Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

1. nov. 2005
6 min.

Færre melanocytproducerende stamceller fører til gråt hår > Science

Øget apoptose blandt melanocytproducerende stamceller kan være årsagen til den fysiologiske, alders-relaterede produktion af gråt hår ifølge et studie publiceret i Science i december.

Emi Nishimura og kolleger fra Harvard Medical School undersøgte to typer af transgene mus, den ene med en defekt i Bc12-genet (hvor gråt hår vokser få dage efter fødslen) og den anden med mutation i Mitf-genet (gråt hår efter seks måneder). De undersøgte desuden humane hårfollikler.

De Bc12-negative mus havde normale hårfollikler, da de var seks dage gamle, men to dage senere kunne man konstatere et næsten totalt tab af melanocytstamceller. Disse stamceller blev senere erstattet med modne melanocytter, som dog forblev, hvor de dannedes i stedet for at migrere til folliklens bund, hvor normale melanocytter farver håret. Tilsvarende fund blev konstateret med humane follikler fra personer mellem 40 og 60 år.

»Vores data tyder på en ny patofysiologisk forklaring for gråt hår«, skriver forfatterne. »Tab af melanocytstamceller går forud for tabet af differentierede melanocytter ... Insufficient vedligeholdelse af melanocytstamceller kan være årsagen til fysiologisk gråt hår.«

Mogens Claësson, Medicinsk-Anatomisk Institut, Panum Instituttet, kommenterer: »Man har tidligere ment, at gråhårethed skyldes et aldersbetinget tab af modne melanocytter i hårfolliklens bulbus. Nu tyder de nye resultater fra Science altså på, at det er mangel på det antiapoptotiske protein Bcl2 i stamcellerne, der får cellerne til at gå til grunde. Denne nye viden burde tiltrække sig lægevidenskabens interesse. Der findes nemlig forskellige vækstfaktorer og cytokiner, der udefra kan opregulere niveauet af Bcl2 og dermed cellernes overlevelse. I betragtning af melanocytstamcellernes overfladiske placering i hårfolliklens ydre rodskede, vil stamcellerne måske kunne bringes til at overleve ved lokal behandling med Bcl2-stimulerende stoffer«.

Nishimura EK, Granter SR, Fisher DE. Mechanisms of hair graying: incomplete melanocyte stem cell maintenance in the niche. www.sciencexpress.org/23 December 2004/Page1/10.1126/

science.1099593

Piskeormeæg er effektive mod Crohns sygdom
> Gut

Trichuris suis, som er den porcine pendant til den humane piskeorm (T. trichiura), synes at være gavnlig i behandlingen af patienter med en behandlingsrefraktær Crohns sygdom, ifølge en artikel publiceret i januarnummeret af Gut. Behandlingen var i øvrigt uden bivirkninger i dette studie.

»Rundeormeinfestation nedregulerer immunresponset over for ikkerelaterede antigener«, skriver forfattere fra University of Iowa, som tilføjer, at rundorme tillige nedsætter inflammationen i eksperimentelle kolitmodeller.

I dette åbne studie indtog 29 patienter med en gennemsnitsalder på 34 år en opløsning indeholdende 2.500 levende piskeormeæg hver tredje uge i 24 uger. Alle havde et Crohn's Disease Acitivity Index (CDAI), der modsvarede moderat til svær sygdomsaktivitet (over 220 point), og de fleste havde oplevet manglende effekt af de traditionelle behandlingsalternativer.

Efter de 24 ugers behandling havde 23 patienter et fald i CDAI på mindst 100 point (respondere), og 21 var bragt i sygdomsremission (til under 150 point). »Piskeormene intensiverer forskellige immunologiske pathways, som begrænser Th1-type-inflammation«, skriver forfatterne.

Ole Haagen Nielsen, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Dette er et usædvanligt interessant studie, der her påkaldt sig stor opmærksomhed både blandt Crohn-patienter og ikke mindst blandt de læger, der varetager behandlingen, siden det præsenteredes første gang på den årligt tilbagevendende amerikanske gastroenterologiske kongres (DDW) i maj 2004. Ormeægbehandlingen virker måske ved at svække den opregulerede Th1-aktivitet, der er karakteristisk for Crohns sygdom. De høje respons- og remissionsrater (på hhv. 79 og 72%) var særligt udtalte blandt patienter i immunosuppressiv behandling samt blandt patienter, der ikke havde fået foretaget ileumresection. Resultaterne kræver, at dobbeltblindede klinisk kontrollerede undersøgelser iværksættes snarest muligt«.

Summers RW, Elliott DE, Urban Jr, JF et al. Trichuris suis therapy in Crohn's disease. Gut 2005;54:87-90.

SSRI er tilknyttet øget risiko for blødninger
> Arch Intern Med

Antidepressivmidler, som hæmmer genoptagelse af serotonin (SSRI), medfører øget risiko for indlæggelseskrævende blødning, ifølge et hollandsk studie publiceret i november i Archives of Internal Medicine.

Ifølge Welmoed Meijer fra Utrecht Institute for Pharmaceutical Sciences, kan det lavere serotonin-niveau i blodet føre til en lavere serotoninkoncentration i trombocytterne, som ikke selv producerer neurotransmitteren. »Da en af serotonins funktioner i trombocytterne er at promovere aggregationen, kan en reduktion i trombocytters serotonin øge risikoen for blødninger«, skriver forfatterne.

I studiet blev der undersøgt data fra 64.000 patienter, som startede en antidepressiv behandling mellem 1992 og 2000. I alt blev 196 patienter indlagt på grund af blødning, især vaginalblødning (47%) og øvre gastrointestinale blødninger (16%). Risikoen for indlæggelse var størst blandt patienter, der anvendte antidepressiva med en stærk hæmning af serotonin-genoptagelse, således at patienter i behandling med fx fluoxetin eller paroxetin havde risiko (odds ratio) på 2,6 i forhold til matchede kontroller (uden antidepressiv behandling). Patienter i behandling med fx venlafaxin eller citalopram havde en risiko på 1,9 i forhold til kontrolpersoner.

Kaj Winther, Koagulationslaboratoriet, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Med udgangspunkt i aktuelle artikel og flere lignende meddelelser, bør man udvise særlig omtanke, når man vælger at behandle patienter med SSRI. Som navnet siger, er der tale om et medikament, der reducerer optag af serotonin i et væsentligt omfang, også i humane blodplader. Da serotoninfrisætning fra blodplader er en af de tidlige mekanismer i den aktiveringsproces, der fører til aggregation af blodplader - en nødvendighed for at opnå hæmostase - kan det ikke overraske, at aktuelle medikament fører til et øget antal af rapporterede blødninger, når der sammenlignes med medikamenter, der ikke hæmmer serotoninreuptake.«

Meijer WEE, Heerdink ER, Nolen WA et al. Association of risk of abnormal bleeding with degree of serotonin reuptake inhibition by antidepressants. Arch Intern Med 2004;164:2367-70.

Steroidhæmning øger effekten af antidepressiva
> Arch Gen Psychiatry

Administration af en steroidsyntesehæmmer som adjunktterapi accelererer den virkning, som serotonerge antidepressiva har hos patienter med depression, ifølge en tysk undersøgelse publiceret i Archives of General Psychiatry. Resultaterne viser desuden, at behandlingseffekten er bedre selv efter seponering af adjunktterapien.

»Ændringer i hypothalamus-hypofyse-binyrebark (HPA)-aksen er de mest konsistente abnorme endokrinologiske fund ved dep ression«, skriver førsteforfatteren Holger Jahn fra University Hospital Hamburg-Eppendorf i Hamburg, som peger på, at corticotropin releasing hormone (CRH)-niveauerne er øgede.

I dette studie blev 63 patienter med depression randomiseret til enten placebo eller steroidsyntese-hæmmeren metyrapon (eller metopiron). Alle blev desuden behandlet med traditionelle serotonerge antidepressiva (nefazodon eller fluvoxamin).

Allerede efter en uges behandling havde halvdelen af de metyraponbehandlede patienter en reduktion af depressionssymptomerne (Hamilton Rating Scale for Depression) på mindst 20%, mens det tog to uger, før halvdelen af de placebobehandlede patienter havde nået den samme reduktion.

Efter tre ugers behandling havde 23 ud af 33 patienter, som fik metyrapon, en reduktion på mindst 30% på Hamilton-skalaen, hvilket er signifikant flere end de 13 ud af 30 patienter, som fik placebo. Selvom metyraponbehandlingen blev seponeret efter tre uger, var den øgede effekt også til stede syv uger efter behandlingsstart.

»Som forventet ... inducerede metyrapon markante øgninger i ACTH-niveauer«, skriver forfatterne. »Men metyrapons virkningsmekanisme er langtfra afklaret«.

David Woldbye, Psykofarmakologisk Laboratorium, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Steroidsyntese-hæmmere er endnu ikke klar til anvendelse på rutinebasis i klinikken. Der er behov for yderligere bekræftende studier bl.a. for at identificere subgrupper af patienter, der særligt vil have gavn af denne adjunktterapi. Imidlertid viser den nye tyske undersøgelse, at steroidsyntesehæmmere kan være en lovende ny mulighed for at accelerere og forbedre medicinsk behandling af depression.«

Jahn H, Schick M, Kiefer F et al. Metyrapone as additive treatment in major depression. Arch Gen Psychiatry 2004;61:1235-44.