Medicinske nyheder

Hofteartrose kan behandles lige godt med resurfacing og total alloplastik

> BMJ

For patienter med svær artrose i hoften er der samme funktion af hoften efter et år, uanset om der er anvendt en total hoftealloplastik eller en resurfacing alloplastik. Ved en resurfacing alloplastik bevares patientens femurhals, og der påsættes en ny overflade på femurhovedet, og denne teknik anvendes ifølge forfatterne for en del yngre og aktive patienter, hvor traditionelle implantater relativt hyppigt skal erstattes.

Studiet udgår fra University of Warwick, Storbritannien, og er et vurderingsblindet, randomiseret, toarmet parallelgruppestudie af 126 patienter med svær hofteartrose, som var egnet til resurfacing alloplastik. Hoftefunktion blev vurderet ved Oxford Hip Score, Harris Hip Score og spørgeskema om livskvalitet og fysisk aktivitet efter 12 måneder.

Der var ikke signifikante forskelle i hoftefunktion. Den gennemsnitlige Oxford Hip Score vurderende smerter og funktion (hvor de sværeste symptomer scorer 0) var hhv. 40,4 for resurfacing og 38,2 for total alloplastik. Harris Hip Score var hhv. 88,4 og 82,3, og der var ikke forskel i livskvalitet eller aktivitetsniveau efter et år.

Komplikationshyppigheden var ikke overordnet forskellig (p = 0,291), men der var flere sårhelingskomplikationer i gruppen, der fik total alloplastik (13,6% vs. 3,3%; p = 0,056) og flere tromboemboliske komplikationer ved resurfacing (6,7% vs. 0%; p = 0,049).

Søren Overgaard, Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Dette studie, der er det største RCT inden for området, understreger, at der ikke er bedre patientrapporteret outcome, aktivitetsniveau eller livskvalitet ved resurfacing i forhold til en standardhoftealloplastik, som derfor stadig bør være det foretrukne valg i Danmark, hvilket er i overensstemmelse de faglige retningslinjer fra Dansk Hoftealloplastik Register [www.dhr.dk]. Dansk Ortopædisk Selskab har primo marts 2012 anbefalet timeout indtil videre med anvendelse af både resurfacing hoftealloplastik og andre metal-metal-hofter, hvilket er bakket op af Sundhedsstyrelsen. Resurfacing hoftealloplastik anvendes derfor ikke i øjeblikket i Danmark«.

Costa ML, Achten J, Parsons NR et al. Total hip arthroplasty versus resurfacing arthroplasty in the treatment of patients with arhtritis of the hip joint: single centre, parallel group, assessor blinded, randomised controlled trial. BMJ 2012;344;e2147.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22517930

Sygemeldte med lidelser i muskler og led har øget mortalitet

> Pain

Mænd og kvinder, der har været sygemeldte på grund af muskuloskeletale sygdomme, har en forøget risiko for præmatur død, viser et studie af Jansson et al fra Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige.

»Muskuloskeletale sygdomme omfatter mere end 200 forskellige diagnoser, og den forøgede mortalitet omfatter både årsager relateret til cancer, hjerte-kar-sygdom og selvmord«, skriver forfatterne i majnummeret af tidsskriftet Pain.

Data er fra svenske registre og omfatter 4.760.987 personer i arbejdsdygtig alder (20-64 år), der boede i Sverige i 2005 og ikke var på pension af nogen art. De muskuloskeletale sygdomme blev kategoriseret som: 1) artropatier/systemiske bindevævssygdomme, 2) dorsopatier, 3) bløddelssygdomme/osteopatier/kondropatier/andre. Der blev justeret for socioøkonomiske forhold og morbiditet.

Sygemeldte personer i alle tre kategorier af muskuloskeletale sygdomme havde en 1,3-1,5-fold øget overordnet mortalitet. Der sås ens associationer for mænd og kvinder. For de sygemeldt med muskuloskeletale sygdomme var der en øget mortalitetsrisiko pga. tumorer (hazard ratio (HR): 1,6-1,7), karsygdom (HR: 1,2-1,5), psykisk lidelse (HR: 1,2-3,2) og selvmord (HR: 1,5-1,9).

Der var 52 dødsfald som følge af muskuloskeletale sygdomme, men ikke en association for mortalitet i forhold til, om svenskerne havde været sygemeldt af denne årsag.

Henrik Galbo, Rheumatologisk Klinik, Rigshospitalet, og Københavns Universitet, kommenterer: »De påviste sammenhænge er særligt tankevækkende for sygdomskategorierne 2 og 3, men stimulerer i det hele taget til agtpågivenhed, hvad angår behov for udredning for potentielt dødbringende lidelser hos personer med bevægeapparatssygdomme - især hvis de bliver sygemeldt mere end 14 dage«.

Jansson C, Mittendorfer-Rutz E, Alexanderson K. Sickness absence because of musculosceletal diagnoses and risk of all-cause and cause-specific mortality: a nationwide Swedish cohort study. Pain 2012;153:998-1005.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > diagnoses and risk of all-cause and cause-specific mortality: A nationwide Swedish cohort study

To typer antidepressiva, der virker ved depression hos parkinsonpatienter

> Neurology

For patienter med Parkinsons sygdom er både paroxetin og venlafaxin effektive og sikre til at behandle depression. »Dette er i modsætning til, hvis der behandles med tricykliske antidepressiva, hvor der er rapporteret om kardielle, autonome og antikolinerge bivirkninger«, angiver forfatterne fra University of Rochester, USA.

I det randomiserede dobbeltblindede studie finder forfatterne klasse 1-evidens for effektiviteten. Der indgik i alt 115 patienter med Parkinsons sygdom, som enten fik SSRI-stoffet paroxetin (n = 42), venlafaxin, der er en serotonin-noradrenalin-genoptagshæmmer (n = 34), eller placebo (n = 39). Alle deltagere opfyldte desuden kriterier for en depressiv lidelse eller subsyndromal depression. Deltagere blev fulgt i 12 uger, hvoraf de seks uger var dosisjustering og de seks uger vedligehold. Maksimal dosis var 40 mg for paroxetin og 225 mg for venlafaxin.

Effekten blev målt som fald i depressionsscoren Hamilton Rating Scale for Depression, hvor der maksimalt kan fås 52 point, som angiver en svær depression. Over de 12 uger faldt Hamilton Score for deltagere i placebogruppen med 6,8 point. I forhold til dette var der et yderligere fald for deltagerne i paroxetingruppen på 6,2 point og 4,2 point i venlafaxingruppen (97,5% konfidens-interval hhv. 2,2-10,3 og 0,1-8,4; p = 0,0007 og p = 0,02).

Der sås ingen effekt på motorisk funktion. Bivirkninger, der førte til at udgå af studiet, sås for seks i paroxetingruppen (bl.a. pga. arytmier, svimmelhed, kvalme, insomni, angst), to i venlafaxingruppen (forøget tremor, koncentrationsbesvær) og to i placebogruppen (kvalme, palpitationer, svimmelhed og træthed).

Karen Østergaard, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Parkinsonpatienter med depression er i mange år blevet behandlet med SSRI- og SNRI-antidepressiva uden evidens for effekt af behandlingen. Det har vi fået nu, og samtidig er det godtgjort, at behandlingen ikke forværrer de motoriske parkinsonsymptomer«.

Richard IH, McDermott MP, Kurlan R et al. A randomized, double-blind placebo-controlled trial of antidepressants in Parkinson disease. Neurology 2012;78:1229-36.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22496199

Aktiv, konservativ behandling af rygsmerter virker

> Spine

For patienter med lænderygsmerter med iskiaspåvirkning er aktiv, konservativ behandling effektivt, også til dem, der har symptomer og kliniske fund, der af mange ville vurderes til at være operationskrævende.

Forfatterne fra Rygcenter Syddanmark, Middelfart, og Syddansk Universitet har udført et studie med symptomguidede eller sham/falske øvelser, hvor det vises, at deltagerne umiddelbart har mest tillid til sham-øvelserne, men hvor de symptomguidede øvelser for hovedparten er bedst.

Studiet er fra tidsskriftet Spine og er prospektivt, enkeltblindet og randomiseret. Der indgik 181 patienter i alderen 18-65 år med radikulære smerter under knæet gennem to uger til et år, og de blev undersøgt efter 0, 8 og 52 uger. De fik information og blev rådet til at forblive aktive og blev så randomiseret til enten symptomguidede øvelser eller sham-øvelser. De symptomguidede øvelser bestod af forskellige rygrelatede øvelser, hvor en algoritme med symptomer afgjorde de anbefalede øvelser (www.sygehuslillebaelt.dk/wm345075). Sham-øvelserne var frivillige og udfærdiget til at øge den generelle blodcirkulation.

Deltagerne fik gennemsnitligt 4,8 behandlingssessioner over otte uger. Alle patienter oplevede en statistisk signifikant og klinisk betydningsfuld forbedring i global vurdering, funktionel status, smerter, erhvervsmæssig status og kliniske fund. For de fleste udfald sås signifikant større forbedring ved symptomguidede i forhold til sham-øvelser.

Carsten Juul-Nielsen, Videncenter for Rygsygdomme, Glostrup Hospital, kommenterer: »Arbejdet indeholder ikke resultater, som ændrer indikationerne for kirurgisk behandling af rygpatienterne. For de væsentligste parametre, de radikulære smerter og funktionsniveauet, påvises der ikke effekt af den aktive konservative behandling, og selv for de mindre betydningsfulde er den spontane bedring langt større end behandlingseffekten. Der er et stort behov for at systematisere den ikkekirurgiske behandling og dokumentere effekten af den«.

Albert HB, Manniche C. The efficacy of systematic active conservative treatment for patients with severe sciatica. Spine 2012;37:531-42.