Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

12. feb. 2013
6 min.

Recidiv af melanom efter negativ sentinel node-biopsi

> JAMA Surg

Recidiv af kutant malignt melanom findes at være 16% efter en negativ biopsi af sentinel node, »skildvagtslymfeknuden«. »Der er øget risiko for recidiv ved malignt melanom for mænd og med stigende alder samt ved lokalisation på hoved og hals, ved ulceration og med øget tykkelse«, finder forfatterne fra University of Colorado Denver, Aurora, USA.

Tid til recidiv og overordnet overlevelse blev i studiet, der er early online i JAMA Surgery, undersøgt ved retrospektiv gennemgang af en prospektivt indsamlet kohorte af 515 patienter med melanom uden tegn til metastatisk sygdom. Medianopfølgningstid var 61 måneder (spændvidde 1-154 måneder).

Der sås recidiv for 83 patienter efter en mediantid på 23 måneder (83/515: 16%). Af disse havde de 21 patienter metastaser i et undersøgt lymfeknudeområde, og dette gav en falsk negativ hyppighed på 4,0% pr. lymfeknudeområde.

Patienter med recidiv havde en dybere primærlæsion, idet den gennemsnitlige tykkelse var 2,7 mm vs. 1,8 mm (p < 0,001). Der var også hyppigere ulceration for dem, som havde recidiv, i forhold til dem uden recidiv (32,5% vs. 13,5%; p < 0,001). For patienter med det primære melanom lokaliseret i hoved og hals-regionen var der hyppigere recidiv (31,8%) i forhold til alle andre lokalisationer (11,7%; p< 0,001).

Medianoverlevelse efter recidiv var 21 måneder (spændvidde 1-106 måneder), og gunstige karakteristika i forhold til recidivrisiko var yngre alder (gennemsnit 49 år vs. 57 år) og at være kvinde (9% vs. 27% for kvinder og mænd; p < 0,001). Generelt sås der i dette studie, at der ved et negativt sentinel node-resultat var en overordnet femårsoverlevelse på 91%.

Karin Dahlstrøm, Plastikkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Artiklen viser som andre studier øget risiko for recidiv trods negativ sentinel node-biopsi, hvis primær tumor har høj tykkelse, ulceration og lokalisation på hoved-hals. Det er væsentligt ved opfølgning at være opmærksom på dette samt mulighed for falsk negativ sentinel node-biopsi (ca. 4%). Vigtigheden af langvarig followupunderstreges af, at mediantid til recidiv var 23 måneder«.

Jones EL, Jones TS, Pearlman NW et al. Long-term follow-up and survival of patients following a recurrence of melanoma after a negative sentinel lymph node biopsy result. JAMA Surg 2013:10.1001/jamasurg.2013.1335.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23325294

Helicobacter-eradikation gøres bedst ved et sekventielt regime

> Lancet

Sekventiel behandling af Helicobacter pylori virker bedst til eradikation. Denne opbygning af eradikationsbehandlingen består af en protonpumpeinhibitor (PPI) + amoxicillin i syv dage, derefter PPI + clarithromycin + metronidazol i syv dage.

Liou et al fra National Taiwan University Hospital, Taiwan, har udført et open-label, randomiseret multicenterstudie af i alt 900 deltagere med H. pylori-infektion, som blev ligeligt randomiseret til enten sekventiel behandling (lansoprazol + amoxicillin efterfulgt af lansoprazol + clarithromycin + metronidazol) i 5 + 5 dage eller 7 + 7 dage eller til 14-dages tripelbehandling (lansoprazol + amoxicillin + clarithromycin).

Eradikationshyppighed var hhv. 90,7%, 87,0% og 82,3% i grupperne, der fik sekventiel behandling over 14 dage, sekventiel behandling over ti dage og tripelbehandling.

Behandling var bedre i 14-dages sekventiel behandlings-gruppen både i analysen, der vurderede intention to treat, hvor der fandtes et number needed to treat på 12, og i per-protocol-analysen, hvor number needed to treat var 13,7.

Der var ikke forskelle i bivirkninger eller komplians mellem grupperne, og H. pylori-eradikationshyppighed blev ikke påvirket af, om der var CYP2C19-polymorfier, eller af bakteriernes virulensfaktorer (CagA og VacA).

Steffen Rosenstock, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Liou et al rapporterer meget høje og signifikant bedre eradikationsrater med 14 dages sekvensbehandling sammenlignet med 14 dages standardtripelterapi i en population med samme forekomst af clarithromycinresistente H. pylori-stammer som i Danmark. Herhjemme opnås gennemsnitlige eradikationsrater på 70-75% med syv dages standardtripelterapi, og det må overvejes, om sekvensbehandling fremover bør anbefales som førstevalgsbehandling i Danmark«.

Liou J-M, Chen C-C, Chen M-J et al. Sequential versus triple therapy for the first-line treatment of Helicobacter pylori: a multicentre, open-label, randomised trial. Lancet. 2013:381;205-13.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23158886

Primært påvist gavn af antibiotika ved KOL-eksacerbation i svær grad

> Cochrane Database Syst Rev

Effekten af antibiotika ved eksacerbationer af KOL er betydelig og konsistent, når der er tale om patienter indlagt på intensivafsnit. Resultaterne for andre indlagte og ambulante er derimod ikke så entydige.

»Mortalitet var kun nedsat ved antibiotikabrug til patienter med svære eksacerbationer, som var indlagt på intensivafsnit«, finder Vollenweider et al fra John Hopkins University, Baltimore, USA.

I en gennemgang af litteraturen kunne der findes 16 studier med i alt 2.068 deltagere. Studierne var randomiserede og kontrollerede og sammenlignede personer med akut KOL-eksacerbation, der fik antibiotika eller placebo med opfølgningstid på mindst syv dage.

For ambulante patienter, defineret som havende milde til moderate eksacerbationer, var der evidens af lav kvalitet for, at antibiotika nedsatte risikoen for behandlingssvigt i syv dage til en måned efter behandlingsstart (relativ risiko (RR) = 0,75; 95% konfidens-interval (KI): 0,60-0,94). Effekten var ikke signifikant, når metaanalysen kun omfattede aktuelt tilgængelige antibiotika (RR = 0,80; 95% KI: 0,63-1,01).

For indlagte patienter på ikkeintensivafsnit var der evidens af høj kvalitet, der viste, at antibiotika signifikant nedsatte risikoen for behandlingssvigt (RR = 0,77; 95% KI: 0,65-0,91), uanset om det var nuværende antibiotika. Der var ikke effekt på mortalitet (lav kvalitet-evidens, oddsratio (OR): 1,02; 95% KI: 0,37-2,79).

Der var kun et studie af patienter på intensivafsnit (n = 93 deltagere), og dette viste en klar effekt på behandlingssvigt (RR = 0,19; 95% KI: 0,08-0,45) og nedsat mortalitet (OR = 0,21; 95% KI: 0,06-0,72). Indlæggelsestid var ens på nær for patienter på intensivafsnit, hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid var 9,6 dage kortere ved antibiotika.

Jens Georg Hansen, almen praksis og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Effekten af antiinflammatorisk behandling med systemisk kortikosteroid er veldokumenteret. Ved purulent ekspektorat og påvirket almentilstand anbefales supplerende behandling med amoxicillin og clavulansyre«.

Vollenweider DJ, Jarrett H, Steurer-Stey CA et al. Antibiotics for exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease. Cochrane Database Syst Rev 2012;12:CD010257.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23235687

Myter om overvægt

> N Engl J Med

En gruppe forfattere fra bl.a. University of Alabama at Birmingham har undersøgt, om der er fagligt belæg for en række antagelser om overvægt. En del af antagelserne har vist sig at bestå på trods af modstridig eller manglende evidens.

Der kunne identificeres syv overvægtsrelatered e myter med modstridig evidens. Disse omfattede bl.a. antagelsen om, at små vedvarende forøgelser i energiforbrug eller forbrænding giver et stort vægttab på lang sigt. Der fandtes også modstridig evidens for, at effekten af et hurtigt vægttab er dårligere på lang sigt end et langsomt indsættende vægttab. De sidste myter i kategorien om modstridig evidens var, om der er effekt af etablering af realistiske mål for vægttab, parathed til vægttab, undervisning i fysisk aktivitet, at amning fører til overvægt senere i livet, og hvor megen energi der forbrændes under seksuel aktivitet.

Der kunne identificeres seks antagelser, hvor der ikke fandtes videnskabelig evidens til støtte for antagelsen. Dette være sig den formodede beskyttende effekt af at spise morgenmad, tidlige barndomserfaringer med spisemønstre, at spise frugt og grønt, om »yoyovægt« med store udsving fører til øget mortalitet, om at spise snacks fører til vægtøgning, og om hvorvidt tilgængelighed af parker og fortove påvirker overvægt.

Der kunne også findes ni facts, som var underbygget af evidens. Disse var bl.a., at interventioner nytter, idet arv ikke er skæbne, at det at gå på kur ikke virker i det lange løb, at motion forbedrer sundhed uanset vægt, at vægttabsprogrammer for børn, der involverer hele familien, virker, og at overvægt er en kronisk lidelse, der fortsat kræver en indsats for at bibeholde et vægttab.

Ole Lander Svendsen, Endokrinologisk/Gastroenterologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, samt Københavns Universitet, kommenterer: »Der findes mange fejlagtige opfattelser, dvs. myter og fordomme, omkring overvægt og adipositas, og forfatterne understreger på en provokerende måde vigtigheden af randomiserede kliniske interventionsundersøgelser og evidensbaseret medicin«.

Casazza K, Fontaine KR, Astrup A et al. Myths, presumptions, and facts about obesity. N Engl J Med 2013;368:446-54.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23363498