Medicinske nyheder

Rutinemæssig dexa-skanning er ikke nødvendig efter opstart af bisfosfonatbehandling

> BMJ

Monitorering af knogletæthed i de første tre år efter opstart af bisfosfonatbehandling ved osteoporose er unødvendig og kan være vildledende. Dette konkluderes i et randomiseret, kontrolleret studie publiceret early online i British Medical Journal.

I studiet blev 6.459 postmenopausale kvinder med lav knogledensitet randomiseret til enten det osteklasthæmmende bisfosfonat alendronat (5-10 mg/dag) eller til placebo. Hovedparten af deltagerne i begge grupper havde lavt kalciumindtag og fik derfor desuden tilskud af kalcium og D-vitamin. Monitorering af behandlingsrespons blev vurderet med dexa-skanning ved starten, et, to og tre år efter randomisering.

Katy J.L. Bell, University of Sydney, Australien, og medforfattere uddrager: »Knogledensiteten blev øget sufficient til at fortsætte behandlingen uændret efter tre år, idet alendronat øgede hofteknogledensiteten med 0,019 g/cm3 for 97,5% af deltagerne«. Der var kun en lille forskel i den interindividuelle effekt af behandlingen, mens baggrundsvariationen i målingerne for den enkelte patient (den intraindividuelle variation) var ca. ti gange større.

Leif Mosekilde, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Studiet er baseret på et randomiseret medicinsk forsøg med nøje selektion af patienterne og omhyggelig opfølgning med henblik på komplians, hvorfor resultaterne ikke direkte kan overføres til den kliniske hverdag. Dansk Knoglemedicinsk Selskab anbefaler, at effekten af antiresorptiv behandling kontrolleres med 2-3 års mellemrum med henblik på at vurdere behandlingseffekten. Dette for at sikre en bedre komplians og for at opdage evt. behandlingssvigt i den mere heterogene gruppe, der behandles i den daglige klinik. Jeg synes ikke, at der er grund til at ændre anbefalingerne på baggrund af denne artikel«.

Bell KJL, Hayen A, Macaskill P et al. Value of routine monitoring of bone mineral density after starting bisphosphonate treatment: secondary analysis of trial data. BMJ 2009;338:b2266.

PET-CT ved stadieinddeling af lungecancer mindsker antallet af unødvendige operationer

> N ENGL J MED

Til planlægning af behandlingen af ikkesmåcellet lungecancer kræves hurtig og præcis stadieinddeling. »Der kan opnås en forbedret stadieinddeling og reduceres i antallet af torakotomier ved anvendelse af PET-CT sammen med en almindelig stadieinddeling bestående af objektiv undersøgelse, blodprøver, CT af thorax og abdomen og bronkoskopi«, skriver Barbara Fischer, Rigshospitalet, København, med medforfattere i julinummeret af New England Journal of Medicine.

I alt 189 patienter henvist til præoperativ stadieinddeling blev randomiseret til enten almindelig stadieinddeling og PET-CT eller til almindelig stadieinddeling. Patienterne blev fulgt til deres død eller i mindst 12 måneder. Torakotomi blev udført hos 60 af 98 af patienter i PET-CT-gruppen og hos 73 af 91 i kontrolgruppen. Antal operationer, der viste sig unødvendige, var hhv. 21 og 38 i de to grupper.

Både det samlede antal torakotomier og antallet af unødvendige torakotomier blev dermed signifikant reduceret. Den diagnostiske sensitivitet til forudsigelse af operabilitet var 64% i PET-CT-gruppen og 32% i kontrolgruppen. Overlevelsen var ens i de to grupper.

Olfred Hansen, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Resultaterne af denne velgennemførte undersøgelse får den konsekvens, at PET-CT i Danmark fremover vil være en del af standardudredning hos de fleste patienter med ikkesmåcellet lungekræft, hvor operation overvejes. Dermed vil risikoen for at udsætte en patient for et overflødigt indgreb minimeres, og patienterne kan tidligt tilbydes en anden, relevant behandling uden den forsinkelse, en unødig operation medfører.

Fischer B, Lassen U, Mortensen J et al. Preoperative staging of lung cancer with combined PET-CT. N Engl J Med 2009;361:32-9.

Flere gentagne tilfælde af mellemørebetændelse hos børn behandlet med antibiotika

> BMJ

Når børn behandles med amoxicillin ved akut otitis media, er der større risiko for efterfølgende gentagne tilfælde, end hvis der ikke behandles med antibiotika. Forfatterne bag et prospektivt, dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie publiceret i British Medical Journal argumenterer på denne baggrund for tilbageholdenhed med antibiotikabehandling.

Deltagere til studiet blev inkluderet fra 53 praktiserende læger i Holland, og der indgik 168 børn i alderen seks måneder til to år med akut otitis media. Patienterne blev randomiseret til enten amoxicillin 40 mg/kg/dag eller til placebo. Omkring tre år efter blev forældrene, fortsat blindet, tilsendt et spørgeskema om det videre forløb.

Der blev fundet gentagne tilfælde af mellemørebetændelse hos 63% af børnene i gruppen, der fik amoxicillin, og hos 43% af børnene, der fik placebo. Dette svarer til en øget risiko for gentagen otitis media på 20%; dog påpeger Natália Bezáková og medforfattere fra University Medical Center Utrecht, at konfidensintervallet er på 5-35%. Der blev ikke fundet signifikant forskel i henvisning til sekundærsektor (pædiater eller øre-næse-hals-læge).

Susanne Reventlow, praktiserende læge, kommenterer: »Denne undersøgelse bestyrker anbefalingen om at vise tilbageholdenhed med brug af antibiotika ved ukomplicerede tilfælde hos i øvrigt raske børn. Hvis der anvendes antibiotika hos påvirkede børn, er brug af smalspektret penicillin ved akut otitis media formentlig fortsat det mest anvendte. I Danmark er det endvidere udbredt, at ørebørn med længerevarende problemer behandles med paracentese og anlæggelse af dræn, hvilket erfaringsmæssigt har en positiv effekt på børnenes trivsel. Der er fortsat brug for mere viden om børn med gentagne otitis media-tilfælde - en viden der også er brug for i dialogen med forældrene, der efterspørger mere information om, hvordan nye episoder kan forhindres.

Bezáková N, Damoiseaux RAMJ, Hoes AW et al. Recurrence up to 3.5 years after antibiotic treatment of acute otitis media in very young Dutch children: survey of trial participants. BMJ 2009;33:b2525.

Øget hyppighed af syrerelaterede symptomer efter indtagelse af syrepumpehæmmere

> GASTROENTEROLOGY

Raske forsøgspersoner, der behandles med syrepumpehæmmere, kan få syrerelaterede symptomer efter ophør med indtagelse. »Dette kan føre til afhængighed af syrepumpehæmmende præparater« skriver Christina Reimer og kolleger fra Afdeling for Medicinsk Gastroenterologi, Køge Sygehus, i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie publiceret i julinummeret af Gastroenterology.

I alt 120 raske frivillige blev randomiseret til enten otte ugers esomeprazol 40 mg/dag efterfulgt af fire ugers placebo eller 12 ugers placebo. Der var flest Helicobacter pylori-positive i kontrolgruppen (2% vs. 13%, p = 0,02). Syrerelaterede symptomer blev vurderet ugentligt. Der var ingen forskel i symptomer i uge 0-9. Signifikant flere havde symptomer i gruppen, der fik esomeprazol, i uge 10, 11 og 12, idet den kumulative andel, der rapporterede om dyspepsi, sure opstød eller retrosternal svien i 1 uge i forsøgsuge 9-12 var 26/59 (44%) i esomeprazolgruppen mod 9/59 (15%) i placebogruppen (p>0,001).

Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Gastroentero-logisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Der er ingen tvivl om nytten af syrepumpehæmmere hos patienter med ulcus- eller reflukssygdom, men de her omtalte fund har betydelige implikationer for den nuværende meget liberale ordination af syrepumpehæmmere til ikkeundersøgte dyspepsipatienter, hvoraf hovedparten har funktionel dyspepsi og ikke »syrerelateret sygdom« - men tilsyneladende får det på grund af behandlingen!

Reimer C, Søndergaard B, Hilsted L et al. Proton-pump inhibitor therapy induces acid-related symptoms in healthy volunteers after withdrawal of therapy. Gastroenterology 200;137:80-7.