Medicinske nyheder

Medicinsk abort i andet trimester er sikkert> Hum Reprod

Øget gestationsalder er vist at være associeret med en forøget risiko for komplikationer ved kirurgisk abort. Medicinsk abort anvendes vidt i andet trimester, og i et studie publiceret i Human Reproduction vises det, at dette generelt er en sikker procedure.

»Blandt vores patienter kunne kirurgisk indgreb undgås i omkring to tredjedele af tilfældene, hvilket dog er væsentligt oftere, end hvad man ser blandt dem, der får medicinsk abort i første trimester«, skriver Maarit J. Mentula et al fra Helsinki University Central Hospital, Finland.

Forfatterne har udført et registerbaseret kohortestudie med 18.248 kvinder, der fik medicinsk abort mellem 2003 og 2006. Blandt disse var der 94%, der fik det i første trimester, og 6%, der fik det i andet trimester. Gestationsalder var mediant syv uger i første trimester og 15 uger i andet trimester. Kvinderne blev identificeret i det finske abortregister, og bivirkninger inden for seks uger blev fundet i register for hospitalsudskrivelser.

Ved medicinsk abort i andet trimester var der en forøget risiko for kirurgisk evakuering i forhold til medicinsk abort i første trimester (oddsratio (OR): 7,8; 95% konfidensinterval (KI): 6,8-8,9), særligt umiddelbart efter udstødning af fosteret (justeret OR: 15,2). Der sås også en forøget risiko for infektion (justeret OR: 2,1; 95% KI: 1,5-2,9).

Det samlede antal alvorlige komplikationer med behov for kirurgisk indgreb var 0,1% og 0,3% af alle medicinske aborter i hhv. første og andet trimester. Inden for andet trimester var der ikke tendens til, at stigende gestationsalder påvirkede risikoen for behov for kirurgisk indgreb eller infektion.

Niels Uldbjerg, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetssygehus, Skejby, kommenterer: »Da grænsen for fri abort i 1972 blev sat til 12 + 0 uger, var argumentet, at komplikationsfrekvensen steg betydeligt herefter. Denne finske undersøgelse viser, at det i dag er sikkert at inducere abort ved gestationsalder helt op til 22 + 0 uger. Det er således de etiske overvejelser, der i dag skal afgøre grænsen for fri abort«.

Mentula MJ, Niinimäki M, Suhonen S et al. Immediate adverse events after second trimester medical termination of pregnancy: results of a nationwide registry study. Hum Reprod 2011:26:927-32.

Nyopstået venstresidigt grenblok ikke et validt kriterium for AMI
> Am J Cardiol

Anvendeligheden af venstresidigt grenblok som et elektrokardiogramkriterium svarende til ST-segment-elevation ved akut myokardieinfarkt (AMI) har ikke været entydigt undersøgt. I dette studie fra American Journal of Cardiology kan Sonia Jain et al fra Mayo Clinic, Rochester, USA, bekræfte deres hypotese:

»Nyopstået eller formodet nyopstået venstresidigt grenblok hos symptomatiske patienter fører til overdiagnosticering af AMI, idet to tredjedele af patienterne udskrives med andre diagnoser end AMI«, skriver de.

Til studiet har de analyseret retrospektive data fra 892 patienter med ST-elevations-AMI diagnosticeret i 2004-2009. Af disse var der 36 af patienterne (4%), der havde et nyopstået/ikketidligere kendt venstresidigt grenblok og ikke ST-elevation. Disse er inkluderet i STEMI-protokollen på Mayo Clinic.

Sammenlignet med patienter med ST-elevations-AMI uden venstresidigt grenblok (n = 856), var de med nyt venstresidigt grenblok ældre ((64,5 år vs. 72,9 år; p < 0,001)), de havde et højere risikoscore (thrombolysis in myocardial infarction-TIMI-score 22,7 vs. 31,0; p < 0,001) og havde længere »dør til ballon«-tid.

Blandt patienter med venstresidigt grenblok var der kun 14 (39%) af patienterne, der havde en endelig diagnose af akut koronart syndrom, hvor 12 var AMI, mens 36% havde andre hjerterelaterede diagnoser og 25% havde ikkehjerterelaterede diagnoser.

Hans Mickley, Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter den kliniske erfaring i Danmark, nemlig at flertallet af patienter med nyopstået/formodet nyopstået venstresidigt grenblok ikke har akut koronart syndrom. Resultaterne understreger vigtigheden af en grundig anamnese, idet 93% af patienter med akut koronart syndrom præsenterede sig med brystsmerter som det dominerende symptom versus 15% i gruppen af patienter med andre hjerterelaterede diagnoser«.

Jain S, TingHT, Bell M et al. Utility of left bundle block as a diagnostic criterion for acute myocardial infarction. Am J Cardiol 2011;107:1111-6.

Stor variation hospitaler imellem ved akut kolorektalcancerkirurgi
> Ann Surg

Der er i Danmark en variation på mellem 3,5% og 44,1% i 30-dages-mortaliteten efter akut colon- og rectumcancerkirurgi afhængigt af hospital. Dette finder Merete Osler fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital, et al i et studie fra Annals of Surgery.

Forfatterne har sammenholdt data fra databasen Danish Colorectal Cancer Group og flere andre registre og kigget på socioøkonomisk status, komorbiditet og medicinforbrug for 11.287 patienter, der havde kolorektale adenokarcinomer og var blevet diagnosticeret i 2001-2004 ved 43 kirurgiske afdelinger.

Der var 1.116 patienter, der døde inden for 30 dage efter kolorektalcancerkirurgi (9,9%). Variationen var 2,7-17,0% mellem hospitaler. Ved elektive indgreb var der en mortalitet på 8,4% ved colonkirurgi og 6,2% ved rectumkirurgi, og her var der en kun lille, insignifikant variation mellem hospitaler.

Ved akutte kirurgiske indgreb var mortaliteten 22,5% med en variation mellem hospitaler på 3,7%-44,1%. Ved at inkludere American Society of Anestesiologists (ASA)-score øgedes variationen mellem hospitaler med en oddsratio på 5,8, men andre mulige forklarende variable ikke sås at have effekt på forskellen.

Anders Fischer, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Det er kendt, at Danmark har haft - og muligvis stadig har - en meget høj postoperativ mortalitet i forbindelse med akut colonkirurgi. Det er overraskende, at der er så store forskelle afdelingerne imellem, og det er interessant, at komorbiditeten har så stor indflydelse. Det skal anføres, at der siden 2004 er sket en betydelig strukturændring, idet behandlingen er centraliseret på betydelig færre afdelinger. Det er derfor vigtigt at få analyseret de efterfølgende populationer, og undersøge om den postoperative mortalitet er ansvarlig for den i Danmark generelt dårligere overlevelse i behandlingen af kolorektalcancer«.

Osler M, Iversen LH, Borglykke A et al. Hospital variation in 30-day mortality after colorectal cancer surgery in Denmark. Ann Surg 2011:253:733-8.

Leptin kan genoprette hormonbalancen for kvinder med hypotalamisk amenoré
> PNAS

»For kvinder med hypotalamisk amenoré pga. megen motion og/eller utilstrækkeligt kostindtag kan leptin medføre genoptagelse af menstruationer og korrektion af de abnorme endokrine akser«, finder Sharon H. Chou et al fra Harvard Medical School, Boston, USA, i et studie fra Proceedings of the National Academy of Sciences.

Hypotalamisk amenoré er associeret med dysfunktion af den hypotalamiske hypofysiære perifere endokrine akse og kan føre til infertilitet. Det kan væ re forårsaget af kronisk energideficit pga. ivrig motion og/eller nedsat kostindtag. Energideficitet fører også til hypoleptinæmi, som har været foreslået at mediere de neuroendokrine forstyrrelser associeret med tilstanden.

For at bevise den kausale rolle for leptin udførte forfatterne et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie af subkutant administreret humant rekombinant leptin (metreleptin) som erstatningsdoser over 36 uger til 20 kvinder, der havde hypotalamisk amenoré, var i alderen 18-35 år og hos hvem den hypotalamisk amenoré var sammenfaldende med en periode med udtalt motion og/eller lav kropsvægt. To patienter måtte udgå pga. hhv. persisterende vægttab efter 28 uger og udslæt ved injektionssted.

Leptin medførte genoptagelse af menstruationer for syv ud af ti deltagere, der fik leptin mod to ud af ni, der fik placebo. Der sås korrektion af de abnorme gonadale-, thyroidea-, væksthormon- og binyrehormonakser. Der sås også ændringer i knoglemineralisering tydende på knogleformation, men ingen ændringer i knoglemineraldensitet over studieperioden.

Svend Lindenberg, Copenhagen Fertility Center, kommenterer: »Dette studie viser os en mulig ny og mere effektiv behandling af kvinder med hypotalamiske amenoré, som på en mere fysiologisk og sikker måde afhjælper problemerne for disse patienter på én gang. Samtidig giver studiet en bedre viden om leptinets funktion ved hypotalamiske amenoré«.

Chou SH, Chamberland JP, Liu X et al. Leptin is an effective treatment for hypothalamic amenorrhea. PNAS 2011:108:6585-9.