Skip to main content

Medicinske nyheder

redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dkFotoS iStock

15. mar. 2010
6 min.

Ikke alle nyfødte behøver rutinemæssig postnatal undersøgelse> Eur J Pediatr






Med omhyggelig udvælgelse og forlænget overvågning af risikobabyer gav manglende rutinemæssig postnatal undersøgelse på barselsgangen ikke forøget risiko for henvisning til børneafdeling eller indlæggelse, viser et studie fra januarnummeret af European Journal of Pediatrics.

Forfatterne fra Leeds General Infirmary, England, udtrykker dog bekymring over, at op mod 27% af alle nyfødte ikke har fået postnatal undersøgelse overhovedet, idet der i England er anbefaling om, at dette skal ske ved læge eller jordemoder for alle børn inden for de tre første levedøgn - på trods af ofte kort indlæggelse efter fødsel.

Data er fra en retrospektiv analyse af maternelle og pædiatriske data over en 12-mdr.s periode fra to obstetriske og pædiatriske afdelinger med fokus på alle levendefødte babyer, der ikke blev indlagt på neonatalafsnit (n=7.058).

Nyfødte, der fik en rutinemæssig postnatal undersøgelse på barselsgangen (n=3.631), og nyfødte, der ikke blev undersøgt (n=3.427), havde lige stort behov for henvisning til børneafdeling (3% vs. 2,4%, p=0,057) og for at blive indlagt inden for 48 timer (0,82% vs. 0,67%, p=0,22). Blandt de 3.427, der ikke blev undersøgt på barselsgangen, blev 44,5% undersøgt hos praktiserende læge. Livstruende tilstande blev diagnosticeret hos ni babyer, der ikke var blevet undersøgt, og otte, der var blevet undersøgt.

Postnatal undersøgelse på barselsgangen blev hyppigst udført for babyer født af førstegangsmødre og/eller præmature babyer. Disse børn havde også højest risiko for at skulle indlægges i første leveuge.

Ole A. Pryds, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Nærværende undersøgelse støtter Sundhedsstyrelsens anbefaling [2009] om at ophøre med rutinemæssig lægeundersøgelse af tilsyneladende raske, nyfødte børn. Skjulte og livstruende misdannelser manifesterer sig sjældent i de første levedøgn, hvorfor fødestederne bør udlevere en folder med de faresignaler, der skal udløse hurtig kontakt til børneafdelingen«.

Abelian A, Turner J, Cusack J. Does lack of routine postnatal examination on maternity unit increase the risk of hospital admission in the first week of life? Eur J Pediatr 2010;169:187-90.

Ældre patienter har forøget risiko for komplikationer og død ved abdominalkirurgi
> Arch Surg

Blandt ældre, der gennemgår almindelige abdominalkirurgiske indgreb, findes en høj risiko for komplikationer og tidlig død.

Førsteforfatter Nader N. Massarweh fra University of Washington School of Medicine, Seattle, USA, skriver: »Der er ellers mange sundhedsfaglige personer, der ved rådgivning omkring risici og fordele ved kirurgi anvender en ,fysiologisk alder', der bl.a. baserer sig på komorbiditet i stedet for kronologisk alder «.

Studiet fra Archives of Surgery er et retrospektivt, kohortestudie fokuseret på risiko for komplikationer for i alt 101.318 patienter med alder 65 år, der fik foretaget procedurer såsom kolecystektomi, kolektomi og hysterektomi.

Den kumulative incidens af komplikationer efter 90 dage var 17,3%, med en 90-dages mortalitet på 5,4%. Stigende alder var associeret med forøget frekvens af komplikationer: de 65-69-årige havde en komplikationsfrekvens på 14,6%, mens ved de over 90-årige sås komplikationer for 22,7%. Et lignende billede sås for mortalitet, hvor patienter over 90 år havde en mortalitet på 16,7% inden for 90 dage.

Associationerne sås både for patienter med cancer- og ikkecancerdiagnoser og for elektive og akutte indlæggelser.

Claus P. Hovendal, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark er det ikke lovligt at undlade behandling på grund af alder, men den tidligere holdning, at man kun skulle vurdere fysiologisk alder, holder ikke længere, idet der med stigende alder fra 65 år til 90 år er en 2,7 gange højere dødelighed og 30% højere komplikationsfrekvens betinget alene af den øgede alder. Dette stemmer overens med, at børn heler meget bedre end voksne«.

Massarweh NN, Legner VJ, Symons RG et al. Impact of advancing age on abdominal surgical outcomes. Arch Surg 2009;144:1108-14.

Ægtefællevurderet helbred er god prædiktor for mortalitet
> Arch Intern Med

Ægtefællevurderet helbred er en mindst lige så stærk prædiktor for mortalitet som selvvurderet helbred, og begge metoder kombineret kan være mere informative end hver metode alene. Dette viser et studie publiceret i Archives of Internal Medicine, som er baseret på The Health and Retirement Study, et landsdækkende uddrag af amerikanere over 50 år og deres ægtefæller.

Studiet undersøgte ægtefællevurderet vs. selvvurderet helbred som prædiktor for mortalitet af alle årsager. I alt 673 ægtepar deltog, og for hvert par blev en af ægtefællerne bedt om at vurdere sit overordnede helbred, og derefter blev ægtefællen bedt om at vurdere det samme for sin partner. Der blev taget højde for diverse demografiske og kliniske karakteristika og sammenlignet med mortalitetsdata.

Både ægtefællevurderet og selvvurderet helbred var stærke prædiktorer for mortalitet (area under curve 0,75 vs. 0,73). Kombination af ægtefællevurderet og selvvurderet helbred giver en bedre prædiktion af mortalitet end selvvurderet helbred alene (area under curve 0,77; p=0,009).

Overensstemmelse mellem ægtefællevurderet og selvvurderet helbred på en skala fra 1 til 5 (fra dårlig til fremragende) var moderat (vægtet =0,48, svarende til midt mellem ikke bedre end tilfældigt og perfekt).

Anni B.S. Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, kommenterer: »Studiet viser, at kognitivt intakte midaldrende ægtepar har vigtig viden om hinandens helbred, der kan give sundhedspersonalet ekstra information om mortalitetsrisiko i forhold til selvvurderet helbred alene. Det kunne være interessant at se, om lignende resultater opnås, hvis undersøgelsen foretages blandt yngre par, i en anden kultur og med inddragelse af objektive mål frem for blot selvoplyste oplysninger«.

Ayalon L, Covinsky KE. Spouse-rated vs self-rated health as predictors of mortality. Arch Intern Med 2009;169:2156-61.

Lav seksuel aktivitet giver større risiko for senere hjerte-kar-sygdom
> Am J Cardiol

Forskerne bag et studie fra American Journal of Cardiology finder, at seksuel aktivitet er en risikomarkør for senere udvikling af hjerte-kar-sygdom, uafhængigt af erektil dysfunktion.

The Massachusetts Male Aging Study er et longitudinelt, populationsbaseret studie, hvor deltagerne blev evalueret tre gange: 1987-1989 (n=1.709 tilfældigt udvalgte deltagere, 52% responsrate), 1995-1997 (n=1.156, 77% responsrate) og 2002-2004 (n=853, 65% responsrate). Kardiovaskulær sygdom ved forsøgsstart var eksklusionskriterium. Mændene var aldersfordelt ligeligt i de tre dekader fra 40 til 70 år. Erektil dysfunktion blev bestemt ved validerede formler ud fra spørgeskemabesvarelser. Kardiovaskulær sygdom (bl.a. akut myokardieinfarkt, cerebralt infarkt, bypassoperation, hjertesvigt) blev fastslået som selvrapporteret, fra journaler og fra dødsregistret.

Aldersjusteret incidens for kardiovaskulær sygdom var 17,9/1.000 personår ved mo derat/komplet erektil dysfunktion og 12,5/1.000 personår ved ingen/minimal erektil dysfunktion. Lav frekvens af seksuel aktivitet (1 gang om måneden vs. 2 gange om ugen) sås at være associeret med en øget risiko for kardiovaskulær sygdom (hazard ratio 1,45), uafhængigt af alder, kovariate, erektil dysfunktion og risiko for hjerte-kar-sygdom (Framingham score).

Hans Jørgen Kirkeby, Urologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Hvis mænd med lavt aktivitetsniveau også udviser lav seksuel aktivitet, vil de naturligvis have større risiko for kardiovaskulær sygdom - ikke pga. den lave seksuelle aktivitet, men pga. det lave aktivitetsniveau. Studiet har tilsyneladende ikke taget højde for dette, idet man kun har udspurgt om physical activity/energy expenditure during the past seven days, men ikke om regelmæssig motion/sport etc. Studiets resultat skal derfor tages med forbehold, i det mindste indtil der evt. foreligger andre lignende undersøgelser, der kan støtte resultatet. Derimod kunne studiet give anledning til at minde om, at erektil dysfunktion i flere og flere studier viser ret stor association til kardiovaskulær sygdom. Det har givet anledning til anbefaling om, at patienter med rejsningsproblemer altid bør undersøges for kardiovaskulær sygdom«.

Hall SA, Shackelton R, Rosen RC et al. Sexual activity, erectile dysfunction, and incident cardiovascular events. Am J Cardiol 2010;105:192-7.