Medicinske nyheder

Ultralyd kan anvendes til diagnostik af arteritis temporalis> BR J SURG

Farveduplex ultralydsundersøgelse er et nyt, noninvasivt redskab til diagnosticering af arteritis temporalis. Ultralyd beskrives at have flere fordele end biopsi, der har begrænset sensitivitet.

»En duplex ultralydsundersøgelse er relativ præcist og bør være førstevalg ved mistanke om arteritis temporalis«, anfører forfatterne fra Norfolk and Norwich University Hospital, Norwich, England. De vurderer, at biopsi skal foretages ved et negativt skanningssvar.

Studiet er publiceret early online i British Journal of Surgery. Det er et systematisk review af 17 studier med i alt 998 patienter, hvor man har sammenlignet ultralydsundersøgelsen (stenose, karokklusion eller halotegn dvs. hyperekkoisk område omkring temporalarterien) med fundene ved biopsi eller med anerkendte kriterier for at diagnosticere arteritis temporalis.

Når halotegn fundet ved ultralyd blev sammenlignet med arteritis temporalis-biopsi var sensitiviteten 75% (95% konfidensinterval (KI): 67-82%) og specificiteten var 83% (KI: 78-88%). Der sås en del heterogenitet blandt de inkluderede studier.

Influerende på resultatet af undersøgelserne var, at de fleste patienter, der formodedes at have arteritis temporalis, påbegyndte kortikosteroidbehandling mens de ventede på biopsi, hvilket kan influere på både biopsi og billeddiagnostik, idet det diagnostiske udbytte mindskes med tiden efter påbegyndelse af behandling med steroider.

Peter Junker, Medicinsk Afdeling, Rheumatologisk Sektion, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Ved klinisk mistanke om kraniel kæmpecellearteritis skal der straks iværksættes glukokortikoidbehandling, 1 mg/kg/dag. Da vaskulitislæsionerne ofte er fokalt fordelt i arteriens forløb, kan især påvisning af halotegn ved farveduplex ultralydsundersøgelse være et værdifuldt redskab til optimering af biopsitagningsstedet, men ultralydsfund kan ikke stå alene, da et positivt biopsifund er definitivt diagnostisk for sygdommen«.

Ball EL, Walsh SR, Tang TY et al. Role of ultrasonography in the diagnosis of temporal arteritis. Br J Surg 2010;10.1002/bjs.7252.

Livsstil er klart associeret med risiko for colorektalcancer
> BMJ

Op mod en fjerdedel af colorektalcancertilfældene er mulige at undgå, hvis fem livsstilsfaktorer følges. Disse inkluderer sund kost, ingen rygning, fysisk aktivitet mindst 30 minutter dagligt, alkoholindtag under genstandsgrænsen og et taljemål under hhv. 88 og 102 cm for kvinder og mænd.

Dette påvises i et studie fra British Medical Journal, hvor forskere fra Kræftens Bekæmpelse har fulgt 55.487 danske mænd og kvinder i alderen 50-64 år i gennemsnitligt 9,9 år. Deltagerne repræsenterer almenbefolkningen og havde ikke tidligere haft cancer. De blev fulgt i tidsrummet 1993-1997 som en del af en kohorte, der blev fundet via Det Centrale Personregister og kontaktet med brev. Deltagelsesprocenten var 35. Ved forsøgsstart udfyldte deltagerne to spørgeskemaer om livsstil og kost, og de blev målt og vejet i studiecentre.

Blandt deltagerne var 64% ikkerygere, 59% havde et alkoholindtag inden for anbefalingerne, 82% fulgte anbefalingerne om motion, 76% havde taljemål inden for grænserne, og 2% fulgte alle fire kostråd, dvs. 600 g frugt/dag, 500 g rødt kød/uge, 3 g fibre/MJ-energi og 30% energi fra fedt. I alt 678 havde fået diagnosticeret colorektalcancer ved forsøgsslut.

Efter justering for eventuelle konfoundere var hver ekstra anbefaling, som deltagerne fulgte, associeret med lavere risiko for colorektalcancer (incidensrateratio: 0,89). Det kunne estimeres, at 13% af colorektalcancertilfældene kunne henføres til manglende efterleven af bare ét af livsstilsrådene. Hvis alle deltagere havde fulgt alle fem anbefalinger kunne 23% (95% konfidensinterval: 9-37%) af colorektalcancertilfældene være undgået.

Per Jess, Kirurgisk Afdeling, Sygehus Nord, Roskilde Sygehus og Københavns Universitet, Institut for Kirurgi og Intern Medicin, kommenterer: »Det er velkendt, at de nævnte livsstilsfaktorer enkeltvis kan øge risikoen for kolorektal cancer (jf. bl.a. retningslinjerne fra Danish Colorectal Cancer Group). Det nye er at se den kombinerede effekt heraf. Det vil være spændende at undersøge videre, hvordan de nævnte livsstilsfaktorer påvirker forløbet af sygdommen efter den primære behandling«.

Kirkegaard H, Johnsen NF, Christensen J et al. Association of adherence to lifestyle recommendations and risk of colorectal cancer: a prospective Danish cohort study. BMJ 2010:341:c5504.

Screening for høretab allerede hos nyfødte forbedrer færdigheder
> JAMA

I et nyt studie fra Journal of the American Medical Association påviser førsteforfatter Anna M.H. Korver fra Leiden University Medical Center, Holland, at hørescreening af nyfødte i forhold til senere er associeret med en mere fremmelig udvikling med mindre brug af tegnsprog og en bedre overordnet, social og grovmotorisk udvikling hos børn med høretab, når de er 3-5 år gamle.

Effekten af hørescreening hos nyfødte vs. BOEL-testen (blik orienteret efter lyd) hos børn i nimånedersalderen blev undersøgt. BOEL-testen blev indført mellem 2002 og 2006 i Holland, og blev tilbudt afhængig af tilgængelighed i de enkelte regioner og uafhængig af karakteristika hos børnene. Gennem studieperioden blev der født 335.560 børn i en region, hvor hørescreeningen blev tilbudt til nyfødte, og 234.826 børn fik foretaget BOEL-test.

Ved evaluering i 2009 havde 263 børn i gruppen, der var blevet screenet som nyfødte, fået diagnosticeret permanent høretab (0,78 pr. 1.000 børn), og i BOEL-gruppen drejede det sig om 171 børn (0,73 pr. 1.000). En subgruppe af børn med høretab deltog i en analyse af generelle færdigheder og udviklingsfærdigheder i 3-5-års-alderen (n = 301 hhv. n = 150) vurderet ved tre spørgeskemaer til forældrene. Deltagelsesprocenten i spørgeskemaundersøgelsen var 49,8.

Der var ingen forskel mellem grupperne i kommunikationsform (oralt sprog eller tegnsprog) eller undervisningstype (almindelig undervisning eller undervisning for børn med høretab/særlige behov). Børn i gruppen, der var blevet screenet som nyfødte, havde signifikant bedre udviklingsfærdigheder end børn, der var blevet undersøgt med BOEL-testen. Dette gjaldt for sociale færdigheder, hvor der var en forskel på 8,8 kvotientpoint, grovmotorisk udvikling (9,1 kvotientpoint) og livskvalitet (5,3 kvotientpoint).

Therese Ovesen, Øre-, næse- og halsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus, Sygehus, kommenterer: »Det er fantastisk at få bekræftet, at et så stort projekt som hørescreening af alle nyfødte bærer frugt. Dog kan det undre, at det ikke slår igennem mht. kommunikationsform og undervisningstype«.

Korver AMH, Konings S, Dekker FW et al. Newborn hearing screening vs. later hearing screening and developmental outcomes in children with permanent childhood hearing impairment. JAMA 2010;304:1701-8.

Acamprosat: et behandlingsalternativ ved alkoholisme
> COCHRANE DATABASE SYST REV

Terapeutisk succes med psykosociale programmer ved alkoholafhængighed er moderat. Adjuvant behandling med acamprosat (Campral) tolkes i et nyligt publiceret Cochrane-review at være en effektiv og sikker behandling til støtte af alkoholabstinens. Acamprosat er en glutamatantagonist, der påvirker hjernens excitatoriske neurotransmission. Behandling med acamprosat stiler mod at opnå et mindsket alkoholindtag ved at reducere trangen til alkohol.

»Vi finder en relativt moderat behandlingseffekt, der dog kan være værdifuld, idet den skal opvejes mod alkoholismens recidiverende natur og de begrænsede tilgængelige terapeutiske muligheder«, skriver forfatterne fra University of Munich, Tyskland.

Der blev inkluderet 24 dobbeltblindede randomiserede studier med i alt 6.915 deltagere. Sammenlignet med placebo medførte acamprosat et signifikant fald i risikoen for at drikke med en relativ ratio (RR) på 0,86. Number needed to treat var 9,09. Der sås desuden en signifikant øget kumulativ abstinensvarighed, idet acamprosat øgede antallet af abstinente dage med ca. tre på en måned i forhold til placebo. Der sås ikke signifikante effekter på gamma-glutamyl-transferaseniveau og på meget stort alkoholindtag. Den eneste bivirkning, der hyppigere blev rapporteret ved brug af acamprosat end ved placebo var diare, og dette medførte ikke flere ophør med behandlingen.

I analysen var der desuden en vurdering af indvirkning fra industrien, og her sås ikke en signifikant forskel fra studier, der var sponsoreret af industrien (RR: 0,88) i forhold til ikkeprofitstøttede studier (RR: 0,88).

Jakob Ulrichsen, Ulrichsens Klinik - Psykiatri & Psykologi, kommenterer: »Da man ikke kunne påvise effekt af acamprosat på heavy drinking - over fem genstande på en dag, giver undersøgelsen ikke anledning til den store optimisme i behandlingen af alkoholisme. I og med at forsøgspersoner med psykisk sygdom ikke indgik i undersøgelserne, ved vi aktuelt ikke, om acamprosat kan være virksomt hos denne store subpopulation af alkoholmisbrugere«.

Interessekonflikter: Jakob Ulrichsen har privat psykiatriklinik, hvor der bl.a. behandles alkoholisme.

Rösner S, Hackl-Herrwerth A, Leucht S et al. Acamprosate for alcohol dependence. Cochrane Database Syst Rev 2010;9:CD004332.