Medicinske nyheder

Statiner mindsker mortaliteten blandt patienter med risiko for hjerte-kar-sygdom

> BMJ

Det er veletableret, at lipidsænkende behandling beskytter ved erkendt hjerte-kar-sygdom. »Men der har været uklarhed om statiners berettigelse, når en patient har en eller flere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, men ikke har udviklet egentlig hjerte-kar-sygdom«, skriver førsteforfatter J.J. Brugts og medforfattere fra Erasmus Thoraxcenter, Rotterdam.

I en metaanalyse af randomiserede studier publiceret early online i British Medical Journal vurderes studier, hvor effekten af statiner blev sammenlignet med placebo eller en kontrolgruppe. Studierne skulle have mindst et års follow-up, og mindst 80% af deltagerne skulle ikke have hjerte-kar-sygdom. Der blev fundet ti studier med i alt 70.388 deltagere. Middelværdien for followup var 4,1 år.

Behandling med statiner reducerede mortaliteten, uanset årsag, med 12%. Der blev desuden fundet en reduktion i alvorlig hjertesygdom på 30% og en reduktion på 19% i antal patienter, der fik cerebrovaskulær sygdom.

Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Denne metaanalyse dokumenterer betydelig gavnlig effekt uden alvorlige bivirkninger af statiner hos raske personer. Sådan dokumentation kan hjælpe danske læger med at rekruttere og fastholde deres patienter på kolesterolsænkende behandling, en desværre »nødvendig« behandling, indtil det generelle kolesterolniveau sænkes i hele den danske befolkning, f.eks. ved brandbeskatning af mættet fedt«.

INTERESSEKONFLIKTER: Børge Nordestgaard har været foredragsholder eller konsulent for AstraZeneca, Abbott, Pfizer, Merck og Boehringer Ingelheim.

Brugts JJ, Yetgin T, Hoegts SE et al. The benefits of statins in people without established cardiovascular disease but with cardiovascular risk factors: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2009;338:b2376.

Store gener for børn med Rotavirus-gastroenteritis

> Eur J Pediatr

Da nye vacciner mod gastroenteritis forårsaget af Rotavirus er blevet tilgængelige, er det betydningsfuldt at afdække, hvor stor sygdomsbyrden er. Dette skriver førsteforfatter Stefanie Wildi-Runge og medforfattere fra University Children's Hospital, Basel, Schweiz, og konkluderer på baggrund af deres studie publiceret early online i European Journal of Pediatrics: »Gastroenteritis på grund af Rotavirus er en væsentlig byrde for børnene og deres familier i vores område«.

Ved en retrospektiv journalgennemgang over en fireårig periode blev der fundet data på 607 indlagte patienter, der havde en positiv Rotavirus-antigen-test i fæces. Den kumulative incidens var på 26,7/1.000 børn under tre år. Medianalder var 1,4 år, og medianlængden for hospitalsindlæggelsen var fire dage.

70% af patienterne fik intravenøs væske, og 24% fik anlagt nasogastrisk sonde. Kapillære blodprøver viste acidose hos 84,8%, leucocytose hos 14,8% og forhøjelse af C-reaktivt protein hos 36,9%. Der sås kun sjældent komplikationer og ingen mortalitet i forbindelse med Rotavirus-infektion.

Jesper Andersen, Børneafdelingen, Hillerød Hospital, kommenterer: »Rotavirus-gastorenteritis udgør også et problem på danske børneafdelinger - især i vinterhalvåret, men incidenstallene fra studiet i Schweiz er formentlig 4-5 gange højere, end hvad man i et dansk studie estimerede herhjemme i 2007. Desuden fik op mod 70% af børnene intravenøs rehydrering, hvilket også er væsentligt flere end i Danmark, hvor en stor del bliver udskrevet med peroral rehydrering efter et kort hospitalsbesøg. To tilgængelige orale og effektive vacciner gør det muligt at forebygge Rotavirus-gastroenteritis, men indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet. Jeg vurderer dog ikke, at dette retrospektive studie vil få indflydelse på den danske vaccinationspraksis«.

Wildi-Runge S, Allemann S, Schaad UB et al. A 4-year study on clinical characteristics of children hospitalized with rotavirus gastroenteritis. Eur J Pediatr 2009, DOI 10.1007/s000431-009-0934-z.

Middelhavskost og motion nedsætter risikoen for Alzheimers sygdom

> JAMA

I et studie af kost og fysisk aktivitet hos ældre fandt Nikolaos Scarmeas og medforfattere fra Columbia University Medical Center, New York, at sund kost og motion uafhængigt af hinanden er associeret med en lavere risiko for Alzheimers sygdom.

»Ældre er tit fysisk inaktive, men selv ved moderat fysisk aktivitet er der større sandsynlighed for at undgå Alzheimers sygdom«, skriver de i augustnummeret af Journal of the American Medical Association.

I et prospektivt kohortestudie inkluderedes 1.880 ældre, der havde en gennemsnitsalder 77,2 år og boede i egen bolig. Disse blev neurologisk og neuropsykologisk vurderet hvert halvandet år. Der indtraf i alt 282 tilfælde af Alzheimers sygdom på 5,4 års follow-up.

Megen motion (1,3 timers energisk motion eller 2,4 timers moderat motion om ugen) gav en 37-50% lavere risiko for Alzheimers sygdom, mens stringent indtag af middelhavskost gav en 32-40% lavere risiko. Samtidig indtag af middelhavskost og motion (sammenlignet med anden kost og ingen motion) gav en absolut risiko på 12% og en hazard ratio på 0,65 (konfidensinterval: 0,44-0,96, p=0,3).

Bente Klarlund Pedersen, Center for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet, kommenterer: »Dette studium adderer på afgørende vis til en række studier, der samstemmende viser, at livsstil er en væsentlig faktor for udvikling af demens, såvel arterosklerotisk betinget som Alzheimers sygdom. Der er imidlertid ingen grund til at udskyde forebyggelsen af demens. Således viste et svensk case-kontrol-studie, at fysisk aktivitet i 25-50-års-alderen var associeret med nedsat risiko for demens senere i livet: Ved moderat fysisk aktivitet i form af gang og havearbejde var odds ratio 0,63, og hvis man i tillæg dyrkede sport var odds ratio 0,34«.

Scarmeas N, Luchsinger JA, Schupf N et al. Physical activity,

diet, and risk of Alzheimer disease. JAMA 2009;302:627-37.

Overlevende efter kræft rammes hyppigere af psykisk lidelse

> Arch Intern Med

Langtidsoverlevende efter en kræftsygdom har forøget risiko for psykisk lidelse. »Vi har været i stand til at påvise, at risikoen er særlig høj for personer, der er under 65 år, ikke lever i et parforhold og har en kort uddannelse. Disse kan en forebyggende indsats stiles mod«, skriver førsteforfatter Karen E. Hoffman, Dana-Farber Cancer Institute, Boston.

Studiet er publiceret i julinummeret af Archives of Internal Medicine. Deltagerne blev som led i National Health Interview Survey interviewet i deres hjem. Spørgeskemaer blev analyseret fra 4.636 overlevende efter kræft, hvor der var gået mediant 12 år siden diagnosen, og hvor medianalder var 50 år. Disse blev sammenlignet med 122.220 personer, der ikke havde en kræftdiagnose. Deltagelsesprocenten var ~ 85. Psykisk tilstand blev vurderet ved det validerede screeningsredskab K6-skala.

Alvorlig psykisk lidelse (f.eks. angst eller depression) var signifikant hyppigere hos overlevende efter kræft end hos kontroldeltagere (5,6% vs. 3,0%, p<0,001). Efter justering for bl.a. alder, køn, race, rygning og uddannelse var tilbøjeligheden til psykisk lidelse forøget med en odds-ratio på 1,4 (95% konfidensinterval: 1,2-1,7).

Christoffer Johansen, Afdeling for Psykosocial K ræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, kommenterer: »Denne undersøgelses resultater peger på nødvendigheden af at screene langtidsoverlevere efter en kræftsygdom for deres psykologiske belastning. Trods en række metodologiske problemer i undersøgelsen er resultaterne på linje med data fra Danmark, der viser en øget risiko for depression blandt kræftoverlevere, og der er behov for, at vi udvikler retningslinjer for systematisk screening, hvilket kan skabe grundlag for at adressere dette problem«.

Hoffman KE, McCarthy EP, Recklitis CJ et al. Psychological distress in long-term survivors of adult-onset cancer. Arch Intern Med 2009;169:1274-81.