Medicinske nyheder

PSA-baseret screening nedsætter prostatacancermortalitet

> N Engl J Med

Der findes nu i et studie fra New England Journal of Medicine yderligere evidens for, at PSA-baseret screening signifikant nedsætter mortalitet på baggrund af prostatacancer, men ikke påvirker overordnet mortalitet.

Fritz H. Schröder et al fra Erasmus University Medical Center, Rotterdam, Holland, er førsteforfatter på studiet, som er udført i otte europæiske lande. Der indgik 162.388 mænd, der ved indgangen i studiet var 55-69 år gamle. Mænd, som tilfældigt indgik i screeningsgruppen, blev tilbudt PSA-baseret screening, mens de, der var i kontrolgruppen, ikke blev tilbudt denne screening. Der blev udført 136.689 screeningstest i screeningsgruppen, gennemsnitligt 2,27 pr. deltager. Der var 16,6%, der var positive, og 85,9% af disse blev biopteret. Der blev diagnosticeret 9.963 prostatacancere i screeningsgruppen og 5.396 i kontrolgruppen. Andelen, der var i lavrisikogruppe, var hhv. 60,3% og 41,7%.

Efter en median opfølgningstid på 11 år var den relative risikoreduktion i risiko for død af prostatacancer i screeningsgruppen 21% (rate ratio 0,79; 95% konfidens-interval 0,68-0,91; p = 0,001). Efter justering for nonkomplians var risikoreduktionen 29%.

Den absolutte reduktion i mortalitet i screeningsgruppen var 0,10 dødsfald pr. 1.000 personår eller 1,07 dødsfald pr. 1.000 mænd, der indgik i randomisering.

For at forhindre et dødsfald pga. prostatacancer ved 11 års opfølgning var der behov for at invitere 1.055 mænd til at blive screenet, og 37 tilfælde af cancer ville skulle blive opdaget. Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne i overordnet mortalitet.

Bettina Nørby, Urologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Fredericia, kommenterer: »Den aktuelle opdatering af studiet med resultater efter 11 års opfølgning viser faldende numbers needed to invite og numbers needed to diagnose på henholdsvis 1.055 og 37 i forhold til de tidligere publicerede ni års data. Det synes dog ikke sandsynligt, at det aktuelle studie vil få Dansk Urologisk Cancer Gruppe til at ændre anbefalingen fra 2011 om, at systematisk screening for prostatacancer ikke kan anbefales på grund af den samtidigt dokumenterede store overdiagnosticering og overbehandling, som screening afstedkommer«.

Schröder FH, Hugosson J, Roobol MJ et al. Prostate-cancer mortality at 11 years of follow-up. N Engl J Med 2012;366:981-90.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22417251

Jo flere timers stillesidden, jo højere mortalitet

> Arch Intern Med

Hvor længe man sidder ned, er en risikofaktor for overordnet mortalitet, som er uafhængig af fysisk aktivitet, finder en gruppe forfattere fra University of Sydney, Australien. De har indsamlet spørgeskemaer fra over 200.000 personer.

Studiet, som er publiceret i Archives of Internal Medicine, omfatter data fra i alt 621.695 personårs opfølgning. Deltagerne var fra almenbefolkningen og over 45 år. Der var 52,4% kvinder og 62,0% overvægtige. I alt 86,7% rapporterede at have et godt eller meget godt helbred, og 75,0% var fysisk aktive mere end 150 minutter/uge. Der blev indsamlet data via spørgeskemaer fra 2006-2010 og fulgt op med mortalitetsdata ved registre. Inden for perioden var der 5.405 dødsfald.

Hazard ratio for mortalitet ved antal timers stillesidden på hhv. 4-8 timer, 8-11 timer og over 11 timer dagligt var 1,02, 1,15 og 1,40, når der blev sammenlignet med under fire timers stillesidden dagligt. Dette var efter justering for fysisk aktivitet og andre konfoundere.

Den fraktion af mortaliteten, der kunne henføres til stillesidden i populationen, var 6,9%. Associationen mellem at sidde og overordnet mortalitet var konsistent mellem køn, alder, body mass index og fysisk aktivitet. Der var også en konsistent association uafhængigt af, om deltagerne havde forudgående hjerte-kar-sygdom eller diabetes mellitus.

Erik Richter, Institut for Idræt, Københavns Universitet kommenterer: »Denne artikel føjer sig til rækken af spørgeskemaundersøgelser, der finder, at fysisk inaktivitet er en uafhængig risikofaktor for dødelighed af alle årsager. Om det at sidde i mange timer er specielt farligt kan man tvivle på, men budskabet i almindelighed er jo meget klart, og det er, at fysisk inaktivitet er en risikofaktor, og fysisk aktivitet er beskyttende mod en hel række meget almindelige kroniske sygdomme«.

Van der Ploeg HP, Chey T, Korda RJ et al. Sitting time and all-cause mortality risk in 222.497 Australian adults. Arch Intern Med 2012;172:494-500.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22450936

Ruxolitinib mindsker symptomer for patienter med myelofibrose

> N Engl J Med

Ruxolitinib er en selektiv inhibitor af Janus kinase (JAK) 1 og 2. Sammenlignet med placebo finder Srdan Verstovsek et al fra University of Texas M.D. Anderson Cancer Center, Houston, USA, signifikant klinisk gavn ved behandling af patienter med myelofibrose: »Der ses mindsket miltstørrelse, forbedrede myelofibroserelaterede symptomer og forbedret overordnet overlevelse«.

I et dobbeltblindet studie blev patienter med intermediær-2 eller høj risiko randomiseret til oral ruxolitinib to gange dagligt (n = 155) eller placebo (n = 154).

Det primære endemål var andelen af patienter med reduktion i miltvolumen på over 35% efter 24 uger vurderet ved magnetisk resonans-skanning. Dette blev opnået for 41,9% af patienter i ruxolitinibgruppen og for 0,7% i placebogruppen (p < 0,001). Det mindre miltvolumen blev bibeholdt for patienter, der fik ruxolitinib, idet 67,0% af de patienter, der responderede på behandlingen, fortsat havde mindre milt efter 48 uger.

Der var en forbedring på 50% eller mere i den totale symptomscore efter 24 uger for 45,9% af de patienter, der fik aktiv behandling, mod for 5,3% af de patienter, der fik placebo (p < 0,001).

Der var 13 dødsfald i ruxolitinibgruppen mod 24 i placebogruppen (hazard ratio 0,50; p = 0,04). Andelen, der ophørte med behandling, var ens ved ruxolitinib og placebo (hhv. 11,0% og 10,6%). For to patienter sås transformation til akut myeloid leukæmi, og begge disse var i ruxolitinibgruppen.

Hanne Vestergaard, Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Med ruxolitinib synes vi for første gang at have fået et præparat, der kan mindske miltstørrelsen og nedsætte i almensymptomerne for en gruppe af patienter, som vi ellers ikke har haft mange behandlingstilbud til«.

Interessekonflikter: Hanne Vestergaard er medlem af advisory board hos Novartis.

Verstovsek S, Mesa RA, Gotlib J et al. A double-blind, placebo-controlled trial of ruxolitinib for myelofibrosis. N Engl J Med 2012;366:799-807.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22375971

PCI-resultat er noninferiort på hospital med hjertekirurgi i forhold til et uden

> N Engl J Med

Perkutan koronar intervention (PCI) udført på hospitaler uden hjertekirurgisk afdeling på samme hospital er noninferiort til PCI udført på hospitaler med hjertekirurgi.

»Der var ikke signifikante forskelle mellem patienter på hospitaler med og uden hjertekirurgi i forhold til død og myokardieinfarkt efter ni måneder, men øget behov for revaskularisation for deltagere, der havde fået foretaget PCI på et hospital uden hjertekirurgi«, konkluderer Thomas Aversano et al fra Johns Hopkins University, Baltimore, USA.

I noninfer iority-studiet, publiceret early online, blev 18.867 patienter fra 60 hospitaler randomiseret i en 3:1 ratio til at få foretaget PCI på et hospital uden eller med mulighed for hjertekirurgi. Deltagelsesprocenten blandt mulige patienter var 76,1%. Patienter, der havde behov for primær-PCI, blev ekskluderet. Studiet havde to endemål, dels mortalitet efter seks uger, dels nimånedersincidens af større kardielle uønskede hændelser, defineret som samlet incidens af død, Q-taks-myokardieinfarkt og revaskularisation.

Mortaliteten inden for seks uger var 0,9% på hospitaler med hjertekirurgi mod 1,0% på hospitaler uden (forskel -0,04 procentpoint; p = 0,04 for noninferioritet).

Hyppigheden af større kardielle hændelser var hhv. 12,1% og 11,2%, således at der var en procentpoints forskel på 0,92 til fordel for hospitaler med hjertekirurgi (95% konfidens-interval 0,01-1,80; p = 0,05 for noninferioritet). Hyppigheden af revaskularisation af target-karret var højere på hospitaler uden kirurgi (hhv. 6,5% vs. 5,4%; p = 0,01).

Peter Clemmensen, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Undersøgelsen understøtter dansk praksis inden for decentral PCI, hvor det som i undersøgelsen overvejende begrænses til elektive procedurer. Den højere PCI-procedure-succes og den lavere grad af behov for reintervention på centre med hjertekirurgi, samt det faktum, at 33% af den mulige kohorte krævede behandling på et højere niveau, understreger behovet for hjertekonferencen. Kun herigennem kan man imødegå kardiologiens problemstilling omkring selvhenvisning«.

Aversano T, Lemmon CC, Liu L et al. Outcomes of PCI at hospitals with or without on-site cardiac surgery. N Engl J Med 2012;10.1056/NEJMoa1114540.