Medicinsk Nyhed
Medicinske nyheder – uge 49
2. dec. 2013
6 min.
Ondt i maven ved vejbump fører til diagnosen appendicitis
> BMJ
Smerter ved passage af vejbump findes at være associeret med forøget sandsynlighed for akut appendicitis. »Der er bedre diagnostisk sensitivitet, end hvad der ses for mange andre anvendte kliniske tegn«, finder en gruppe forfattere fra University of Oxford, England.
Studiet er udført på 101 patienter i alderen 17-76 år, som blev henvist til kirurgisk vurdering for mulig appendicitis. Selve analysen omfattede 64 personer, som kunne erindre at have kørt over et vejbump på vej til hospitalet. Af disse var der 34, der havde en histologisk bekræftet appendicitis, og 33 rapporterede øgede smerter over vejbump.
Sensitiviteten var 97% og specificiteten 30% (95% konfidens-interval (KI): hhv. 85-100% og 15-49%). Positiv og negativ prædiktiv værdi var hhv. 61% og 90% (95% KI: hhv. 47-74% og 56-100%).
Vejbump havde en bedre sensitivitet og negativ sandsynlighedsratio i forhold til andre kliniske tegn såsom migrerende smerte og slipømhed. Forfatterne angiver, at spørgsmål, der ikke blev besvaret i studiet, var, om der var påvirkning af den diagnostiske power ved hastigheden eller måden, der blev kørt over et vejbump.
Lars Bo Svendsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet tager et alvorligt problem op, da der fortsat ikke er gode prediktive CPRs [clinical prediction rules] for appendicitis [Kulik et al, J Clin Epidemiol 2013;66:95-104]. Kharbanda [Arch Pediatr Adolesc Med 2012;166: 738-44] omtaler netop en ækvivalent CRP: walking/jumping test som en del af en sikker test til udelukkelse af appendicitis med samme sensitivitet og specificitet som i ovennævnte artikel. En anden ækvivalent til testen har været kendt siden min reservelægetid i 1970’erne på Bispebjerg Hospital, hvor en bestemt portør – efter transport i gangene under hospitalet – kunne prædiktere, hvilke patienter der skulle opereres. Det siges, at det var et bestemt bump i stensætningen, der udløste forudsigelserne«.
Ashdown HF, D’Souza N, Karim D et al. Pain over speed bumps in diagnosis of acute appendicitis: diagnostic accuracy study. BMJ 2012;345:e8012.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23247977
Virker det egentligt at bruge et pedometer?
> Cochrane Database Syst Rev
WHO har anbefalet, at der forskes i initiativer på arbejdspladser til at styrke sundhed ved simple metoder. Hvorvidt et pedometer kan øge fysisk aktivitet og forbedre sundheden, analyserer Freak-Poli et al fra Monash University, Melbourne, Australien, uden dog at kunne komme med stærke konklusioner ud fra publicerede data.
Der kunne identificeres fire randomiserede, kontrollerede studier med i alt 1.809 ansatte. Der var 60% i interventionsgruppen, og der blev evalueret på udfaldet umiddelbart efter studieophør, dvs. efter 3-6 måneder. Der var ikke blinding, og outcome var oplyst ved deltagerne selv.
Tre studier sammenlignede et pedometerprogram med en minimalt aktiv kontrolgruppe. I et studie sås der forøget fysisk aktivitet i pedometergruppen, mens to studier ikke fandt en forskel. Der sås forbedret body mass index, livvidde, fasteblodsukkerniveau og den mentale del af livskvalitetsscore. Der var ikke forskel i blodtryk, en lang række biokemiske markører og den fysiske komponent af livskvalitetsscore.
Et studie sammenlignede et pedometerprogram med et andet fysisk aktivitet-program, men forskelle i grupperne som udgangspunkt gjorde, at der ikke kunne konkluderes ud fra studiet.
Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er interessant at studere, på hvilken måde man kan promovere en øgning i personers fysiske aktivitet, og et pedometer kan for nogle være motiverende. Dette Cochranereview finder korrekt, at der er for spinkelt et grundlag til, at man kan konkludere noget som helst endnu«.
Freak-Poli RLA, Cumpston M, Peeters A et al. Workplace pedometer interventions for increasing physical activity. Cochrane Database Syst Rev 2013;4:CD009209.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23633368
Kaffe til at holde lastbilchauffører vågne og undgå uheld
> BMJ
Indtag af koffein er associeret med en nedsat risiko for uheld for langdistancechauffører.
»Strategier til påtvungen træthedshåndtering skal prioriteres«, mener Sharwood et al fra George Institute for Global Health, Australien, der står bag undersøgelsen: »Koffeinholdige drikke og tabletter kan være et gavnligt tillæg til at forblive årvågen, når man kører«.
Til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem koffein og risiko for uheld for langdistancechauffører, er der udført et case-kontrol-studie med 530 australske chauffører, der nyligt havde været involveret i et uheld, og 517 kontrolchauffører, der ikke havde været involveret i et uheld i 12 måneder.
Der var 43% af chaufførerne, der rapporterede at have indtaget te, kaffe, koffeintabletter eller energidrikke med det formål at holde sig vågen. Der var kun 3%, der rapporterede at have brugt illegale stimulanser såsom amfetamin, ecstasy eller kokain.
Efter justering for mulige konfoundere havde chauffører, der indtog koffein, en 63% mindre risiko for uheld (oddsratio = 0,37; 95% konfidens-interval: 0,27-0,50) sammenlignet med chauffører, der ikke indtog koffein. For chauffører, der var storrygere og røg mere end en pakke om dagen, var der også en signifikant association med færre uheld (oddsratio = 0,49; p < 0,001).
Chauffører, der havde været involveret i uheld, rapporterede at have sovet mere over den seneste måned på arbejdsdage i forhold til kontroldeltagere (hhv. 7,22 timer mod 6,76 timer; oddsratio = 1,29; p < 0,001). Hvor megen motion, deltagerne dyrkede, varierede ikke mellem cases og kontroldeltagere.
Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, kommenterer: »Det er velkendt, at korttidsvirkningen af koffeinrig kaffe virker opkvikkende og øger både de mentale og fysiske præstationer, men der mangler studier med ,hårde endepunkter’, som dokumenterer nytten af vedvarende brug. Man kunne overveje at anbefale kaffedrikning til at forebygge den øgede incidens af trafikulykker ved kørsel på motorveje og foranlediget af fastende muslimske bus- og taxachauffører under ramadan«.
Jf. Al-Hougani M et al. Sleep-related collisions in United Arab Emirates. Accid Anal Prev 2013;50:1052-5.
Sharwood LN, Elkington J, Meuleners L et al. Use of caffeinated substances and risk of crashes in long distance drivers of commercial vehicles: case-control study. BMJ 2013;346:10.1136/bmj.f1140.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23511947
Opera påvirker immunsystemet,
viser museforsøg med hjertetransplantation
> J Cardiothoracic Surg
La Traviata kan påvirke det perifere immunrespons. »Hjertetransplanterede mus fik længere overlevelse af det transplanterede hjerte som følge af operalytning«, har en gruppe forfattere fra Department of Surgery, Teikyo University, Tokyo, Japan, fundet.
Baggrunden for studiet var, at der menes at være interaktion mellem immunrespons og hjernefunktioner såsom lugt, hørelse og visuelle indtryk. Til studiet her var brugt en musemodel for hjerteallotransplantation. Musene blev eksponeret for enten opera (La Traviata), klassisk musik (Mozart), new age-musik (Enya) eller for en af seks enkeltlydfrekvenser i syv dage.
De hjertetransplanterede mus, der havde lyttet til opera og Mozart, havde en signifikant længere allograftoverlevelse (medianoverlevelse hhv. 26,5 og 20 dage) i forhold til Enya og enkelttoner (hhv. 7,5; 8; 9; 8; 7,5; 8,5 og 11 dage).
Der blev også forsøgt at overføre hele splenocytter, CD4+-celler og CD4+CD25+-celler fra operaeksponerede hjertetransplanterede mus til naive sekundære recipienter, og dette gav en signifikant forlænget allograftoverlevelse. Proliferation af splenocytter, interleukin 2 og interferon-– var supprimeret i operaeksponerede mus.
Studiet har vundet Improbable Research Ig Nobel Prize i 2013 i kategorien medicin: »Research that makes people laugh and then think«.
Kaj-Erik Klaaborg, Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Vi ved, at musik i butikkerne kan få folk til at købe mere, og at musik i stalden kan få køerne til at yde mere, men at tro, at La Traviata i det postoperative forløb hos hjertetransplanterede kan forlænge graftoverlevelsen, er lidt svært …«.
Uchiyama M, Jin X, Zhang Q et al. Auditory stimulation of opera music induced prolongation of murine cardiac allograft survival and maintained generation of regulatory CD4+CD25+ cells. J Cardiothoracic Surg 2012;7:26.