Medicinske nyheder

Kvinde føder velskabt barn efter reimplatantion af nedfrosset ovarievæv> Lancet

En tidligere infertil kvinde som følge af kemo- og stråleterapi blev gravid på naturlig måde, efter at hun fik sit nedfrossede ovarievæv reimplanteret. Graviditeten var ukompliceret, og kvinden fødte en rask pige. Kasuistikken er beskrevet i september i The Lancet.

Jacques Donnez og kolleger fra Université Catholique de Louvain i Bryssel fjernede laparoskopisk fem biopsier fra venstre ovarie i 1997, da kvinden var 25 år gammel. Hun fik derefter kemo- og stråleterapi mod Hodgkins lymfom stadie IV. Begge hendes ovarier blev atrofiske, og hormonniveauer bekræftede kastrationen.

I 2003 fik patienten laparoskopisk implanteret nogle af de nedfrossede biopsier ved siden af det højre ovarie. Dette er en anden strategi end den, der blev anvendt først på året af en anden gruppe, som reimplanterede ovarievæv subkutant.

Fem måneder senere var patientens cyklus genoptaget regelmæssigt, og i en anden laparoskopi fik hun de resterende biopsier implanteret. Elleve måneder efter den første reimplantation fik patienten konstateret graviditet.

Ifølge forfatterne er der laparoskopisk og ultralydsevidens for, at graviditeten er en følge af implantationen og ikke af den genoprettede funktion i de atrofiske ovarier, blandt andet pga. bevis på aktivitet henholdsvis mangel på aktivitet på det implanterede væv og de atrofiske ovarier.

»Nedfrysning af ovarievæv bør tilbydes alle unge kvinder [...], som får stillet en cancerdiagnose«, konkluderer forfatterne.

Svend Lindenberg fra Fertilitetsklinikken, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Med dette gennembrud ser det ud som om, at ovarietransplantation vil få en større plads i behandlingen af ufrivillig barnløshed efter kemoterapi i ungdomsårene.

Det eneste problem jeg kan se er den minimale risiko for reimplantation af den maligne sygdom, idet cancerceller i princippet kan gemme sig i de biopsier, som bliver udtaget fra ovarierne før kemoterapi.

Artiklen retfærdiggør også de pionerer i Danmark, der allerede er begyndt at nedfryse væv fra kvinder, der skal i kemoterapi. Man kan derfor glæde sig over, at vi også i Danmark, både på Rigshospitalet, Herlev og i Skejby er gået i gang med at nedfryse ovarievæv.«

Donnez J, Dolmans MM, Demylle D et al. Livebirth after orthotopic transplantation of cryopreserved ovarian tissue. Lancet 2004;364:1405-10.

Oktay K, Buyuk E, Veeck L et al. Embryo development after heterotopic transplantation of cryopreserved ovarian tissue. Lancet 2004;363:837-40.

Henvisning af alkoholikere fra skadestue reducerer alkoholforbrug
> Lancet

En henvisning fra skadestue til alkoholambulatorium får alkoholikere til at drikke mindre efter seks måneder, end hvis de i skadestuen blot får udleveret en brochure om alkoholafhængighed. De patienter, som har fået en henvisning, kommer desuden færre gange på skadestue end dem, der kun fik brochuren i løbet af de efterfølgende 12 måneder.

Mike Crawford fra Imperial College i London, og kolleger fra flere britiske centre, publicerede i The Lancet resultaterne af en randomiseret undersøgelse herom. Studiet vurderede effekten af at henvise (med tydelig angivelse af dato og tidspunkt) til en første ambulant samtale med en sygeplejerske om alkoholmisbrug.

I alt blev 5.240 skadestuebesøgende patienter screenet for alkoholmisbrug ud fra en såkaldt Paddington alkoholtest. Ud af 763 accepterede 599 at indgå i studiet.

Patienterne blev randomiseret til enten at få en henvisning til samtalen samt en brochure om alkoholmisbrug (287) eller blot brochuren alene (312).

Seks måneder senere havde de henviste patienter et alkoholforbrug på 60 genstande om ugen, mod 83 genstande blandt de ikkehenviste. Der var dog ingen signifikant forskel i forbrug mellem grupperne efter 12 måneder (57 hhv. 71 genstande). I de første 12 måneder efter interventionen besøgte de henviste patienter skadestuen gennemsnitligt 1,2 gange, mens de ikkehenviste besøgte skadestuen 1,7 gange (p=0,046). »To henviste patienter er nok til at undgå ét skadestuebesøg«, skriver forskerne.

Jens Abraham fra Frederiksborg Amts Misbrugscenter, kommenterer: »I erkendelse af at tidsfaktoren og motivationen er helt afgørende for en vellykket behandling, indføres der i flere amter en behandlingsgaranti, således at borgeren hurtigst muligt kan komme i gang med behandling.«

Crawford MJ, Patton R, Touquet R et al. Screening and referral for brief intervention of alcoholmisusing patients in an emergency department. Published online September 28, 2004. http://image.thelancet.com/extras/04art1389web.pdf

Tidlig aggressiv statinbehandling reducerer arteriosklerotisk plaquedannelse i koronarkar
> Circulation

Det er velkendt, at aggressiv lipidsænkende behandling med statiner af patienter indlagt med akut koronarsyndrom,, reducerer recidivfrekvensen. Men hvorvidt dette skyldes en reduktion i den arteriosklerotiske plaquedannelse, er ikke klarlagt.

I et nyligt publiceret studie i Circulation fandt forskere fra Department of Cardiology, Juntedo University School of Medicine, Tokyo, Japan, at tidlig aggresiv statinbehandling reducerer plaquedannelsen med ca. 150% i koronarkar, i forhold til en kontrolgruppe.

Deltagerne var alle indlagt med akut koronarsyndrom, og ved akut koronararteriografi fik de påvist betydende stenose. Der blev efterfølgende lavet PCI, med eller uden stentanlæggelse. Herefter blev deltagerne randomiseret til enten atorvastinbehandling 20 mg/dag (n=24) i seks måneder eller til en kontrolgruppe (n=24). Ved inklusion samt efter seks måneders behandling blev der lavet intravaskulær ultralydsscanning, og plaquevolumen, proksimalt for PCI-stedet, blev beregnet ved volumetrisk analyse.

Seks måneders statinbehandling medførte en signifikant reduktion i LDL-kolesterol på ca. 42%, mens der i kontrolgruppen sås en stigning på 0,7%. Plaquevolumen reduceredes ca. 13% i statingruppen, sammenlignet med en stigning på ca. 9% i kontrolgruppen. Ændringen i plaquevolumen korrelerede med LDL-kolesterol efter seks måneder og den procentuelle ændring i LDL-kolesterol.

Forfatterne konkluderer, at tidlig aggressiv statinbehandling af patienter indlagt med akutte koronare sygdomme, har en signifikant reducerende virkning på plaquevolumen i koronarkar. »Denne virkning er uafhængig af LDL-kolesterol- udgangsværdi ved behandlingsstart, antal stenotiske koronarkar, lokalisation af ,culprit lesion` (RCA, LAD eller LCX) og type af koronarkarlæsion. Undersøgelsen giver et yderligere grundlag for ,tidlig` start af statinbehandling til patienter med akut koronart syndrom«, kommenterer Torben Haghfelt, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital.

Okazaki S, Yokoyama T, Miyauchi K et al. Demonstration of the beneficial effect on atherosclerotic lesions by serial volumetric intravascular ultrasound analysis during half a year after coronary event. Circulation 2004;110:1061-8.

Blodtransfusion øger mortalitet hos patienter med koronarsygdomme
> JAMA

»Vi anbefal er forsigtighed vedrørende en rutinemæssig anvendelse af blodtransfusion med henblik på at opnå arbitrære hæmatokritniveauer hos stabiliserede patienter med akut iskæmisk koronarsyndrom«, skriver forfatterne til en undersøgelse publiceret i oktober i JAMA. »Blodtransfusion blandt patienter med akut koronarsyndrom er associeret med øget mortalitet.«

Sunil Rao og kolleger fra Duke Clinical Research Institute i Durham, North Carolina, undersøgte post doc-data fra tre internationale kliniske undersøgelse blandt i alt 24.000 patienter med akut koronarsyndrom (GUSTO IIb, PURSUIT, and PARAGON B). Patienterne blev retrospektivt omgrupperet i en transfusionsgruppe og en ikketransfunderet gruppe.

Ti procent af patienterne fik mindst en blodtransfusion under indlæggelse. Disse patienter var ældre og havde flere samtidige sygdomme end de andre patienter. De havde også en højere ikkejusteret 30-dages mortalitet (8% vs. 3%) og myokardieinfarktincidens (25% vs. 8%).

»Denne risiko persisterede på trods af justering for patienternes data, herunder den initiale og den laveste hæmatokrit, blødninger og procedurer under indlæggelsen«, skriver forfatterne. Transfunderede patienter havde således en højere risiko for død (hazard ratio på 3,94) og for død eller myokardieinfarkt (hazard ratio på 2,92) end ikketransfunderede patienter.

Ifølge forfatterne har tidligere observationsstudier vist modstridende resultater, og derfor er randomiserede undersøgelser nødvendige for at afklare forskellene.

Torsten Toftegård Nielsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby Sygehus, kommenterer: »Arbejdet er tankevækkende, men giver som post hoc-analyse ikke anledning til nogen ændret praksis. Blodtransfusion bør, som praksis er i dag, gives på velovervejet klinisk indikation«.

Rao SV, Jollis JG, Harrington RA et al. Relationship of blood transfusion and clinical outcomes in patients with acute coronary syndromes. JAMA 2004;292:1555-62.