Medicinske nyheder

Forældre fortryder ikke at have talt om døden med barn med terminal cancer> N Engl J Med

»Har du nogensinde talt om døden med dit barn?«

»Ønsker du, at du havde?«

»Ønsker du, at du ikke havde?«

Med disse spørgsmål indledte svenske forskere et spørgeskema, sendt til forældrene til børn, som døde af kræft i Sverige mellem 1992 og 1997. I perioden var der 368 døde, som alle havde fået diagnosticeret en malign sygdom, inden de var 17 år gamle. Ud af deres 561 forældre besvarede 449 (80%) spørgeskemaet.

»Ingen af de 147 forældre, som havde talt med deres barn om døden, fortrød det«, skriver Ulrika Kreicbergs fra Karolinska Sjukhuset. »På den anden side har næsten en tredjedel af de forældre, som ikke havde talt om døden med barnet, fortrudt det.«

Fornemmelsen af at barnet var klar over, at døden var nært forestående, var afgørende for, om forældrene valgte at tale med deres barn om døden. Blandt de forældre, der havde fornemmelsen, havde 50% talt med barnet; medens kun 13% af de forældre, som ikke havde denne fornemmelse, talte med barnet om døden.

Andre variable som korrelerede med øget hyppighed for, at forældre talte med barnet om dets forestående død, var forældrenes religiøsitet (42% af dem, som var mere eller mindre religiøse vs. 25% af dem, som ikke var religiøse) og barnets alder ved død (50% hvis barnet døde mellem 9 og 15 år; 41% mellem 16 og 24 år; 36% mellem 5 og 8 år; og 16% hvis barnet var 4 år eller yngre).

Den omtalte fornemmelse var også af stor betydning for forældrenes fortrydelse: 47% af de forældre, som havde fornemmelsen af, at barnet var klar over sin nært forestående død, fortrød, hvis de ikke havde talt med deres barn om døden, medens kun 13% af dem, som ikke havde fornemmelsen, fortrød det.

Henrik Hertz, formand for Børnecancerfonden, kommenterer: »Resultatet kan formentlig være til hjælp for danske forældre i en tilsvarende situation - uanset at publikationen ikke giver svar på, om forældrenes beslutning også var bedst for børnene. Måske skal det vigtigste budskab være, at man skal kunne lytte sig til, hvad der er barnets behov og i øvrigt huske på, at raske børn også interesserer sig for døden.«

Kreicbergs U, Valdimarsdóttir U, Onelöv E et al. Talking about death with children who have severe malignant disease. N Engl J Med 2004;351:1175-86.

Donepezil udskyder ikke institutionalisering af Alzheimerpatienter
> Lancet

Selvom donepezil fører til beskedne kliniske bedringer ved let til moderat Alzheimers demens, er præparatet på sigt ikke kosteffektivt. Ifølge en dobbeltblind, prospektiv undersøgelse publiceret i Lancet i juni udskyder donepezil ikke institutionalisering af demente. Desuden har denne kolinesterasehæmmer ingen signifikant effekt på sygdomsprogression.

Forskere fra AD2000 Collaborative Group, University of Birmingham i Storbritannien, randomiserede 566 ikkeinstitutionaliserede Alzheimerpatienter til en 12-ugers-behandling med enten placebo eller donepezil 5 mg dagligt. Patienterne blev derefter igen randomiseret til enten placebo eller donepezil (5 eller 10 mg) med henblik på vurdering af langtidseffekter.

To år efter den anden randomisering scorede de donepezilbehandlede patienter 0,8 point bedre på mini-mental state examination scorings-systemet end de placebobehandlede patienter. Donepezil-patienterne havde også en højere score i funktion i dagligdagen (1,0 point i Bristol activities of daily living scale) end placebopatienterne.

Efter tre år var der dog ingen forskel hverken på den relative risiko for institutionalisering (42% vs. 44%) eller for sygdomsprogression (58% vs. 59%) mellem grupperne (uanset donepezil dosis). Der konstateredes heller ingen forskel grupperne imellem, hvad angår adfærds- og psykiske symptomer, plejetid og -udgifter, bivirkninger og mortalitet.

Gudrun Boysen fra Neurologisk Afdeling N, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Forsøget viser, at der var en beskeden men signifikant effekt af donepezil på kognitive funktioner i to år, hvilket er længere end det endnu er vist i de industridrevne forsøg. Den manglende effekt på institutionsanbringelse er et skuffende resultat, der utvivlsomt vil blive centralt i den fremtidige debat om demensbehandlingen.«

AD2000 Collaborative Group. Long-term donepezil treatment in 565 patients with Alzheimer's disease (AD2000). Lancet 2004;363:2105-15.

Luftforurening hæmmer udvikling af børns lungefunktion
> N Engl J Med

Luftforurening hæmmer lungernes udvikling hos børn mellem 10 og 18 år. Ifølge en prospektiv undersøgelse publiceret i september i New England Journal of Medicine har børn, som er eksponerede for luftforurening, en cirka fem gange øget risiko for at have nedsat lungefunktion, når de er 18 år, end børn som ikke er eksponerede.

»Tidligere undersøgelser har fulgt børn over en relativ kort periode [...], og det er stadig uvist, om luftforureningseffekter varer ved i voksenalderen«, skriver James Gauderman fra University of Southern California i Los Angeles.

I denne undersøgelse blev 1.759 børn fulgt fra de var 10 til 18 år. Børnene var fra 12 forskellige kommuner eller kvarterer i det sydlige Californien, og alle fik målt deres lungefunktion en gang årligt. Ved studiestart blev der i hvert område installeret en luftforureningsmonitoreringsstation, som kontinuerligt opsamlede data.

»Eksponering til forurening korrelerer med et klinisk og statistisk signifikant deficit i forceret eksspiratorisk volumen i første sekund (FEV1) ved 18-års-alderen«, skriver forfatterne. Otte procent af de mest eksponerede børn havde en FEV1 under 80% af det forventede, mod under 2% blandt de mindst eksponerede børn. Kvælstofdioxid, syredampe,og partikelforurening (partikler med en diameter under 2,5 mikrometer) var alle korrelerede til den nedsatte FEV1.

Steffen Loft fra Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Københavns Universitet, kommenterer: »Resultatet er særligt bekymrende, fordi den nedsatte lungefunktion i 18-års-alderen formentlig er blivende og endda kan tænkes at forværres yderligere ved fortsat eksponering i voksenalderen. Undersøgelsen peger også på motorkøretøjer, især de dieseldrevne, som vigtigste kilde. Behovet for en indsats mod udstødning fra dieselkøretøjer bliver således forstærket.«

Gauderman WJ, Avol E, Gilliland F et al. The effect of air pollution on lung development from 10 to 18 years of age. N Engl J Med 2004;351:1057-67.

Adenotonsillektomi har ringe effekt hos børn med moderate luftvejsgener
> BMJ

Adenotonsillektomi har ingen væsentlige kliniske fordele over for watchful waiting blandt børn med moderate symptomer på halsinfektioner eller adenotonsillar hypertrofi, konkluderer hollandske forskere. Deres resultater blev publiceret på BMJs hjemmeside BMJ Online First i september.

»Kirurgien reducerede marginalt antallet af feberepisoder, halsinfektioner og øvre luftvejsinfektioner pr. barn pr. år«, skriver Birgit van Staaij fra University Medical Center Utrecht. »Procedure n havde mere udtalt effekt hos børn, som havde haft tre til seks halsinfektioner i det foregående år, end hos børn med færre end to infektioner.«

Med en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 22 måneder blev 300 børn på 21 behandlingscentre og på tre universitetssygehuse randomiseret til enten adenotonsillektomi eller watchful waiting. Børnene var alle mellem to og otte år gamle. Børn med mere end seks halsinfektioner i det foregående år blev ekskluderet fra randomiseringen.

Børn i adenotonsillektomi-gruppen (n = 151) havde ingen signifikant forskel på feberepisoder sammenlignet med børn i kontrolgruppen (2,97 vs. 3,18). De havde dog signifikant færre halsinfektioner (0,56 vs. 0,77). Der var ingen klinisk relevante forskelle mellem grupperne i den helbredsrelaterede livskvalitet. Seks procent af børnene i adenotonsillektomi-gruppen havde postoperative komplikationer (blødning og kvalme), og to børn måtte opereres for at standse blødningen.

»Arbejdet indeholder alt for få patienter med al for stor frafaldspropcent, og yderligere en meget stor del skifter fra den ene randomiserede gruppe til den anden (ca. 30%). På den måde opstår der alt for mange stratae til, at materialet kan bære nogen form for evidens og har helt mistet sin fordel af at være randomiseret«, kommenterer Therese Ovesen, Øre- næse- og halsafdeling, Århus Sygehus. »Det omtalte studie understreger og bekræfter til fulde de af Dansk Selskab for Otolaryngologi og Hoved- hals-kirurgi udarbejdet danske retningslinjer for tonsillektomi.«

Van Staaij BK, Van den Akker EH, Rovers MM et al.Effectiveness of adenotonsillectomy in children with mild symptoms of throat infections or adenotonsillar hypertrophy. BMJ, doi:10.1136/bmj.38210.827917.7C (published 10 September 2004).