Medicinske nyheder

Høretab er associeret med tab af kognitive færdigheder

> JAMA INTERN MED

Hørenedsættelse er uafhængigt associeret med et accelereret tab af kognitive færdigheder hos ældre. Det viser et studie med 1.984 personer, der havde en gennemsnitsalder på 77,4 år og ved forsøgsstart ikke var demente. De blev kognitivt testet efter fem, otte, ti og elleve år og audiometrisk testet ved år 5 og årligt derefter.

Ialt 1.162 personer havde ved udgangspunktet høretab (gennemsnit > 25 dB). Disse havde et årligt fald i de to demenstest på hhv. 41% og 32% mere end deltagere med normal hørelse. Forfatterne fra Johns Hopkins Center on Aging and Health, Baltimore, USA, anfører, at der er behov for flere studier for at afklare den mekanistiske baggrund for dette.

De kunne måle, at der på testen for global funktionsniveau, orientering, koncentration, sprog og hukommelse (3MS) var en årlig ændring i score på -0,65 og -0,46 for hhv. deltagere med nedsat og deltagere med normal hørelse (95% konfidens-interval (KI): -0,73 til -0,56 og -0,55 til -0,36; p = 0,004).

På Digit Symbol Substitution-testen af de eksekutive funktioner, der styrer og regulerer viljestyret adfærd, var den årlige ændring -0,83 mod -0,63 (95% KI: -0,94 til -0,73 og -0,75 til -0,51; p = 0,02).

Sammenlignet med normalthørende havde dem med høretab en 24% øget risiko for tab af kognitive færdigheder (hazard ratio: 1,24; 95% KI: 1,05-1,48). Studiet er publiceret early online i JAMA Internal Medicine, tidligere Archives of Internal Medicine.

Gunhild Waldemar, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Selv om dette studie ikke afklarer mekanismen bag en eventuel patofysiologisk sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens, ved vi, at en intakt hørelse er central for vores muligheder for at fastholde informationer og kommunikere med omgivelserne. Det er ikke ualmindeligt, at kognitive symptomer bedres, når høresvækkede ældre får høreapparat (eller får fjernet cerumenpropper)«.

Lin FR, Yaffe K, Xia J et al. Hearing loss and cognitive decline in older adults. JAMA Intern Med 2013;10.1001/jamainternmed.2013.1868.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23337978

Svampemeningitis efter forurenet epidural steroidinjektion

> ANN INTERN MED

I dette studie rapporteres der om udfaldet, efter at der på et amerikansk hospital blev diagnosticeret meningitis som følge af kontamineret epidural steroidinjektion.

»Ud af 172 patienter, der havde fået den kontaminerede epidurale steroidinjektion, blev der påvist neutrofil meningitis hos 25«, beskriver Thomas M. Kerkering et al fra Virginia Tech Carilion School of Medicine, Roanoke, USA, og fortsætter: »Mange patienter rapporterer fortsat symptomer fra centralnervesystemet (CNS), men havde normal lumbalpunktur«.

I oktober 2012 blev der observeret udbrud af svampemeningitis efter kontaminering af methylprednisolonacetat indgivet epiduralt. Det estimeres i artiklen, at 673 personer havde fået indsprøjtning med produktet, der indeholdt svampen Exserohilum rostratum. Der er kun tidligere rapporteret om 101 tilfælde i litteraturen af denne CNS-infektion.

I dette studie beskrives 172 patienter, der henvendte sig til hospitalet i Virginia. Af disse fik 131 foretaget lumbalpunktur, idet de havde CNS-symptomer. Inkubationstiden til der opstod symptomer var 1-71 dage (gennemsnitligt 19 dage). Der var 25 (19%), der havde neutrofil meningitis (> 10 celler/ml), og disse blev sat i voriconazolbehandling.

Tre fik apopleksi under behandlingen. Ti patienter havde araknoiditis, en havde epidural absces og ni havde urinretention. Af de 25, der påbegyndte voriconazolbehandling, skiftede ti til amfotericin B.

Antal leukocytter faldt i spinalvæsken på behandlingens dag 13. Der blev foretaget magnetisk resonans-skanning af 23 patienter, og der sås bl.a. ventrikulitis, leptomningeal opladning, infarkt, hæmorragi og araknoiditis. Der blev dyrket Exserohilum rostratum- og Cladosporium-species.

Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Den første henvendelse til de amerikanske sundhedsmyndigheder skete den 18. september 2012. En måned senere var årsagssammenhængen til denne meget sjældne meningitis afklaret og det forurenede produkt tilbagekaldt. Trods denne hurtige reaktion og udredning er der i februar 2013 rapporteret om 704 tilfælde heraf 46 dødsfald fordelt på personer fra 20 stater i USA«.

Kerkering TM, Grifasi ML, Baffoe-Bonnie AW et al. Early clinical observations in prospectively followed patients with fungal meningitis related to contaminated epidural steroid injections. Ann Intern Med 2013;158:154-61.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23183583

Behandling af ITP med eltrombopag

> BR J HAEMATOL

Eltrombopag er en trombopoietinreceptoragonist, der stimulerer trombocytproduktionen. »Vi fandt, at eltrombopag øger antallet af trombocytter hos patienter med kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), og at antallet af blødningstilfælde bliver halveret i hver behandlingscyklus«, skriver James B. Bussel et al fra Weill Medical College of Cornell University, New York, USA, i studiet, der er publiceret early online i British Journal of Haematology.

Studiet, der er støttet af GlaxoSmithKline, er et open-label, enkeltarmsstudie, hvor der blev givet eltrombopag 50 mg dagligt i tre cykler, og hver cyklus bestod af op til seks ugers behandling efterfulgt af op til fire ugers behandlingspause. Deltagerne var voksne, der havde haft ITP > 6 måneder med et trombocytantal på 20-50 x 109/l.

Tid til respons var konsistent, idet der på dag 8 sås respons i hver cyklus for respondenter. Der var 52 ud af 65 patienter (80%), der responderede i cyklus 1. Af disse responderede 45/52 (87%) i cyklus 2 eller 3 (95% konfidensinterval (KI): 74-94%), og 34/48 (71%) responderede i både cyklus 2 og 3 (95% KI: 56-83%).

Grad 2-blødning rapporteredes for ≤ 19% af patienter ved påbegyndelse af hver cyklus, og dette faldt til ≤ 8% på dag 8 og forblev på ≤ 15% un der behandling for alle cykler. Der sås ingen grad 3- eller grad 4-blødninger. Af bivirkninger sås hyppigst hovedpine, og dette blev ikke hyppigere eller mere udtalt med flere behandlingscykler.

Jesper Stentoft, Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet demonstrerer, at det er sikkert og effektivt at styrke hæmostasen hos kroniske ITP-patienter elektivt med trombopoietinreceptoragonister, typisk forud for planlagt kirurgi. Langt de fleste patienter med kronisk ITP har selv med meget lave trombocyttal kun behov for behandling, når de møder ekstraordinære hæmostatiske udfordringer«.

INTERESSEKONFLIKTER: Jesper Stentoft har inden for de seneste tre år deltaget i to Advisory Board-møder vedrørende trombopoietinreceptoragonister hos GlaxoSmithKline.

Bussel JB, Saleh MN, Vasey SY et al. Repeated short-term use of eltrombopag in patients with chronic immune thrombocytopenia (ITP). Br J Haematol 2013;160:538-46.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23278590

Albendazol som behandling af giardiasis

> COCHRANE DATABASE SYST REV

Giardiasis kan være asymptomatisk eller kan medføre diarré, vægttab, malabsorption og for børn manglende trivsel. Metronidazol er standardbehandlingen, men ud fra en Cochraneanalyse kan Carlos E. Granados et al fra Universidad Nacional de Colombia, Bogota, vise, at albendazol kan være lige så effektivt, men med færre bivirkninger.

Forfatterne har sammenlignet metronidazol givet tre gange dagligt i 5-10 dage med andre behandlinger. Der var 19 studier med i alt 1.817 deltagere, hvoraf 1.441 var børn. Studierne var generelt små, og der rapporteredes hyppigere om parasitologisk udfald end om klinisk forbedring. I ti studier sammenlignede man albendazol (400 mg en gang dagligt i 5-10 dage) med metronidazol (250-500 mg tre gange dagligt i 5-10 dage). Ud fra disse data opnåede en lige stor andel parasitologisk helbredelse (relativ risiko (RR): 0,99; 95% konfidens-interval (KI): 0,95-1,03) og lige god bedring af symptomer (RR: 0,98; 95% KI: 0,93-1,04).

Albendazol vurderes af forfatterne sandsynligvis at give færre bivirkninger end metronidazol. For de gastrointestinale bivirkninger sås der en relativ risiko på 0,29 (95% KI: 0,13-0,63), og for de neurologiske bivirkninger sås en relativ risiko på 0,34 (95% KI: 0,18-0,64).

Søren Thybo, Epidemiklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Ikke helt sjældent støder man ind i giardia tarminfektioner, som har et langtrukket forløb, og hvor flere metronidazolkure i sædvanlig dosering (f.eks. to gram ved sengetid i tre dage) ikke har virket, og hvor gentagne kure også med andre parasitmidler som paromomycin (Humatin) heller ikke har givet symptomatisk eller parasitær helbredelse. Desværre er vi ikke i stand til at dyrke Giardia intestinalis og lave en traditionel resistensbestemmelse, men det er indtrykket, at der findes behandlingsresistente G. intestinalis. Albendazol, som er et bredtvirkende parasitmiddel, giver få bivirkninger i en kortere kur på 5-10 dage, også i en dosering der indebærer det dobbelte af det, som nævnes i denne metaanalyse. Albendazol synes i denne undersøgelse at være ligeværdigt i effekt og er bestemt et nyttigt alternativ til metronidazol, som ofte giver en del ubehagelige, omend uskadelige, bivirkninger«.

Granados CE, Reveiz L, Uribe LG et al. Drugs for treating giardiasis. Cochrane Database Syst Rev 2012;12:CD007787.