Content area

|
|

Medicinske nyheder

Forfatter(e)
redigeret af Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

Globalt studie påviser også en stor stigning i prævalens af diabetes > Lancet

I en global analyse af tendensen for fasteblodsukker og diabetesprævalens hos voksne over 25 år i 199 lande og territorier kan Goodarz Danaei et al fra Harvard School of Public Health, Boston, USA, vise en global stigning. »Antallet af personer med diabetes er steget fra 153 mio. i 1980 til 437 mio. i 2008. Stigningen forklares både af vækst i størrelsen af populationen og stigende alder, men også af stigende aldersspecifik prævalens«, vurderer forfatterne.

Data stammer fra sundhedsundersøgelser og epidemiologiske studier dækkende over 370 landeår og 2,7 mio. deltagere. Data blev konverteret systematisk mellem de forskellige glykæmiske mål, og diabetes blev defineret ud fra American Diabetes Association-kriterier. Fasteblodsukker blev anvendt frem for andre mål, da flest studier har rapporteret dette.

I 2008 var det globale aldersstandardiserede middelfasteblodsukker 5,50 mmol/l (95% konfidens-interval 5,37-5,63) for mænd og 5,42 (5,29-5,54) for kvinder. Dette var en stigning på hhv. 0,07 og 0,09 mmol/l pr. dekade. Aldersstandardiseret diabetesprævalens hos voksne var 9,8% (8,6-11,2) for mænd og 9,2% (8,0-10,5) for kvinder i 2008. Det tilsvarende tal i 1980 var 8,3% (6,5-10,4) og 7,5% (5,8-9,6).

I Øst- og Sydøstasien og i Central- og Østeuropa var der nærmest ingen ændring i fasteblodsukker. Oceanien havde den største stigning med det højeste middelfasteblodsukker (6,09 og 6,08 mmol/l for mænd og kvinder respektive) og den højeste diabetesprævalens (15,5% og 15,9%). I ilande havde Vesteuropa den laveste stigning (0,07 mmol/l pr. dekade for mænd og 0,03 for kvinder) og Nordamerika den største stigning (hhv. 0,18 og 0,14 mmol/l).

Sten Madsbad, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Aktuelle data viser, at diabetesepidemien vokser hurtigere end forventet. I Danmark voksede antallet af patienter med diabetes fra ca. 120.000 i 1996 til omkring 270.000 i 2009 ifølge Det Nationale Diabetesregister, Sundhedsstyrelsen. Den store stigning skyldes ikke kun en øget befolkning, ændret befolkningssammensætning, fedmeepidemien og at vi bliver ældre, men også en mere aktiv screening for diabetes, og at diabetespatienten lever længere pga. en bedre behandling«.

Danaei G, Finucane MM, Lu Y et al. National, regional, and global trends in fasting plasma glucose and diabetes prevalence since 1980: systematic analysis of health examination surveys and epidemiological studies with 370 country-years and 2.7 million participants. Lancet 2011:378;31-40.

Adhæsioner efter abdominalkirurgi forsøgt forebygget ved membran i abdomen
> Ann Surg

Abdominale adhæsioner er en næsten uundgåelig komplikation til abdominalkirurgi. I et studie fra Annals of Surgery vurderes det, om anvendelse af Seprafilm (en hyaluronsyre-carboxymethylcellulose membran) kan forhindre adhæsionsdannelse og deraf følgende risiko for tyndtarmsobstruktion og kroniske mavegener.

Forfatterne fra Erasmus Medical Center, Rotterdam, Holland, finder at Seprafilm brugt ved Hartmanns procedure ikke beskytter mod tyndtarmsobstruktion, men at incidensen af kroniske mavegener er signifikant lavere ved Seprafilm.

I perioden 1996-1998 fik 71 patienter foretaget Hartmanns procedure på grund af diverticulitis sigmoidei eller obstrueret rectosigmoideum. De blev randomiseret til at få placeret en mekanisk barriere i form af Seprafilm under midtlinjen og i pelvis eller til at være kontroldeltagere. For 42 af deltagerne kunne sværhedsgrad af adhæsioner vurderes laparoskopisk ved et efterfølgende indgreb, hvor de fik genetableret colonkontinuitet. Langtidsopfølgning blev foretaget for 35 patienter ved spørgeskemaer i 2006 om smerter og livskvalitet og i 2009 ved gennemgang af data for adhæsionsrelaterede genindlæggelser.

Incidensen af kroniske abdominalgener var signifikant lavere i Seprafilmgruppen end i kontrolgruppen (35,3% vs. 77,8%; p = 0,018). Tyndtarmsobstruktion sås for to deltagere i kontrolgruppen, men for ingen i Seprafilmgruppen. Der var ikke signifikante forskelle i livskvalitet eller smerter mellem de to grupper.

Ole Thorlacius-Ussing, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsesresultaternefår næppe den store betydning for behandlingsprincipperne i Danmark. Undersøgelsen omhandler patienter, der er opereret for diverticulitis i colon sigmoideum eller obstruktion af samme tarmsegment. For divertikulitis' vedkommende er behandlingen i dag primært laparoskopi med eventuel peritonalskylning og drænage. For patienter med stenose i sigmoideum er den koloskopi med evt. anlæggelse af stent«.

Van der Wal JBC, Iordens GIT, Vrijland WW et al. Adhesion prevention during laparotomy. Ann Surg 2011;253:1118-21.

Kvinder der tidligere har aborteret vedbliver at have depressive træk efter fødslen af et raskt barn
> Br J Psychiatry

Depression og angst associeret med et tidligere prænatalt tab vedvarer efter fødslen af et efterfølgende raskt barn.

I Avon Longitudinal Study of Parents and Children Cohort blev 13.133 mødre fulgt under graviditeten og postnatalt. Kohorten omfattede alle, der havde termin inden for en afgrænset periode, og der var ca. 85-90%, der deltog. Selvrapportererede mål for depression og angst blev indsamlet vha. spørgeskemaer ved 18. og 32. gestationsuge og 2, 8, 21 og 33 måneder postnatalt. Hovedparten af kvinderne rapporterede ikke om nogen tidligere aborter (79%), og antallet med tidligere dødsfødsler var lavt (0,8%).

Studiet af Emma Robertson Blackmore et al fra University of Rochester Medical Center, New York, USA, er publiceret i British Journal of Psychiatry.

Antal tidligere aborter/dødsfødsler gav en signifikant prædiktion af symptomer på depression (b = 0,18; p < 0,01) og angst (b = 0,14; p < 0,01) i efterfølgende graviditet. Dette var uafhængigt af psykosociale og obstetriske faktorer. Associationen forblev konstant gennem den præ- og postnatale periode, hvilket af forfatterne tolkes som, at påvirkningen af et tidligere prænatalt tab ikke blev mindre efter fødslen af et raskt barn.

Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov, kommenterer: »Denne meget store undersøgelse viser (igen) at abort og dødsfødsel har betydning for psykiatrisk morbiditet. Det nye er, at dette holder sig selv efter fødsel af et raskt barn. Undersøgelsen understreger således, at det er vigtigt at tage tidligere obstetrisk anamnese i betragtning som psykiater, praktiserende læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, når man er interesseret i at undersøge for aktuelle angst- og depressionssymptomer hos kvinder f.eks. i post partum-perioden, hvor en uopdaget depression kan få meget alvorlige konsekvenser for barnet, kvinden og hendes parforhold«.

Interessekonflikter: Se www.videbech.com under »Deklaration«.

Blackmore ER, Côte-Arsenault D, Tang W et al. Previous prenatal loss as a predictor of perinatal depression and anxiety. Br J Psych 2011;198:373-8.

Andelen af personer, der modtager influenzavaccine, kan øges
> PNAS

Andelen af ansatte i et firma, der siger ja til gratis influenzavaccination, kan øges, hvis man beder de ansatte om at konkretisere, hvornår de påtænker at få vaccinationen.

Katherine L. Milkman et al fra University of Pennsylvania, Philadelphia, USA, anfører: »Vores studie øger forståelsen for implementeringen af tiltag til at øge sundhed. Manglen på en konkret plan for at implementere en ønsket handling kan også bidrage til forskellen mellem en persons intention og handling«.

Alle, der var ansat i et firma og var over 50 år eller havde en kronisk sygdom, der øgede deres risiko for influenzarelaterede komplikationer, indgik i det trearmede randomiserede kontrollerede studie (n = 3.272). De modtog alle brev om tid og sted, hvor de kunne blive vaccineret på deres arbejdssted. Ud over dette modtog en af randomiseringsarmene i brevet forslag om, at modtageren skulle skrive datoen ned, hvor de planlagde at blive vaccineret, og i en tredje arm i brevet forslag om, at de skulle skrive dato og tidspunkt, hvor de planlagde at blive vaccineret. Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Vaccinationshyppighed steg, når der i brevet var tilskyndelse til at nedfælde intentionen om at blive vaccineret. Hyppigheden af vaccination var blandt kontroldeltagere 33,1%. For de, der skulle skrive intenderet dato ned, steg andelen af dem, der blev vaccineret, 1,5% (ej statistisk signifikant). For ansatte, der skulle skrive både dato og tid ned, steg vaccinationshyppigheden med 4,2% (95% konfidens-interval for gennemsnitlig forskel 0,3-7,7 procentpoint; p = 0,04).

Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Mulighederne for at øge tilslutningen til fornuftige vaccinationsprogrammer drøftes ofte. En stigning i tilslutningen til et influenzavaccinationsprogram fra 33% til 37% blandt ansatte i et stort amerikansk firma er lige netop signifikant. Umiddelbart synes det mere fornuftigt at overbevise folk om det fornuftige i at lade sig vaccinere - så kunne tilslutningen sandsynligvis øges yderligere«.

Milkman KL, Beshears J, Choi JJ et al. Using implementation intentions prompts to enhance influenza vaccination rates. PNAS 2011;108:10415-20.

Reference: 
Ugeskr Læger 2011;173(34):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar