Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

8. okt. 2012
6 min.

Øget risiko for hjerte-kar-sygdom ved hjertedød

hos yngre slægtninge

> JACC

Risikoen for hjerte-kar-sygdom hos personer under 50 år fordobles, hvis en slægtning under 60 år er død af hjertesygdom. Er der tale om dødsfald blandt meget unge slægtninge eller flere dødsfald, kan risikoen være op til ti gange så høj. Dette kan forskere fra Statens Serum Institut konkludere i et studie publiceret i The Journal of American College of Cardiology.

Studiet inkluderede 3.985.301 personer, som blev identificeret og fulgt ved hjælp af de nationale danske registrere i perioden 1977-2008. Deltagere var alle personer født i Danmark fra 1950-2008. De blev fulgt i forhold til tidlig kardiovaskulær sygdom, dvs. < 50 år. Der var 129.825, der blev diagnosticeret med tidlig hjerte-kar-sygdom, 31.172 med iskæmisk hjertesygdom og 5.214 med ventrikulær arytmi.

Blandt de deltagere, der havde præmatur kardiovaskulær død i anamnesen hos en førstegradsslægtning, var den estimerede øgede risiko (incidensrateratio; IRR) 1,71 for tidlig kardiovaskulær sygdom, 2,21 for iskæmisk hjertesygdom og 1,94 for ventrikulær arytmi. For personer med to eller flere dødsfald i familien var IRR hhv. 3,30, 5,00 og 6,18.

Risikoen for tidlig hjerte-kar-sygdom for personer, der havde en førstegradsslægtning der var

død tidligt af ikke-hjerte-kar-relaterede årsager, var 1,12.

Jens Mogensen, Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Resultaterne er vigtige. De understreger samtidig behovet for en præcis dødsårsagsudredning af afdøde via obduktion, før der kan udarbejdes generelle anbefalinger for undersøgelsesprogrammer af afdødes slægtninge«.

Ranthe, MF, Carstensen, L, Øyen, N et al. Family history of premature death and risk of early onset cardiovascular disease. JACC 2012;60:814-21.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22917005.

Behandling kan målrettes med avanceret »personalised medicine«

> PNAS

Der er en tendens til at gå bort fra masseproducerede lægemidler hen imod en ny model for udvikling af lægemidler, der omtales som »personaliseret medicin«. Der anvendes molekylærbiologiske analyser af bl.a. biopsier fra onkologiske patienter til at bestemme, hvilken behandlingsmetode der formodes at virke bedst til hver enkelt.

I et studie publiceret i et septembernummer af Proceedings of the National Academy of Sciences har en gruppe forskere fra bl.a. Princeton University, USA, stilet mod at udvikle en udvidet matematisk model til personaliseret cancerbehandling, hvor der både inkluderes genetisk evolutionær dynamik og heterogenitet på enkeltcelleniveau.

Forfatterne har analyseret illustrative cases og over 3 mio. virtuelle »patienter«. Ved den p.t. mulige personaliserede medicin kan behandling matches til den molekylære profil af patientens tumor på diagnosetidspunktet og ved eventuelt recidiv eller progression. Ved den foreslåede matematiske model kan der ydermere anvendes mindre subkloner af tumoren og dynamikken, og der kan forudsiges fremtidige tumorstadier.

Baggrunden for studiet er, at cancere er heterogene og genetisk ustabile, og at der i den enkelte patients tumor sker genetiske og epigenetiske ændringer samt midlertidige funktionelle ændringer.

Uffe Birk Jensen, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Budskabet i artiklen er i og for sig ikke nyt. I Danmark har man siden slutningen af 1980'erne benyttet sig af genekspressionsprofiler i tumor til at målrette behandlingen af f.eks. brystkræft. Senere er der tilkommet ekspression af HER2-antigenet. I fremtiden vil behandlingen af mammacancer ligeledes kunne målrettes efter, om tumor har manglende ekspression af BRCA-generne - en konsekvens af, at man nu inden for få dage kan bestemme basesekvensen af hele genomet i tumor. Disse skræddersyede medikamenter er desværre dyre at udvikle og der er ingen tvivl om, at sundhedssystemet vil komme under økonomisk pres som følge af denne avancerede ,personalised medicine`«.

Beckman RA, Schemmann GS & Yeang C-H. Impact of genetic dynamics and single-cell heterogeneity on development of nonstandard personalized medicine strategies for cancer. PNAS 2012:109:14586-91.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22891318.

Kirurgiske indgreb kan gøres sikkert ved brug af robotteknologi

> Arch Surg

Brug af robotter til generel kirurgi kan gøres sikkert og med lav morbiditet og mortalitet, særligt hvis patienter i risiko for komplikationer identificeres før og under kirurgi.

Dette konkluderer Nicolas C. Buchs et al fra en afdeling af University of Illinois, Chicago, USA, hvor der er udført 884 konsekutive, elektive operationer med brug af robot i perioden 2007-2010.

Der indgik en lang række indgreb i opgørelsen inkl. nefrektomi, bariatrisk kirurgi, kolecystektomi, pankreaticoduodenektomi mv. I studieperioden var der en konversionshyppighed på 2%, en mortalitet på 0,5% og en overordnet postoperativ morbiditet på 16,7%. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var 4,5 dage (spændvidde 0,2-113 dage) og reoperationshyppigheden var 2,4%.

Der blev udført en multivariat analyse for at vise, hvilke faktorer der var associeret med en øget risiko for komplikationer. Dette inkluderede patientrelaterede og procedurerelaterede faktorer såsom en avanceret procedure, at der skulle opereres i flere kvadranter, at der var malign sygdom, at body mass index var under 30, at patienten havde hypertension eller skulle have blodtransfusion.

Forøget mortalitet sås ved en score på = 3 på American Society of Anesthesiologists, ved en alder over 70 år, ved kardiovaskulær komorbiditet og ved et blodtab over 500 ml.

Erik Søgaard-Andersen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Disse observationer er helt i overensstemmelse med de erfaringer vi har gjort i Danmark. Robotassisteret laparoskopisk kirurgi (RALK) er et nyt kirurgisk redskab, der giver samme sygdomsrelaterede resultater som anden kirurgi, kort indlæggelses- og rekonvalescenstid og minimale postoperative smerter. RALK vil formodentligt i løbet af få år indgå som et naturligt element i de kirurgiske specialer og indgå i uddannelsen af kommende kirurger«.

Buchs N, Addeo P, Bianco FM et al. Perioperative risk assessment in robotic general surgery. Arch Surg 2012;147:701-8.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22508668.

Placeboeffekt kan aktiveres ved ubevidst opfattelse

> PNAS

For placeboeffekt har der været en udbredt teori om, at det var betinget af en bevidst perception af påvirkninger i form af verbal information eller distinkte stimuli.

Der er dog flere og flere tegn på, at adfærd kan påvirkes ud fra signaler, som præsenteres uden for den bevidste opmærksomhed. Dette underbygges af et studie af Karin B. Jensen et al fra Massachusetts General Hospital, Charleston, USA.

Forfatterne har udført to eksperimenter, hvor respons på varmestimuli på den ene arm blev vurderet, samtidigt med at deltagerne (n = 40) blev forevist ansigter, der enten forestillede at være udsat for kraftig eller mild smerte, eller var et billede der var forvrænget/blev eksponeret meget kort tid.

I det første eksperiment blev det vurderet, om klart synlige signaler på kraftig og mild smerte kunne aktivere placebo- og noceborespons. I det andet eksperiment, som blev foretaget med en separat gr uppe forsøgsdeltagere, sås det, om placebo- og noceborespons kunne udløses som svar på maskeret ubevidst eksponering for de samme signaler.

Deltagerne angav, om smertestimulus var fra

0 = ingen smerte til 100 = værst tænkelige smerte. Der var signifikante placebo- og noceboeffekter i begge eksperimenter, hvorved forfatterne konkluderede, at mekanismerne for placebo og nocebo kunne forekomme, uden at der var bevidst opmærksomhed på de influerende stimuli.

Frede Olesen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, kommenterer: »Der er stærkt stigende forskningsmæssigt belæg for, at styrken af oplevede symptomer, f.eks. smerter, kan moduleres af mekanismer i centralnervesystemet, og at disse mekanismer kan påvirkes af bevidste oplevelser, læge-patient-relationen, forventninger, tryghed, placebotabletter osv. Nu viser en af verdens stærkeste forskergrupper på området i et veltilrettelagt forsøg, at også ubevidste påvirkninger kan modulere vore symptomoplevelser. Den stigende viden om biologien bag placeboeffekter og mulighederne for nonmedikamentel og ofte kontekstafhængige påvirkninger af symptomoplevelser fortjener langt større opmærksomhed i forskning, undervisning og praktisk klinik«.

Jensen KB, Kaptchuk TJ, Kirsch I et al. Nonconscious activation of placebo and

nocebo pain responses. PNAS 2012;10.1073/pnas.1202056109.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23019380.