Content area

|
|

Medicninske nyheder

Forfatter(e)
Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

Trombolyse giver lavere mortalitet hos ustabile patienter med lungeemboli> Am J Med

Mortalitet hos ustabile patienter med lungeemboli er lavere ved trombolyse i forhold til, hvis der ikke gives trombolyse. »Der var endnu lavere mortalitet hos gruppen, der fik både trombolyse og vena cava-filtre«, finder Stein et al fra Mary Mercy Hospital, Livonia, USA, og fortsætter: »Selvom trombolyse sås associeret med en lavere mortalitet, var det kun 30% af de ustabile patienter, der fik trombolysebehandlingen«.

Studiet er publiceret i tidsskriftet The American Journal of Medicine og er baseret på data fra 1999-2008 fra et nationalt register i USA, som omfatter ca. 1.000 hospitaler. Mortalitet af alle årsager inden udskrivelse blev vurderet for ustabile patienter med lungeemboli, hvor ustabilitet blev defineret som at være i shock eller respiratorkrævende.

Blandt ustabile patienter med lungeemboli var der 21.390 ud af 72.230 (30%), der fik trombolyse. Den overordnede mortalitet under indlæggelse for ustabile patienter, der fik trombolyse, var 15% (3.105/21.390) vs. 47% (23.820/50.840) uden trombolyse (p < 0,0001). Ved trombolyse + vena cava-filter var den overordnede mortalitet hos ustabile 7,6% vs. 33% med filter alene (p < 0,0001). Mortalitet som følge af lungeemboli hos ustabile patienter var 8,4% ved trombolyse vs. 42% uden trombolyse (p < 0,0001).

Christian Hassager, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: "Studiet har som registerstudie store begrænsninger, men det understreger vigtigheden af at give trombolyse ved massiv lungeemboli som anbefalet af Dansk Cardiologisk Selskab. Kun en sjettedel af dødsfaldene indtraf < 24 timer - trombolysebehandling bør derfor kunne nås hos næsten alle i Danmark".

Stein PD, Matta F. Thrombolytic therapy in unstable patients with acute pulmorary embolism: saves lives but underused. Am J Med 2012;125:465-70.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22325236

Rivaroxaban er lige så godt som standardbehandling til lungeemboli
> N Engl J Med

Den orale faktor Xa-inhibitor rivaroxaban kan gives i en fikseret dosis ved lungeemboli både som behandling umiddelbart og på lang sigt. »Behandlingen med rivaroxaban er noninferior til standardbehandling og har en potentiel forbedret risikoprofil«, konkluderer forfatterne fra 38 lande, udgørende EINSTEIN-Pulmonary Embolism Study-gruppen.

I studiet fra New England Journal of Medicine har de inkluderet 4.832 patienter med akutte symptomer på lungeemboli med eller uden dyb venøs trombose, som havde en gennemsnitlig studiebehandlingsperiode på ni måneder. Studiet var open-label, og deltagerne blev randomiseret til rivaroxaban 15 mg dagligt i tre uger efterfulgt af 20 mg en gang dagligt, eller til standardbehandling med enoxaparin efterfulgt af K-vitamin-antagonist i 3, 6 eller 12 måneder.

Rivaroxaban var noninferior til standardbehandling (p = 0,003), når der blev set på det primære effektmål, som var symptomatisk recidiv af venøs tromboemboli. Der sås 50 events i rivaroxabangruppen mod 44 i standardbehandlingsgruppen (2,1% vs. 1,8%; hazard ratio (HR): 1,12; 95% konfidens-interval (KI): 0,75-1,68).

Det primære sikkerhedsmæssige outcome var større blødning eller klinisk relevant mindre blødning. Dette forekom for 10,3% ved rivaroxaban vs. 11,4% ved standardbehandling (HR: 0,90; p = 0,23).

Større blødning forekom for hhv. 26 og 52 patienter (1,1% og 2,2%; HR: 0,49; 95% KI: 0,31-0,79; p = 0,001). Andelen af andre bivirkninger var ens i de to grupper.

Steen Husted, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed Vest, Herning, kommenterer: »Studiet bekræfter resultaterne af et tilsvarende studie med rivaroxaban hos patienter med dyb venøs trombose, og giver således mulighed for vælge rivaroxaban, der ikke kræver laboratoriekontrol og er uden kost- og væsentlige lægemiddelinteraktioner, som alternativ behandling til K-vitamin-antagonist. Valget mellem stofferne kan baseres på forventet kvalitet af institueret behandling med K-vitamin-antagonist, behandlingsvarighed, patientpræference og stoffernes bivirkningsprofil«.

The EINSTEIN-PE Investigators. Oral rivaroxaban for the treatment of symptomatic pulmorary embolism. N Engl J Med 2012;366;1287-97.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Einstein Oral rivaroxaban for the treatment of symptomatic pulmorary

Trastuzumab øger overlevelse ved mammacancer signifikant
> Cochrane Database Syst Rev

Der er evidens for, at kemoterapibehandling med trastuzumab (Herceptin; et rekombinant monoklonalt antineoplastisk antistof) signifikant forbedrer overordnet overlevelse og sygdomsfri overlevelse for kvinder med tidlig mammacancer.

»Længere behandling giver dog højere risiko for svær kardiel toksicitet i forhold til kortere behandling, og balancen mellem risiko for recidiv og bivirkninger kan afvejes for den enkelte«, vurderer Moja et al fra University of Milan, Italien.

Trastuzumab er målrettet HER-2, og til Cochranestudiet blev inkluderet otte randomiserede, kontrollerede studier af i alt 11.991 kvinder med HER-2-positiv tidlig eller lokalt avanceret mammacancer.

Den kombinerede overordnede overlevelse og sygdomsfri overlevelse favoriserede kemoterapiregimer indeholdende trastuzumab (hazard ratio: 0,66; p < 0,00001 og 0,60; p < 0,00001).

Trastuzumab forøgede signifikant risikoen for hjertesvigt (relativ risiko (RR): 5,11; p < 0,00001) og nedsat venstre ventrikel-ejektionsfraktion (RR: 1,83; p = 0,0008). For hæmatologisk toksicitet var der ikke øget risiko.

Der var to mindre studier, hvor trastuzumab blev givet i under end et halvt år, og her sås ikke påvirkning af effektivitet, men færre med kardiel toksicitet.

Forfatterne beregner, at hvis 1.000 kvinder behandles med standardkemoterapi uden trastuzumab, vil 900 overleve og fem få kardiel toksicitet, mens det med trastuzumab vil være 933, der overlever, og 26, der får kardiel toksicitet, som dog oftest er reversibel, hvis behandling stoppes straks.

Jørn Andersen, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark er et års adjuverende trastuzumab allerede standard for patienter med operabel, HER-2-positiv brystkræft. Vi afventer to forsøg, som sammenligner et vs. to års behandling, og et, der sammenligner tre måneder vs. 12 måneder«.

Moja L, Tagliabue L, Balduzzi S et al. Trastuzumab containing regimens for early breast cancer. Cochrane Database Syst Rev 2012;4:CD006243.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22513938

Probiotika kan mindske antibiotikaassocieret diare
> JAMA

Probiotika er levende mikroorganismer, hvor intentionen er, at der er en sundhedsmæssig gavn ved indtag. I en metaanalyse fra JAMA: The Journal of the American Medical Association findes det, at probiotika nedsætter antibiotikaassocieret diare, uden at der dog er dokumentation for, hvilke probiotika der er bedst, og ved hvilke typer antibiotika der er størst effekt.

Forfatterne fra Southern California Evidence-based Practice Center, Santa Monica, USA, har screenet litteraturen og kunne inkludere 82 randomiserede, kontrollerede studier af probiotika til forhindring eller behandling af antibiotikaassocieret diare, det være sig Lactobacillus (som de fleste studier omhandlede), Bifidobacterium, Saccharomyces, Streptococcus, Enterococcus eller Bacillus. Hvilke stammer, der var anvendt, var dårligt beskrevet.

Probiotika reducerede i den poolede analyse antibiotikaassocerieret diare med en relativ risiko på 0,58 (95% konfidens-interval 0,50-0,68; p < 0,001; 63 studier; 11.811 deltagere). Number needed to treat var 13. Resultater var konsistent ved en række subgruppeanalyser.

Der var signifikant heterogenicitet i de poolede resultater, og der kunne ikke ekstraheres data ud fra subgruppeanalyser.

Lars Ovesen, Medicinsk-Gastroenterologisk Afdeling, Slagelse Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at tilskud af probiotika, især mælkesyreproducerende mikroorganismer, i forbindelse med antibiotisk behandling måske kan nedsætte risiko for diare. Analysen hviler dog overvejende på små undersøgelser af ringe videnskabelig kvalitet, hvis primære formål ikke har været reduktion af diare (de fleste vedrørende effekten af eradikationsbehandling af Helicobacter pylori-infektion), og da yderligere mulige bivirkninger og optimal dosis samt sammensætning af probiotiske stammer er dårligt beskrevet, kan en generel anbefaling ikke gives«.

Hempel S, Newberry SJ, Maher AR et al. Probiotics for the prevention and treatment of antibiotic-associated diarrhea. JAMA 2012;307:1959-69.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22570464

Reference: 
Ugeskr Læger 2012;174(24):
Blad nummer: 

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer