et al. Randomised controlled trial of intravenous antibiotic treatment for cellulitis at home compared with hospital. BMJ, doi:10.1136/bmj.38309.447975.EB (published 16. december 2004).

CRP-nedsættelse med statiner beskytter mod AMI

> N Engl J Med

Reduktion i C-reaktiv protein (CRP)-niveauet med statinbehandling beskytter mod akut myokardieinfarkt (AMI) eller koronarsygdomsrelateret død hos patienter kendt med akutte koronarsygdomme. Nedsættelse i CRP har en beskyttende effekt uafhængigt af LDL-kolesterolreduktion.

Dette er hovedkonklusionen på en artikel publiceret i januar i New England Journal of Medicine. Resultaterne stammer fra en delundersøgelse af PROVE-IT TIMI-22-studiet.

I denne analyse anvendte forfatterne data vedrørende 3.745 patienter, som blev behandlet med enten 80 mg atorvastatin eller 40 mg pravastatin dagligt efter indlæggelse på grund af enten AMI eller ustabil angina pectoris.

Efter 30 dages behandling havde de patienter, som nåede et LDL-kolesterol under 1,8 mmol per liter, 2,7 hændelser per 100 personår, mod 4,0 hændelser blandt patienter med højere kolesterol. »Men en næsten identisk forskel observeredes mellem de patienter, som nåede en CRP under 2 mg per liter, og dem, der havde en CRP over denne grænse«, skriver forfatterne.

Uanset det endelige kolesteroltal var effekten tilstede. Blandt de patienter med LDL-kolesterol over 1,8 mmol per liter var hændelsesraterne 4,6 og 3,2 per 100 personår i de grupper, hvor CRP var over, henholdsvis under, 2 mg per liter. Blandt patienterne med lavere kolesteroltal var raterne 3,1 henholdsvis 2,4 per 100 personår.

Torben Haghfelt, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Undersøgelsen understreger dels betydningen af aggressiv statinbehandling til patienter med akut koronart syndrom, dels at CRP-niveauet i blodet - foruden reduktionen i LDL-kolesterol - kan prædiktere risikoen for reinfarkt eller koronardød. Der synes at være tale om en generel statineffekt, og at denne præparatgruppes ,pleiotrope effekt` er væsentlig og i det mindste delvist uafhængig af kolesterolniveau. Yderligere studier må fastslå, om CRP-niveau i forløbet af akut koronart syndrom fremover bør monitoreres under iværksat statinbehandling og bidrage til fastlæggelse af statinpræparat og statindosis. CRP er i denne forbindelse at betragte som en markør (og næppe aktør)«.

Ridker PM, Cannon CP, Morrow D et al. C-reactive protein levels and outcomes after statin therapy. N Engl J Med 2005;352:20-8.

Retinopati associeres med risiko for hjertesvigt

> JAMA

Mikroaneurismer, nethindeblødninger og bomulds-pletter er sammen med andre tegn på retinopati uafhængige risikofaktorer for kongestivt hjertesvigt - selv hos patienter uden koronarsygdomme, diabetes eller hypertension. Dette er hovedkonklusionen på en befolkningsbaseret og prospektiv undersøgelse publiceret i januar i Journal of the American Medical Association.

Ifølge Tien Wong fra University of Melbourne, Australia, er retinopati en kendt markør for systemisk mikrovaskulær sygdom. Forfatteren tilføjer, at der »er tiltagende evidens for, at koronar mikrovaskulær dysfunktion kan være en underliggende mekanisme blandt patienter med symptomer og fund på myokardieiskæmi, hvor angiografi ikke kan påvise koronarlæsioner«.

I dette studie blev næsten 12.000 mennesker mellem 49 og 73 år fulgt i syv år. De fik taget nethindefotografier mellem 1993 og 1995. Nethindeforandringer blev vurderet efter en standardiseret protokol. I alt var incidensen af kongestivt hjertesvigt 5% (492 indlæggelser eller dødsfald). Den var tre gange højere blandt patienter med retinopati (15 vs. 5%).

Selv efter justering for alder, forudgående koronarsygdom, blodtryk, diabetes og glykæmisk niveau og så videre, havde patienterne med retinopati en relativ risiko for hjertesvigt på to.

Toke Bek, Øjenafdeling J, Århus Kommunehospital, kommenterer: »Studiet viser nogle af de unikke muligheder, som man har for at få indblik i organismens kardiovaskulære status ved undersøgelse af øjets nethinde«.

Wong TY, Rosamond W, Chang PP et al. Retinopathy and risk of congestive heart failure. JAMA 2005;293:63-9.