Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen. chh@dadlnet.dk

20. jan. 2012
6 min.


Yderligere evidens for at HPV-vaccination kan forhindre cervixcancer

> Lancet Oncology


Der er god vaccineeffektivitet mod cervical intraepithelial neoplasi (CIN3+) og adenokarcinom in situ uafhængigt af humant papillomvirus (HPV)-DNA. »En populationsbaseret vaccination, der inkorporerer HPV- 16/18 og har høj dækning hos unge før seksuel debut, kan nedsætte incidensen af cervixcancer markant«, skønner Matti Lehtinen et al fra University of Tampere, Finland.


Til godkendelse af HPV-vacciner er det oftest CIN grad 2 eller mere (CIN2+), der anvendes som surrogatendemål. CIN3+ er det umiddelbare forstadie til invasiv cervixcancer og er mere vanskeligt at måle pga. lavere incidens, men giver en mere stringent evidens for cancerforebyggelse.


Studiet omhandler kvinder, der var i alderen 15-25 år, havde haft under seks seksualpartnere, og som uafhængig af HPV-serostatus blev randomiseret til HPV-16/18-vaccine eller kontrol-hepatitis A-vaccine. Smear-undersøgelse blev foretaget hver sjette måned, og den gennemsnitlige opfølgningstid var 43,7-47,4 måneder. I den totale vaccinekohorte indgik der 9.319, som fik mindst en vaccine og var seksuelt aktive. I den vaccinenaive kohorte indgik der kvinder uden tegn til onkogen HPV-infektion ved forsøgsstart.


Vaccineeffektivitet mod CIN3+ var 100% i den vaccinenaive kohorte og 45,7% i den totale vaccinekohorte. Vaccineeffektivitet mod alle CIN3+ uafhængigt af HPV-type og inklusive læsioner uden påvist HPV-DNA var hhv. 93,2% og 45,6%.


I den totale vaccinekohorte var effektiviteten højest i aldersgruppen 15-17 år og faldt progressivt med alderen.


Connie Palle, Gynækologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Studiet understreger yderligere vigtigheden af, at flest muligt kvinder HPV-vaccineres i kampen mod cervixcancer. Det er derfor utrolig glædeligt, at regeringen i efteråret besluttede at tilbyde gratis HPV-vaccination til alle danske kvinder under 26 år. Danmark bliver hermed det andet land i verden, som tilbyder vaccination op til 26 år«.


Interessekonflikter: Connie Palle er medlem af Advisory Board vedrørende HPV-vaccination for både GlaxoSmithKline og Sanofi Pasteur MSD.


Lehtinen M, Paavonen J, Wheeler CM et al. Overall efficacy of HPV-16/18 AS04-adjuvanted vaccine against grade 3 or greater cervical intraepithelial neoplasia: 4-year end-of-study analysis of the randomised, double-blind PATRICIA trial. Lancet Oncol 2012:13:89-99.

Salbutamol øger mortalitet ved ARDS


> Lancet


I tidlig fase af acute respiratory distress syndrome (ARDS) (»shocklunger«) tåles salbutamol dårligt. Behandlingen er sandsynligvis ikke gavnlig og kan muligvis forværre forløbet. »Rutineanvendelse af -2-agonister til patienter med ARDS i respirator kan ikke anbefales«, skriver Fang Gao Smith et al fra School of Clinical and Experimental Medicine, University of Birmingham, England.


Studiet er et multicenter, placebokontrolleret, parallelgruppe-randomiseret studie publiceret early online. Det udgår fra 46 intensivafdelinger i Storbritannien. Intuberede og respiratorbehandlede patienter over 16 år, hos hvem det højst var 72 timer, siden ARDS var opstået, blev randomiseret til enten salbutamol (15 mikrogram/kg/time) eller placebo i op til syv dage. ARDS defineredes ved American European Consensus-kriterier.


Der var 162 patienter, der blev randomiseret til intravenøst givet salbutamol, og 164, der blev randomiseret til placebo. Studiet blev stoppet før tid, idet salbutamol forøgede 28-dages-mortaliteten: 55 patienter i salbutamolgruppen døde (34%) mod 38 (23%) i placebogruppen (risikoratio 1,47; 95% konfidens-interval 1,03-2,08). Både dage uden respiratorbehandling og dage uden organsvigt var færre i salbutamolgruppen i de første 28 dage efter randomisering (hhv. -2,7 dage og -2,3 dage).


Torben Steensgaard Andersen, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle, kommenterer: »Studiet fastslår entydigt, at ved infusion af salbutamol (15 mikrogram/kg/time) til ARDS-patienter øges mortalitet og komplikationsrate, og at de patofysiologiske årsager til dette er uafklarede. I Danmark rekommanderes ikke anvendelse af salbutamol som adjuverende terapi til ARDS-patienter, og en eventuel anvendelse må afvente yderligere undersøgelser af både dosis og patofysiologi«.


Smith FG, Perkins GD, Gates S et al. Effect of intravenous -2 agonist treatment on clinical outcomes in acute respiratory distress syndrome (BALTI-2): a multicentre, randomised controlled trial. Lancet 2012: 10.1016/S0140-6736(11)61623-1.

Vandetanib øger progressionsfri overlevelse ved fremskreden thyroideacancer


> J Clin Oncol


Vandetanib er vist at have terapeutisk effekt i et fase III-studie med patienter med fremskredent medullært thyroideakarcinom. Dette er ellers en patientgruppe, hvor der ikke tidligere har været effektiv behandling, ifølge Samuel A. Wells Jr. et al fra National Institutes of Health, Bethesda, USA. Vandetanib administreres peroralt en gang dagligt og er en inhibitor af bl.a. RET-kinase-signalsystemet.


Patienter med fremskreden medullært thyroideakarcinom blev randomiseret i en 2:1-ratio til enten at få placebo (n = 100) eller vandetanib 300 mg/dag (n = 231) dobbeltblindet. Ved objektiv sygdomsprogression kunne patienterne tilvælge vandetanib. Progression blev vurderet ved Response Evaluation Criteria in Solid Tumors. Inden for den mediane opfølgningtid på 24 måneder var der 37% af deltagerne, hos hvem sygdommen havde progredieret, og 15%, der var døde.


Studiet opnåede det primære endemål ved at påvise øget progressionsfri overlevelse ved vandetanib i forhold til placebo (hazard ratio 0,46; 95% konfidens-interval 0,31-0,69; p < 0,001). Det var også statistisk signifikante fordele med hensyn til objektiv responsrate, sygdomskontrol og biokemisk respons. Data vedr. overlevelse vil blive opgjort, når 50% af deltagerne er døde, hvilket de ikke var ved studiets afslutning.


Bivirkninger sås hyppigere ved vandetanib end ved placebo, det værende sig diare (56% vs. 26%), udslæt (45% vs. 11%), kvalme (33% vs. 16%) og hypertension (32% vs. 5%).


Når muligt blev det analyseret, om patienterne havde RET-mutation, men da kun en lille andel var kendt RET-mutation negative, var subgruppeanalysen inkonklusiv.


Carsten Rytter, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Endelig en effektiv palliativ behandling af inkurabel medullært thyroideakarcinom – behandlingen bør straks komme danske patienter til gode«.


Wells Jr SA, Robinson BG, Gagel RF et al. Vandetanib in patients with locally advanced or metastatic medullary thyroid cancer: a randomized, double-blind phase III trial. J Clin Oncol 2012:30:134-41.

Trombocythæmmende medicin nedsætter mortalitet ved claudicatio


> Cochrane Database Syst Rev


Trombocytfunktionshæmmende midler kan nedsætte mortalitet og letale kardiovaskulære hændelser for patienter med intermitterende claudicatio.


&r aquo;Perifer arteriel sygdom skal ses som en markør for systemisk aterosklerose, men selvom trombocytfunktionshæmmende midler er gavnlige for patienter med claudicatio, er behandlingen dog også associeret med en øget risiko for gastrointestinale bivirkninger«, skriver Peng F. Wong et al fra Freeman Hospital, Newcastle upon Tyne, England.


Forfatterne samlede dobbeltblindede, randomiserede, kontrollerede studier, hvor man sammenlignede orale trombocytfunktionshæmmende midler anvendt til patienter med stabil claudicatio intermittens med placebo eller med hinanden. Der kunne inkluderes 12 studier med i alt 12.168 patienter. Det hyppigst undersøgte type trombocytfunktionshæmmende middel var ticlopidin, efterfulgt af clopidogrel, indobufen, picotamid og triflusal.


Trombocytfunktionshæmmende midler nedsatte den overordnede mortalitet ved claudicatio med en relativ risiko (RR) på 0,76 (95% konfidens-interval (KI): 0,60-0,98) og den kardiovaskulære mortalitet med 0,54 (95% KI: 0,32-0,93) sammenlignet med placebo. Den observerede reduktion i totale antal kardiovaskulære hændelser var ikke statistisk signifikant (RR: 0,80; 95% KI: 0,63-1,01).


Der var en association til dyspepsi (RR: 2,11) og bivirkninger, der førte til ophør af behandlingen (RR: 2,05). Der var begrænsede data omhandlende større blødning (RR: 1,73). Risiko for forværring førende til revaskularisation var signifikant nedsat sammenlignet med placebo (RR: 0,65; 95% KI: 0,43-0,97).


Jes S. Lindholt, Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitet, kommenterer: »Det er glædeligt, at man i den aktuelle metaanalyse med højeste evidensniveau blåstempler den forebyggende behandling, som for længst er implementeret hos de fleste praktiserende læger og på de danske karkirurgiske afdelinger. Herudover aktualiserer metaanalysen diskussionen om screening for åreforkalkning i underekstremiteterne, da tre ud af fire tilfælde er asymptomatiske, og disse tilfælde vil formodentligt kunne opnå tilsvarende markante mortalitetsreduktion«.


Wong PF, Chong LY, Mikhailidis DP et al. Antiplatelet agents for intermittent claudication. Cochrane Database Syst Rev 2011;11:CD001272.