Skip to main content

MFR-vaccination af børn med ægallergi er ufarlig

Dorthe Vestergård Andersen & Inger Merete Jørgensen Pædiatrisk Afdeling, Hillerød Hospital

22. feb. 2013
3 min.

Mæslinge-fåresyge-røde-hunde-vaccinen (MFR) er en del af det danske børnevaccinationsprogram. I Danmark bruges MFR-vaccinen Priorix, der kan indeholde spor af ægproteiner, da mæslinge- og parotitis-virus dyrkes i kyllingeembryovævskulturer.

Historisk har der været bekymring og diskussion om, hvorvidt det er sikkert at give MFR-vaccination til børn med ægallergi. I Danmark anbefales, at disse børn henvises til vaccination på en pædiatrisk afdeling.

Vi vil med vores studie undersøge, om børn, der er diagnosticeret med ægallergi vurderet på Pædiatrisk Afdeling, Hillerød Hospital, har reageret med anafylaktiske/allergiske reaktioner på MFR-vaccination, samt diskutere, om anbefalingerne bør opretholdes.

MATERIALE OG METODER

Data blev indsamlet ved gennemgang af journaler på børn, der var vurderet på Pædiatrisk Afdeling, Hillerød Hospital, i perioden fra 1.1.2008 til 28.2.2011 og kodet under aktionsdiagnoser og/eller tillægsdiagnoser i International Classification of Diseases 10 (ICD-10) for fødevareallergi, oedema angioneurotica samt obs. pro og procedurekoden for fødevareprovokation. Manglende oplysninger blev suppleret ved opringning til egen læge eller anden praksis/hospital. Patienterne blev inkluderet, hvis de havde fået påvist sensibilisering for æg ved hudpriktest/positiv specifik immunglobulin E (IgE) over for æg og var blevet MFR-vaccineret. Patienter med insufficient dokumentation blev ekskluderet.

RESULTATER

I alt 32 patienter blev inkluderet, fire blev ekskluderet, og 15 havde komorbitet i form af kronisk astma.

I alt 26 patienter havde positive reaktioner på indtagelse af æg. Seks var sensibiliserede og aldrig udsat for æg. De 32 patienter havde fået 41 doser MFR-vaccine, en udviklede en lille papel på indstiksstedet. Der blev ikke rapporteret senreaktioner. Otte MFR-vaccinationer var givet forsinket, og to burde have været givet. I alle seks tilfælde, hvor det var første MFR-vaccination, der var forsinket, var patienten blevet henvist til Pædiatrisk Afdeling.

DISKUSSION

Alle 32 patienter var blevet vaccineret med MFR-vaccine uden at udvikle anafylaktiske/allergiske reaktioner uafhængig af sværhedsgraden af deres ægallergi bortset fra en patient. Flere reagerede normalt med svære allergiske reaktioner ved udsættelse for æg, og flere havde komorbiditet med kronisk astma. Omkring en femtedel af vores patienter havde modtaget deres første MFR-vaccination med væsentlig forsinkelse.

KONKLUSION

Vi kan ikke ud fra vores studie udtale os om den relative risiko for, at børn med ægallergi reagerer anafylaktisk på MFR-vaccination, men nærværende studie underbygger udenlandske studier, der viser, at mængden af ægproteiner i MFR-vaccinen ikke er høj nok til at udløse en IgE-medieret allergisk reaktion hos børn med ægallergi. Vi konkluderer, at MFR-vaccinen Pri-orix kan administreres lige så sikkert til børn, der er diagnosticeret med ægallergi, som til andre i almen praksis. Risikoen for anafylaktisk reaktion må dog vurderes ud fra patientens anamnese og valg af vaccine.

Skal børn henvises til vaccination på en pædiatrisk afdeling, skal det ske så tidligt, at de kan indkaldes og vaccineres i den anbefalede alder uden forsinkelse.

Vi har ikke ud fra andre foreliggende artikler kunnet finde evidens for gældende anbefalinger. Med baggrund i ovenstående anbefaler vi, at Statens Serum Institut, Dansk Pædiatrisk Selskab og/eller Sundhedsstyrelsen overvejer, om MFR-vaccination af børn med ægallergi kan gennemføres hos de praktiserende læger.



KORRESPONDANCE: Dorthe Vestergård Andersen , Valby Langgade 8, 3. th., 2500 Valby. E-mail: dorthevest@yahoo.dk

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel, der er publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(2):A4573.