Skip to main content

Medicinske nyheder

redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

9. sep. 2011
6 min.

Ved inflammatorisk tarmsygdom og flere komorbiditeter øges postoperativ mortalitet betragteligt > ARCH SURG

Patienter med inflammatorisk tarmsygdom har en postoperativ mortalitet på op imod 8%, når de gennemgår en operation relateret til tarmsygdommen. I et studie fra Archives of Surgery ses det, at komorbiditeter var hyppige og signifikant forøgede risikoen for postoperativ mortalitet og behov for sundhedsvæsenet efterfølgende.

Fra databasen Nationwide Inpatient Sample, baseret bl.a. på udskrivningsdiagnoser, kunne forfatterne fra University of Calgary, Alberta, Canada, identificere 35.588 patienter, der havde inflammatorisk tarmsygdom og gennemgik et kirurgisk indgreb relateret til sygdommen. Tilstedeværelsen af komorbiditet blev vurderet ved Elixhauser-indekset.

Den postoperative mortalitet var 1,9%. Når antallet af komorbiditeter øgedes (og var 0, 1, 2 eller 3), øgedes den postoperative mortalitet med hhv. 0,4%, 1,5%, 3,3% og 7,9%. Signifikant forøget mortalitet sås for hjertesvigt (oddsratio (OR): 3,50), leversygdom (OR: 3,15), tromboembolisk sygdom (OR: 4,19) og nyresygdom (OR: 8,74). Komorbiditeterne var endvidere associeret med længere hospitalsindlæggelse.

Der sås omvendt en negativ association til mortalitet ved hypotyroidisme og hypertension, hvilket af forfatterne blev tolket som en invers sammenhæng mellem sygdomssværhedsgrad og kodning af sygdomme.

Ole Østergaard Thomsen, Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter en etableret klinisk erfaring med operation af patienter med disse tarmsygdomme og viser i øvrigt flere eksempler på kendte problemer med resultater fra kliniske databaser, der kort kan beskrives som garbage in garbage out«.

Kaplan GG, Hubbard J, Panaccione R et al. Risk of comorbidities on postoperative outcomes in patients with inflammatory bowel disease. Arch Surg 2011;146:959-64.

Tilskud af D-vitamin og kalk er ikke vist at nedsætte risikoen for hudkræft
> J CLIN ONCOL

Tilskud af D-vitamin i en relativt lav dosis sammen med calcium medfører ikke en nedsat risiko for melanom- og ikkemelanomhudcancer. »Der kan være tale om en effekt for en subgruppe af højrisikopatienter, men dette kræver yderligere undersøgelser«, skriver Jean Y. Tang et al fra Stanford University, USA.

Til studiet blev i alt 36.282 postmenopausale kvinder i alderen 50-79 år randomiseret til at få enten 1.000 mg calcium + 400 IU D3-vitamin dagligt eller placebo med en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 7,0 år. De primære hovedformål med studiet var effekten af interventionen på hoftefrakturer og kolorektalcancer, men også hudcancerincidens blev opgjort. Ikkemelanomhudcancere og melanomer blev opgjort ved årlig selvrapportering og melanomer blev bedømt ved en læge. Resultaterne er publiceret early online i Journal of Clinical Oncology.

Hverken indicensen af ikkemelanomhudcancere eller melanomer var forskellig mellem behandlingsgruppen (hazard ratio (HR): 1,02; 95% konfidensinterval (KI): 0,95-1,07) og placebogruppen (HR: 0,86; 95% KI: 0,64-1,16). I en subgruppeanalyse havde kvinder, der tidligere havde haft ikkemelanomhudcancer, og som fik calcium + D-vitamin, en nedsat risiko for melanom versus de, der fik placebo (HR: 0,43; 95% KI: 0,21-0,90). Denne effekt sås ikke for kvinder uden en anamnese med ikkemelanomhudcancer.

Henrik Hey, Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle, kommenterer: »Når resultaterne af denne demografiske undersøgelse har vist manglende effekt i udviklingen af melanomer, kan det skyldes en for lav (10 mikrogram) D3-vitamin-dosis. Når enkelte undersøgelser har vist en effekt, skyldes det formentlig anvendelsen af højdosis-D-vitamin (Newton-Bishop et al. JCO; 2009). Derfor er der behov for studier med anvendelse af højere D3-vitamin-tilskud, hvorved man sikrer, at de internationalt anbefalede optimale niveauer for serum 25(OH)D3 på op til 75 nmol/l opnås (Newton-Bishop et al. JCO; 2009 og Holick et al. JCEM; 2011)«.

Tang JY, Fu T, LeBlanc E et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of nonmelanoma and melanoma skin cancer: post hoc analyses of the Women's Health Initiative Randomized Controlled Trial. J Clin Oncol 2011:10.1200/JCO.2011.34.5967.

Angivelse af kalorieindhold i restaurantmad er oftest korrekt
> JAMA

I forhold til fedmeepidemien udgør mad købt udefra en væsentlig faktor i USA, idet mad købt i restauranter her bidrager med ca. 35% af dagligt energiindtag. Derfor har Lorien E. Urban et al fra Tufts University, Boston, USA, efterprøvet, om energiindhold angives korrekt af restauranterne. »Det mest grelle eksempel var et fødeemne, der indeholdt 1.000 kcal/portion mere end de 450 kcal/portion som var angivet«, skriver forfatterne.

En valideret kalorimetriteknik blev anvendt til at måle energiindholdet i mad fra 42 restauranter med i alt 269 fødeemner og 242 forskellige fødevarer. Maden var tilfældigt udvalgt fra take away-steder og restauranter i Massachusetts, Arkansas og Indiana.

Det absolutte angivne energiindhold var ikke signifikant forskelligt fra det absolutte målte energiindhold overordnet (forskel på 10 kcal/portion; 95% konfidensinterval -15 til 34 kcal/portion; p = 0,52). Det angivne energiindhold af hvert enkelt fødeemne var dog variabelt i forhold til det målte energiindhold.

Ud af de 269 fødeemner var der 19%, der indeholdt mere end 100 kcal/portion mere end hvad der var angivet. Af de 10%, der havde højest energiindhold i forhold til angivelsen, var der ved to analyser hhv. 289 og 258 kcal/portion mere end angivelsen ved to målinger (p < 0,001).

Steen Stender, Afdeling for Klinisk Biokemi, Gentofte Hospital, kommenterer: »Det er ikke overraskende, at fødevareproducenternes kalorieangivelser på fødevarer stort set er rigtige. Fødevareproducenterne får foretaget disse målinger på kommercielle laboratorier, der anvender de samme certificerede metoder, som evt. kontrollanter vil anvende. Tilsvarende rigtighed gælder formentlig også for andre kvantitative angivelser på en fødevare vedrørende fødevarens indhold. At snyde på vægten er her for let at afsløre. Et langt vigtigere spørgsmål end rigtigheden af talværdierne vedrørende en fødevares indhold, er spørgsmålet om, hvordan og hvilken form for mærkning der skal præsenteres på fødevarerne, så sunde spisevaner fremmes, der hvor der er mest behov for det. Her fattes evidensbaserede anbefalinger«.

Urban LE, McCrory MA, Dallal GE et al. Accuracy of stated energy contents of restaurant foods. JAMA 2011;306:287-93.

Ny metode til at udmåle brillebehov kan gøres selv i fattige områder uden optiker
> BMJ

I et studie fra Kina testes en metode til at udmåle brillestyrke, hvor man med et lille instrument til kun 1 GBP og uden at dryppe øjnene kan få et mål for, hvilken brille der er behov for. For unge i landområder med dårligt syn kunne der opnås et syn tilstrækkeligt for skolebørns behov ( 6/7,5). Forfatterne bag studiet vurderer, at der er store muligheder i resursesvage områder uden adgang til kostbare instrumenter og trænet personale.

Studiet er et tværsnitsstudie ved Joint Shantou International Eye Centre, Shantou, Kina hvor selvrefraktion uden cykloplegi (øjendråber til lammelse af akkomodation), som blev udført af den enkelte selv, blev sammenlignet med automatiseret refraktion uden cykloplegi og subjektiv refraktion ved en øjenlæge med cykloplegi.

Der var 648 deltagere i alderen 12-18 år (gennemsnit 14,9 år), der havde en ukorrigeret synsstyrke på 6/12 i et vilkårligt øje. Der var 44%, der bar briller, og 61% havde > 2,00 dioptriers myopi i højre øje.

Andelen, der havde en synsstyrke 6/7,5 i det bedste øje, var 5,2% ved ukorrigeret syn, 30,2% ved de briller, de havde i forvejen, 96,9% ved selvrefraktion, 98,4% ved automatiseret refraktion og 99,1% ved subjektiv refraktion. Ved en logistisk regressionsmodel var manglende opnåelse af synsstyrke 6/7,5 i højre øje med selvrefraktion associeret med større grad af myopi/hyperometropi, større astigmatisme og ved ikke at have anvendt briller tidligere. Der sås ikke association til køn eller alder.

Toke Bek, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsen viser, hvordan lavteknologiske løsninger kan løfte sundhedstilstanden for store befolkningsgrupper i fattige lande. Disse løsninger sikrer imidlertid ikke en optimal faglig standard, og vil derfor ikke være attraktive i højt udviklede lande som Danmark«.

Zhang M, Zhang R, He M et al. Self correction of refractive error among young people in rural China: results of cross sectional investigation. BMJ 2011: 10.1136/bmj.d4767.