Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

24. aug. 2012
6 min.

Simvastatinbehandling ved erektil dysfunktion> BJUI

Simvastatinbehandling gennem seks måneder forøger den seksuelle sundhedsrelaterede livskvalitet for mænd over 40 år med ubehandlet erektil dysfunktion, viser et studie publiceret early online i British Journal of Urology International.

»At identificere mænd med erektil dysfunktion, giver en mulighed for at påvirke fremtidig kardiovaskulær risiko«, vurderer Trivedi et al fra University of Hertfordshire, England, der mener, at »spørgsmål om erektil dysfunktion kan inkluderes ved rutinekonsultationer hos egen læge«.

Fra ti almenpraksis i England blev inkluderet 173 mænd 40 år med erektil dysfunktion, som ikke var i lipidsænkende eller antihypertensiv behandling, og som ikke var i høj risiko for kardiovaskulær sygdom. De blev randomiseret dobbeltblindet til 40 mg simvastatin eller placebo i seks måneder. Data vedr. erektil dysfunktion, livskvalitet, kardiovaskulær risiko, kolesterolniveau og sundhedsudgifter blev indsamlet tre gange i perioden.

Der var ikke signifikant forskel i erektil dysfunktion ved simvastatin vs. placebo (p = 0,27), men der sås dog en signifikant forbedring i livskvalitet relateret til erektil dysfunktion (5% ved simvastatin vs. 2% ved placebo; p = 0,04).

Både den estimerede tiårs kardiovaskulære risiko og LDL (low-density lipoprotein)-kolesterol blev reduceret ved simvastatinbehandling (begge p < 0,001). I den økonomiske analyse var vurderingen, at simvastatin til denne patientgruppe havde mere end 80% sandsynlighed for at være omkostningseffektiv.

Peter Iversen, Urologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Sammenhæng mellem erektil dysfunktion og risiko for kardiovaskulær sygdom synes rimeligt veletableret. Dette studie giver dog ikke evidens for at behandle erektil dysfunktion med simvastatin, men emnet fortjener yderligere forskningsindsats med længere behandling og opfølgning. Til gengæld - og af stor interesse for de mange mænd, som dagligt indtager simvastatin - synes en skadelig effekt af simvastatin på erektionsevnen usandsynlig«.

Trivedi D, Kirby M, Wellsted DM et al. Can simvastatin improve erectile function and health-related quality of life in men aged 40 years with erectile dysfunction? BJUI:10.1111/j.1464-410X.2012.11241.x.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22686292.

Ved galdestenspankreatitis er tidlig endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi ikke bedre
> Cochrane Database Syst Rev

Ved akut galdestenspankreatitis er der ikke evidens for, at tidlig rutinemæssig endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) påvirker mortaliteten. »Der ses heller ikke påvirkning af systemiske komplikationer ved pankreatitis, uanset sværhedsgrad«, skriver Tse & Yuan fra McMaster University, Hamilton, Canada, der derimod finder støtte til, at ERCP skal overvejes ved samtidig kolangitis eller galdeobstruktion.

Til den systematiske gennemgang af evidensen for ERCP's rolle ved galdestenspankreatitis indgik fem randomiserede kontrollerede studier (n = 644) samt i en subgruppeanalyse yderligere to studier af svær akut galdestenspankreatitis.

I en ikkeselekteret patientgruppe var der ikke statistisk signifikante forskelle mellem to strategier bestående af enten tidlig rutinemæssig ERCP eller tidlig konservativ behandling med eller uden selektiv brug af ERCP til patienter med formodet akut galdestenspankreatitis. Det være sig mortalitet (relativ risiko (RR): 0,74; 95% konfindens-interval (KI): 0,18-3,03) eller lokale og systemiske komplikationer (RR: 0,86; 95% KI: 0,52-1,43). Der var ikke evidens for, at sværhedsgrad af pankreatitis påvirkede resultatet.

I studier, der inkluderede patienter med kolangitis, gav tidlig ERCP-strategi en signifikant reduceret mortalitet (RR: 0,45) og færre lokale og systemiske komplikationer (RR: 0,45 og 0,37). Når patienter med galdeobstruktion var inkluderet, var der signifikant færre lokale komplikationer og en ikkesignifikant trend mod færre systemiske komplikationer. ERCP-komplikationer angives som sjældne (13,8% i gruppen med tidlig ERCP og 18,6% ved konservativ behandling).

Alan Ainsworth, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer:

»Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatolgi offentliggjorde i januar 2012 en guideline om akut pancreatitis [www.mit.dsgh.net], hvori der står: ,Akut ERCP ved galdestenspankreatitis er kun indiceret ved samtidig akut kolangitis eller vedvarende ampullær obstruktion`. Man må sige, at konklusionen på Cochranereviewet nærmest er identisk med denne rekommandation«.

Tse F, Yuan Y. Early routine endoscopic retrograde cholangiopancreatography strategy versus early conservative management strategy in acute gallstone pancreatitis. Cochrane Database Syst Rev 2012;5:CD009779.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22592743.

Sparsom evidens for behandling af blefaritis
> Cochrane Database Syst Rev

Inflammation af øjenlåg, blefaritis, kan medføre irritation, røde øjne og fotofobi samt permanente ændringer i øjenlågskanten, synstab eller ulceration på cornea. Blefaritis kan være akut eller kronisk og være baseret anteriort f.eks. som følge af stafylokokblefarit eller posteriort f.eks. som følge af meibomsk kirtel-dysfunktion.

Behandlingsregimer for kronisk blefaritis vurderes i en Cochraneanalyse af en gruppe forfattere fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, USA. Der kunne inkluderes 34 randomiserede eller quasirandomiserede kontrollerede studier med i alt 2.169 deltagere. Der var en del heterogenitet mellem studier, hvilket begrænsede muligheden for metaanalyse.

Topiske antibiotika gav nogen symptomatisk lindring, og der var også nogen lindring ved øjenlågshygiejne med varme omslag og skrubben. Effektiviteten for andre behandlingsformer såsom topisk steroid og orale antibiotika var inkonklusiv.

Der var for de kroniske tilfælde af blefaritis ikke stærk evidens for, at nogen af de undersøgte behandlinger virkede, og forfatterne angiver, at der er flere præparater, der udskrives uden tilstrækkelig viden om effektivitet. Fremtidige studier vurderedes at skulle skelne deltagere i forhold til grundlæggende årsag (infektiøs/meibomsk kirtel-dysfunktion; type I-fejl) og at være med tilstrækkelig statistisk styrke (type II-fejl).

Toke Bek, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, kommenterer: »Kronisk blefaritis er en inflammatorisk tilstand i øjenlågsranden af ukendt årsag. På grund af tilstandens sjældenhed har det ikke været muligt at etablere større randomiserede behandlingsstudier. Det konkluderes, at mekanisk fjernelse af løse cilier og skorper på huden, og i sværere tilfælde systemisk antibiotisk behandling, har en gavnlig effekt på kronisk blefaritis, mens behandling med steroid ikke har nogen dokumenteret effekt. Dette understøtter den hypotese, at tilstanden kan skyldes en overfølsomhed mod toksiner, som dannes af den normale hudflora. Cochranereviewet understreger, at behandlingen kræver involvering af en øjenlæge med erfaring i diagnostik og behandling af tilstanden«.

Lindsley Kj, Matsumura S, Hatef E et al. Interventions for chronic blepharitis. Cochrane Database Syst Rev 2012;5:CD005556.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22592706.

Cervixcancerscreening kan med fordel ændres til HPV-testningPAN>
> Br J Cancer

Cytologibaserede screeningsprogrammer for cervixcancer anvendes vidt og har medført signifikant nedsat incidens og mortalitet. »Men screeningen kan gøres mere omkostningseffektiv i Norge, hvis der ændres til at screene for HPV-DNA hos kvinder over 31 år«, finder forfatterne fra Oslo Universitet og Harvard School of Public Health, der står bag nærværende studie fra British Journal of Cancer.

De har udført en simulation af forskellige screeningsstrategier ud fra epidemiologiske og økonomiske data. Den aktuelle screening med cytologi alene blev sammenlignet med strategier, der involverede cytologi i yngre aldre og primær HPV-baseret screening for ældre kvinder over 31-34 år.

Den aktuelle screening var mindre effektiv og dyrere end strategier, hvor der blev testet for primær HPV hos ældre. For uvaccinerede kvinder ville det være optimalt at ændre ved alderen 34 år til HPV-test hvert fjerde år. For vaccinerede kvinder ville et seksårigt screeningsinterval være omkostningseffektivt.

Når der blev kigget på et større spænd af i alt 24 forskellige screeningsstrategier, fandtes det, at ændring til HPV-test ved alderen 31 år var at foretrække.

Beth Bjerregaard, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, kommenterer: »I Danmark anbefales det også at indføre primærscreening med HPV-test, men ud fra danske forhold finder en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, at den nye strategi ikke bør starte før 50 år«.

Burger EA, Ortehndahl JD, Kristiansen IS et al. Cost-effectiveness of cervical cancer screening with primary human papillomavirus testing in Norway. Br J Cancer 2012;1-8.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22441643.