Medicinske nyheder

Kaffe nedsætter mortalitet

> N Engl J Med

I et stort prospektivt studie af kaffedrikning findes en dosisafhængig invers association med mortalitet for ikkerygere. »Om sammenhængen er kausal eller en association kan ikke udledes fra vore data«, skriver Neal D. Freedman et al fra National Cancer Institute, Rockville, USA. »For mænd, der drak seks eller flere kopper kaffe om dagen var der en 10% lavere risiko for død, og for kvinder var der en 15% lavere risiko«.

Kaffedrikning blev undersøgt for 229.119 mænd og 173.141 kvinder i studiet AARP Diet and Health Study. Kaffeindtag blev oplyst ved forsøgsstart ved et spørgeskema, og deltagere med cancer, hjertesygdom og apopleksi blev ekskluderet. Inden for opfølgningen fra 1995-2008 døde 33.731 mænd og 18.784 kvinder.

Risikoen for død var øget blandt kaffedrikkere, men kaffedrikkere var også hyppigere rygere, og efter justering for rygestatus og andre mulige konfoundere var der i stedet en invers association mellem kaffe og mortalitet. I forhold til personer, der ikke drak kaffe var der en justeret hazard ratio (HR) for død for mænd på 0,99 ved < 1 kop om dagen. Ved én kop dagligt var HR 0,94, ved 2-3 kopper 0,90, ved 4-5 kopper 0,88 og for mere end seks kopper 0,90. For kvinder var HR hhv. 1,01, 0,95, 0,87, 0,84 og 0,85 (p < 0,001 for trend for begge køn).

Den inverse association sås for dødsfald forårsaget af hjertesygdom, luftvejssygdomme, apopleksi, uheld, diabetes og infektioner, men ikke for cancer.

Anne Tjønneland, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, kommenterer:

»Dette store observationelle studie ligger på linje med konklusionerne fra den netop offentliggjorte kafferapport fra Vidensråd for Forebyggelse, nemlig at kaffedrikning kan have en moderat gavnlig effekt på en række sygdomme og nedsætte dødeligheden. Der fandtes ikke forskel på koffeinholdig og ikkekoffeinholdig kaffe. Hovedparten af deltagerne havde drukket filterkaffe eller instant kaffe (Nescafé), vi mangler stadig data for andre måder at indtage kaffe på, som eksempelvis espresso og stempelkaffe. Men overordnet set er der med de foreliggende data bestemt ikke grund til at fraråde indtagelse af kaffe i moderate mængder«.

Freedman ND, Park Y, Abnet CC et al. Association of coffee drinking with total and cause-specific mortality. N Engl J Med 2012;366:1891-904.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22591295

Sekretorisk otitis media bedres ikke ved antibiotika

> Cochrane Database Syst Rev

Der er ikke gavn af rutineantibiotika ved væske i mellemøret hos børn op til 18 måneder. »Der er studier, der har vist, at der kan påvises bakterier hos en tredjedel af børn med sekretorisk otitis, men alligevel kan der ikke påvises effekt af antibiotika i forhold til bedre hørelse eller sjældnere behov for dræn«, skriver Alice van Zon fra Wilhemina Children's Hospital, Utrecht, Holland.

De studier, der blev inkluderet, var randomiserede, kontrollerede studier sammenlignende oral antibiotika med placebo, ingen behandling eller behandling uden dokumenteret effekt. Der indgik 23 studier med i alt 3.027 børn dækkende et spektrum af antibiotika, endemål og tidspunkter for vurdering. De havde overordnet lav risiko for bias.

Det primære endemål var komplet remission af sekretorisk otitis media efter 2-3 måneder. Forskellen i andelen af børn med remission var i fem studier 1-45%. Resultaterne fra disse studier kunne ikke pooles pga. for stor heterogenitet. For data for komplet remission efter mere end seks måneder kunne data godt pooles, og her sås en forøgelse i remission ved antibiotika på 13% (risikoforskel 0,13; 95% konfidens-interval 0,06-0,19).

For behandling i 10-14 dage med antibiotika sås det, at remission ved afslutning af behandling var 17%. For behandling i fire uger var det 34%, for tre måneder 32% og for behandling i mindst seks måneder var det 14%.

Det var ikke muligt at finde evidens for, at der var bedring i hørelse, og der var heller ikke effekt på, hvor mange der blev behandlet med dræn. Der var ikke studier, der undersøgte sprog, tale, kognitiv udvikling eller livskvalitet. Data for bivirkninger til antibiotikabehandlingen blev rapporteret i seks studier og varierede mellem 3% og 33%.

Jørgen Lous, Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet, kommenterer: »Jeg er helt enig, heller ikke danske børn med sekretorisk otitis media (otitis media with effusion) skal behandles med antibiotika. Studierne i reviewet har søgt at undgå at inkludere børn med akut otitis media, men det kan være vanskeligt. Dette er formentlig forklaringen på, at to ugers antibiotika har effekt nogenlunde som ved akut otitis media«.

Van Zon A, van der Heijden GJ, van Dongen TMA et al. Antobiotics for otitis media with effusion in children. Cochrane Database Syst Rev 2012;(9):CD009163.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22972136

Det er fortsat svært at vise, at økologiske fødevarer er sundere

> Ann Intern Med

Der mangler overbevisende publiceret evidens for, at økologisk mad er sundere end konventionelt producerede fødevarer. Der mangler også dokumentation for, at der er flere næringsstoffer i økologiske fødevarer. Men der er dokumentation for, at økologiske fødevarer nedsætter ekspositionen for pesticidrester og antibiotikaresistente bakterier.

Crystal Smith-Spangler et al fra Veterans Affairs Palo Alto Health Care System, Californien, USA har samlet litteraturen, som blev betegnet som heterogen, med få studier og med mulig publikationsbias pga. mulige forskelle i vejr, geografi, plantebehandling, høst og fødevareforædling.

Der kunne inkluderes 17 næsten udelukkende observationelle humane studier og 223 studer af indhold af næringsstoffer og forurening af fødevarer. I kun tre studier blev der undersøgt kliniske udfald, og der blev ikke fundet signifikante forskelle i forhold til produktionsmetode, når der blev kigget på symptomatisk infektion med Campylobacter, eksem, astma og allergi.

I to studier rapporterede man om signifikant lavere niveauer af pesticider i urinen blandt børn, der spiste økologisk. Blandt voksne var der dog ikke klinisk betydningsfulde forskelle i forhold til biomarkører og næringsstoffer i serum, urin, modermælk og sæd.

Risikoen for forurening med pesticidrester var lavere ved økologi (risikoforskel 30%), men forskellen i risiko for at overstige de maksimalt tilladte værdier var lav. Der var ikke forskel i niveauer af vitaminer.

Bakteriel kontamination i kyllinge- og grisekød var hyppigt, men ikke relateret til, om det var økologisk eller konventionel produktionsform. Risikoen for resistens over for =3 antibiotika var højere i konventionelt produceret kød (risikoforskel 33%; konfidens-interval 21-45%).

Søren Toubro, Klinik for Ernæringsforskning, Vipperød, kommenterer: »Et stort studie, der har samlet relevant materiale, desværre mangler fortsat store og dyre interventionsundersøgelser. Etisk er der ingen tvivl om, at økologien er at foretrække, men befolkningstilvæksten gør, at dette fortsat kun udgør en mulighed for den velhavende del af verdens stærkt voksende urbane befolkning«.

Smith-Spangler C, Brandeau ML, Hunter GE et al. Are organic foods safer or healthier than conventional alternatives? Ann Intern Med 2012;157:348-66.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22944875

NSAID-præparater øger risiko fo r anastomoselækage ved coloncancer

> BMJ

For patienter opereret for kolorektalcancer er der øget risiko for anastomoselækage når de får diclofenac postoperativt, hvorfor der til patienter med kolorektal resektion med primær anastomose tilrådes varsomhed med at behandle med cyclo-oxygenase-2 selektive nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID).

Studiet, der udgår fra Gastroenheden, Herlev Hospital, er et kohortestudie baseret på Danish Colorectal Cancer Group-databasen og elektronisk registereret medicinindtag for i alt 2.756 patienter fra seks kolorektalcentre i Danmark. Medianalder var 70 år og 52% var mænd. Postoperativ behandling med NSAID blev defineret som = 2 dage inden for de syv første dage efter kirurgi, og dette fik 32% af deltagerne (n = 885).

I gruppen, der fik NSAID, fik 74% (n = 655) ibuprofen, og 26% fik diclofenac. Anastomoselækage verificeret ved reoperation var signifikant forøget blandt patienter, der fik diclofenac og ibuprofen sammenlignet med kontroldeltagere der ikke fik NSAID (hhv. 12,8% og 8,2% vs. 5,1%; p < 0,001). Men efter multivariat logistisk regressionsanalyse var det kun diclofenac, der forblev en risikofaktor (oddsratio (OR): 7,2; 95% konfidens-interval (KI): 3,8-13,4; p < 0,001). For ibuprofen var der ikke signifikant øget risiko for anastomoselækage (OR: 1,5; 95% KI: 0,8-2,9; p = 0,18).

Øvrige risikofaktorer for anastomoselækage var at være mand, at have en rektal anastomose vs. en colonanastomose og at have haft behov for blodtransfusion. 30-dages-mortaliteten var på samme niveau i de tre grupper, idet den var 1,8% for patienter, der havde fået diclofenac, 4,1% ved ibuprofen og 3,2% for kontrolpersoner (p = 0,20)

Klaus P. Hovendal, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Brugen af NSAID de første dage efter kolorektalkirurgi bør undersøges yderligere og der er behov for øget viden om anastomoseheling. Princippet om fast track surgery kan stadig gennemføres med brug af andre smertestillende midler/principper«.

Klein M, Gögenur I, Rosenberg J. Postoperative use of non-steroidal anti-inflammatory drugs in patients with anastomotic leakage requiring reoperation after colorectal resection: cohort study based on prospective data. BMJ 2012:345;e6166.