Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

1. nov. 2005
6 min.

Flere har HLA klasse II-genotyper som beskytter mod diabetes

> Lancet

Mens forekomsten af type 1-diabetes blandt børn var sjælden i første halvdel af det 20. århundrede, er incidensen øget dramatisk på verdensplan i sidste halvdel, specielt blandt børn under fem år. I et nyligt publiceret studie i The Lancet fra november 2004, fandt Kathleen Gillespie og kolleger fra England, at hyppigheden af højrisikogenotyper af HLA klasse II var faldet over tid, samtidig med at andelen af patienter med beskyttende genotyper var steget. Dette er foreneligt med hypotesen om, at stigningen i antallet af type 1-diabetikere hovedsageligt er forårsaget af miljømæssige effekter.

Forfatterne inkluderede en kohorte bestående af 194 type 1-diabetikere, som have overlevet 50 år med deres diabetes (Golden), diagnosticeret før 15- års-alderen, i perioden 1922 til 1946. Derudover en kohorte på 582 type 1-diabetikere, diagnosticeret i perioden 1985 til 2002, matchet for køn og alder på diagnosetidspunktet (BOX). HLA klasse II- bestemmelse blev foretaget på DNA fra blod- eller mundskrabprøver.

I Golden kohorten fandtes signifikant flere positive for højrisiko-HLA-genotypen DR3-DQ2/DR4-DQ8 sammenlignet med BOX-kohorten, 47% vs. 35%, respektive. Hos patienter som fik diagnosticeret type 1-diabetes før 5-års-alderen, fandtes de samme genotyper langt oftere i Golden-kohorten ved sammenligning med BOX-kohorten, 63% vs. 42%, respektive. Samtidig fandt forskerne, at antallet af patienter med lavrisikogenotyperne DR4-DQ8/X og DR3-DQ2/X var øget signifikant.

Forfatterne konkluderer, at den øgede incidens af type 1-diabetes blandt småbørn, er forenelig med en større effekt af miljøet på udviklingen af type 1-diabetes.

Flemming Pociot, Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling, Steno Diabetes Center, kommenterer: »Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes (DSBD) følger interesseret udviklingen i type 1-diabetes herhjemme via selskabets incidensregister, men har ikke på nuværende tidspunkt data på HLA. Danske tal viser dog også en stigning i incidensen for børn«.

Gillespie KM, Bain SC, Barnett AH et al. The rising incidence of childhood type 1 diabetes and reduced contribution of high-risk HLA haplotypes. Lancet 2004;364:1699-700.

Administration af skjult medicin foregår regelmæssigt i Norge

> BMJ

Cirka hver tiende beboer på norske plejehjem får medicin uden at være klar over det. Ifølge en artikel publiceret i BMJ skjuler plejepersonalet medicin i patienternes mad og drikkevarer. På specialiserede plejehjem for demente forekommer denne praksis rutinemæssigt hos op til 17% af patienterne.

»I Norge ... kan man i nogle tilfælde give patienter medicin uden deres samtykke, men ikke uden deres viden«, skriver førsteforfatteren Øyvind Kirkevold fra Nasjonalt Kompetansesenter for Aldersdemens, som tilføjer, at dette er det første studie, som undersøger, hvor ofte man medicinerer patienter skjult.

I alt blev der gennemført interviews med plejerne af 1.362 plejehjemspatienter samt plejerne af 564 beboere på specialiserede centre for demens-patienter. 11% af plejehjemspatienterne havde, mindst en gang, fået medicin i de forudgående syv dage uden at vide det, sammenlignet med 17% blandt beboerne i specialiserede demensenheder.

I 95% af tilfældene skete denne form for administration regelmæssigt, mens den kun blev dokumenteret i 40% af tilfældene. De patienter, som oftest var udsat for denne form for behandling, fik antiepileptika, antipsykotika og anxiolytika.

Kirsten Damgaard Pedersen, Geriatrisk Afdeling B, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Årsagerne til skjult medicinering var, at patienterne nægtede at tage medicinen eller spyttede den ud (54%). Dernæst problemer med at synke (28%). Demensgrad, aggressivitet og lavt funktionsniveau viste stærkest sammenhæng med skjult medicinering.

Det er ikke usandsynligt, at en tilsvarende undersøgelse udført på danske plejehjem ville give et lignende resultat. Årsagsforklaringen giver imidlertid indtryk af, at det vil være vanskeligt at undgå skjult medicinering«.

Kirkevold Ø, Engedal K. Concealment of drugs in food and beverages in nursing homes. BMJ 2005;330:20-3.

Reduktion af venstre ventrikel-hypertrofi nedsætter kardiovaskulær risiko

> JAMA

Reduktion af venstre ventrikel-hypertrofi (LVH) er associeret til en risikonedsættelse af kardiovaskulær mortalitet og morbiditet - uanset om det sker sammen med blodtryksreduktion eller ej. En LVH-reduktion kan desuden føre til en bedre prognose.

Dette er hovedkonklusionerne på en undersøgelse publiceret i november i JAMA. Resultaterne stammer fra det randomiserede, dobbeltblindede Losartan Intervention for Endpoint Reduction in Hypertension (LIFE)-studie, som sammenlignede losartan- og atenolol-behandling for hypertension.

Fra 1995 til 2001 blev 9.200 patienter (gennemsnitlig alder 67 år) behandlet med enten losartan eller atenolol i fem år. Resultaterne vedrørende de to præparaters effekt over for hypertension er tidligere blevet publiceret. Alle patienter fik lavet et baseline-ekg samt mindst et ekg årligt.

LVH blev målt med to metoder, Cornell volt QRS-varighedsproduktet og det mere specifikke Sokolow-Lyon-kriterie. En LVH-reduktion på 1050-mm ´ ms (Cornell-metoden) og 10,5 mm (Sokolow-Lyon-metoden) associeredes med henholdsvis 15% og 17% reduktion i det kombinerede endpoint (kardiovaskulær død, nonfatal myokardieinfarkt og apopleksi). Effekten, som også var til stede ved prognoseanalyserne, var justeret for behandlingsmodalitet.

Tilsvarende resultater blev fundet i et andet studie, publiceret i samme nummer af JAMA, men med ekkokardiografisk vurdering af ventriklens størrelse.

Hans Ibsen, Medicinsk Afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Resultaterne understreger betydningen af at identificere venstre ventrikel-hypertrofi og den kvantitative vurdering af venstre ventrikels muskelmasse for at identificere en patientgruppe, hvor særlig effektiv behandling er nødvendig med medikamenter, der, for samme grad af blodtryksreduktion, giver den største regression af venstre ventrikels muskelmasse. En løbende anvendelse af ekg under behandling mhp. kvantitering af regression synes nærliggende«.

Okin PM, Devereux RB, Jern S et al. Regression of electrocardio-graphic left ventricular hypertrophy during antihypertensive treatment and the prediction of major cardiovascular events. JAMA 2004;292:2343-9.

Devereux RB, Wachtell K, Gerdts E et al. Prognostic significance of left ventricular mass change during treatment of hypertension. JAMA 2004;292:2350-6.

Syrehæmmere øger risiko for pneumoni

> JAMA

Behandling med H2-receptor-antagonister og protonpumpehæmmere er forbundet med en højere risiko for udvikling af lungebetændelse, ifølge en stor retrospektiv undersøgelse publiceret i oktober i JAMA.

Det er velkendt, at ventriklens lave pH-værdi har en beskyttende effekt mod patogener. Ifølge førsteforfatter Robert Laheij, fra University Medical Center St. Radboud i Nijmegen, Holland, er en pH-værdi under 4 nok til at beskytte mod de fleste patogener.

Forfatterne undersøgte data vedrørende 365.000 personer fra 1995 til 2002. Kilden var databasen Integrated Primary Care Information, som indeh older oplysninger fra elektroniske journaler fra patienter i 150 praksis i Holland.

I perioden blev der dokumenteret 5.551 førstegangs pneumoni-tilfælde. Incidensen blandt bru-gere af syrehæmmere var 2,45 per 100 personår vs. 0,6 blandt ikkebrugere. For protonpumpehæmmere var effekten doserelateret: der var en fordobling af risikoen (odds ratio) fra 1,2 til 2,3 ved en øgning i dosering, fra under til over den definerede daglige dose (f.eks. 20 mg for omeprazol). Den relative risiko for pneumoni blandt brugere af protonpumpehæmmere i forhold til tidligere brugere var 1,9.

Peter Bytzer, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Den øgede risiko for pneumoni hos patienter behandlet med syrehæmmende medicin er ikke overraskende. Lignende undersøgelser har tidligere vist en ti gange forøget risiko for Campylobacter- enteritis. Det meget udbredte forbrug af mavesårs-midler og en tendens til at bruge for store doser gør dette problem klinisk relevant - godt 8% af voksne danskere indløser recept på syrehæmmende midler inden for et år. Der er en øget risiko for pneumoni som komplikation til syrehæmmende behandling hos patienter med KOL og astma samt hos ældre patienter, og her bør man være særligt opmærksom på indikationen - og på dosis!«

Laheij RJF, Sturkenboom MCJM, Hassing R-J et al. Risk of community-acquired pneumonia and use of gastric acid-suppressive drugs. JAMA 2004;292:1955-60.