Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

12. apr. 2010
6 min.

Lungecancerpatienter med epidermal growth factor-mutationer har øget progressionsfri overlevelse med gefitinib

> LANCET ONCOL

Patienter med ikkesmåcellet lungecancer, der har mutationer i receptoren for epidermal growth factor (EGFR), responderer godt på den EGFR-specifikke tyrosinkinaseinhibitor gefitinib (Iressa). De har længere progressionsfri overlevelse ved gefitinib i forhold til standardkemoterapi.

Studiet fra Lancet Oncology er et open-label, fase 3-studie udgående fra 36 centre i Japan. Der indgik 177 kemoterapinaive patienter med en gennemsnitsalder på 64,0 år, der havde stadium III B/IV-ikkesmåcellet lungecancer eller havde postoperativt recidiv. Patienterne skulle have mutationer i EGFR, og blev randomiseret til enten oral daglig gefitinib (n = 88) eller intravenøs cisplatin + docetaxel (n = 89) administreret hver 21. dag i 3-6 cykler.

I gefitinib gruppen sås signifikant længere progressionsfri overlevelse sammenlignet med cisplatin + docetaxel-gruppen (median 9,2 måneder vs. 6,3 måneder; p<0,0001). Data vedrørende overlevelse er endnu for umodne til vurdering.

Myelosuppression, alopeci og træthed var hyppigere i cisplatin + docetaxel-gruppen, mens hudtoksicitet, leverpåvirkning og diarré var hyppigere i gefitinibgruppen. To patienter i gefitinibgruppen udviklede interstitiel lungelidelse, hvoraf en i den forbindelse blev registeret som behandlingsrelateret dødsfald.

Olfred Hansen, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Studiet lægger sig op ad flere andre studier, der pibler frem i disse år, og som viser, at den progressionsfrie overlevelse øges markant, hvis patienter med metastaserende ikkesmåcellet lungekræft [NSCLC] med aktiverede EGFR-mutationer primært behandles med tyrosinkinasehæmmere frem for med kemoterapi. Behandlingen af NSCLC vil i høj grad blive individualiseret på baggrund af molekylærbiologiske karakteristika ved den enkelte patients kræftsygdom. Det vil på en gang gøre behandlingen mere effektiv og skånsom«.

Interessekonflikter: Olfred Hansen har deltaget i advisory boards for AztraZeneca og Roche.

Mitsudomi T, Morita S, Negoro S et al. Gefitinib versus cisplatin plus docetaxel in patients with non-small-cell lung cancer harbouring mutations of the epidermal growth factor receptor (WJTOG3405): an open label, randomised phase 3 trial. Lancet Oncol 2010;11:121-8.



Jo højere fluoridindhold i tandpastaen, jo færre huller i tænderne

> COCHRANE DATABASE SYST REV

Huller i tænderne, caries, skyldes en ubalance over tid med sygdomsfremkaldende bakteriebelægninger, der ligger uforstyrret på tandoverfladen. I forebyggelsen af caries er fluoridholdig tandpasta den primære intervention. Nærværende studie finder, at tandpasta med et fluoridindhold på 1.000 parts per million (ppm) eller højere signifikant mindsker caries hos børn og unge.

Tanya Walsh, University of Manchester, England, og medforfattere har udført en metaanalyse af 75 randomiserede og cluster-randomiserede, kontrollerede studier (i alt 73.000 deltagere) med sammenligning af fluoridtandpasta med placebo og fluoridtandpasta i forskellige koncentrationer. Deltagerne var op til 16 år, og opfølgningsperiode skulle være mindst et år.

Antallet af huller i mælketænder eller blivende tænder faldt signifikant, når der blev anvendt tandpasta med fluoridindhold over 1.000 ppm i forhold til placebo. Den kariespræventive effekt var 23% ved 1.000-1.250 ppm stigende til 36% ved 2.400-2.800 ppm. For høj fluoridkoncentration kan give fluorose (et hvidligt misfarvet lag i tanden), hvilket der dog ikke var data på i nogle af studierne.

Kim Ekstrand, Odontologisk Institut, Tandlægeskolen, kommenterer: »Cochrane-review'et konfirmerer tandlægestandens rekommandation, at befolkningen skal bruge tandpasta med fluorid, fra første tand erupterer til 3-års-alderen maks. 1.100 ppm fluorid tandpasta, med en mængde der daglig svarer til barnets lillefingernegl; fra 3-års-alderen og frem 1.500 ppm fluoridtandpasta; 1.500 ppm fluorid er den maksimale koncentration i tandpasta, som er lovlig i Danmark ved håndkøb«.

Walsh T, Worthington HV, Gleny AM. Fluoride toothpastes of different concentrations for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2010;1:CD007868.



Både cigarrygning og piberygning medfører fald i lungefunktion

> Ann Intern Med

Både cigar- og piberygning er associeret med et fald i lungefunktion og forøget luftvejsobstruktion, selv for dem, der aldrig har røget cigaretter. Førsteforfatter Josanna Rodriguez, Columbia University Medical Center, New York, anfører derudover: »Cigar- og piberygning giver desuden forøget cotininniveau i urinen, og cotinin afspejler systemisk absorption af tobaksrøg«.

Det populationsbaserede tværsnitsstudie er publiceret i Annals of Internal Medicine, og det omfatter mænd og kvinder i alderen 48-90 år uden klinisk hjerte-kar-sygdom. Alle fik foretaget spirometri, og der blev målt urincotinin på en subgruppe. Selvrapporterede pibeår og cigarår blev udregnet som antal år, deltagerne havde røget, ganget med antal pibestop eller cigarer pr. dag. Ud af 3.528 deltagere røg/havde røget 9% pibe (median: 15 pibeår), 11% cigar (median: seks cigarår) og 52% cigaretter (median: 18 pakkeår).

Urincotininniveau var 10 ng/ml for aldrigrygere, 43 ng/ml for nuværende cigarrygere, 1.324 ng/ml for nuværende piberygere og 4.303 ng/ml for nuværende cigaretrygere. Blandt cigar- og piberygere, der aldrig havde røget cigaretter, var niveauerne hhv. 11 og 164 ng/ml.

Pibeår var associeret med en formindskelse i FEV1, og cigarår var associeret med formindskelse i FEV1-FVC-ratio. Deltagere, der røg pibe eller cigarer, havde øget risiko for luftvejsobstruktion, uanset om de havde røget cigaretter eller ej, sammenlignet med aldrigrygere.

Martin Døssing, Lungemedicinsk Afdeling, Frederikssund Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter, hvad vi allerede ved fra vores danske Østerbroundersøgelse; nemlig at piberygning og cigarrygning er risikofaktorer for udvikling af KOL. Da både pibe- og cigarrygning kan fremkalde alle de øvrige rygerelaterede sygdomme (bl.a. lungekræft og hjerte-kar-sygdomme), gavner det ikke helbredet at skifte cigaretterne ud med cigar- eller piberygning«.

Interessekonflikter: Martin Døssing har siddet i advisory boards i Glaxo-Smith-Kline og Pfizer og holdt foredrag og undervist i Glaxo-Smith-Kline-, Pfizer- og AstraZeneca-regi.

Rodriguez J, Jiang, R, Johnson C et al. The association of pipe and cigar use with cotinine levels, lung function, and airflow obstruction. Ann Intern Med 2010;152:201-10.

Ved divertikelsygdom kan højrisikopatienter identificeres

> Ann Surg

I behandlingen af divertikelsygdom skal indikation for elektiv sigmoideumresektion ikke kun baseres på antal episoder med divertikulitis. Klare indikationer er stenose, fistler eller recidiverende divertikelblødning. »Men elektiv sigmoideumresektion kan også være berettiget efter et tilfælde af konservativt behandlet divertikulitis, såfremt patienterne er i høj risiko for recidiv og perforeret divertikulitis. Vi finder, at højrisikopatienter er dem, der er i im munsuppressiv behandling, har kronisk nyresvigt eller har reumatoid artritis«, skriver Bastiaan R. Klarenbeek fra VU University Medical Center, Amsterdam.

Data udgår fra en retrospektiv kohorte analyse publiceret early online i Annals of Surgery omhandlende alle patienter indlagt med divertikulitis over en 10-årig periode. Af de 291 patienter blev 111 (38%) behandlet konservativt, og 180 (62%) undergik kirurgi, heraf 108 akut og 72 elektivt. Indikation for elektiv kirurgi var tilbagevendende tilfælde af divertikulitis med vedvarende klager, stenoser, fistler, abscesser eller blødning.

For de konservativt behandlede var der recidiv hos 48%. Akut operation var oftest pga. peritonitis, abscesser eller stenoser. Blandt patienter, der blev akut opereret, havde 20% tidligere haft divertikulitis. Mortalitet efter perforeret divertikulitis var 10%.

Patienter i immunsuppressiv behandling eller med enten kronisk nyresvigt eller kollagenvaskulære sygdomme (f.eks. reumatoid artritis, Wegeners granulomatose) havde en fem gange forøget risiko for perforation i tilbagevendende tilfælde af divertikulitis.

Lars Bo Svendsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Divertikulits er en sygdom, hvor der sker en hastig ændring i indikationerne for behandling, også den akutte kirurgiske behandling. Af samme grund har Dansk Kirurgisk Selskab også emnet på sommermødet, og vi forventer, at dette møde danner grundlag for nye nationale retningslinjer«.

Klarenbeek BR, Samuels M, van der Wal MA et al. Indications for elective sigmoid resection in diverticular disease. Ann Surg 2010;251:670-4.