Medicinsk Nyhed
Middellevetid og sygdomsbyrde i nordiske lande
Generelt er middellevetiden høj og sygdomsbyrden lav i Norden, men Danmark ligger fortsat dårligt på grund af højt forbrug af tobak og alkohol.
Foto: Colourbox
12. jan. 2020
2 min.
Mens middellevetid er et mål for en befolknings dødelighed på et givent tidspunkt, angiver disability-adjusted life years (DALY) antallet af leveår, som leves med sygdom, eller som går tabt på grund af tidlig død. En ny artikel beskriver de to indikatorer i de nordiske lande i 2017. Islandske kvinder topper med middellevetid på 85,9 år, hvilket er 3,2 år længere end i Danmark og 8,5 længere end i Grønland. Lændesmerter rangerer højest i sygdomsbyrden i Danmark og tynger også meget i de andre nordiske lande, dog ikke med så høj en rang i Grønland, hvor befolkningen i særlig grad er belastet af selvskadende adfærd. Andre betydelige bidrag til DALY blandt mænd er iskæmisk hjertesygdom, mens hovedpine og depression rangerer højt blandt kvinder. Hos danske kvinder kommer lændesmerter, hovedpine, KOL og lungekræft ind på de første fire pladser. Forskerne påpeger, at Danmarks og Grønlands dårlige placering i Norden blandt andet skyldes et højt tobaks- og alkoholforbrug, og at selvmord og depression bidrager stærkt til den negative statistik på Grønland.
Lektor Henrik Brønnum-Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »Artiklen præsenterer resultater baseret på Global Burden of Disease (GBD)-data. Når artiklen finder vej til The Lancet, skyldes det, at dette tidsskrift gerne publicerer undersøgelser med internationale sammenligninger og specielt temmelig ukritisk optager artikler fra GBD. Artiklens første resultater beskriver udviklingen i middellevetid siden 1990 – data, som er direkte og frit tilgængelige på internettet. Det er velkendt, at rygning, alkohol og overvægt bidrager til DALY – ikke mindst i Danmark og Grønland, og artiklen fremhæver i den forbindelse Danmarks liberale og sundhedsskadelige politik. Det kan overraske, at fysisk inaktivitet ikke er blandt de ti vigtigste risikofaktorer i noget nordisk land. Men undersøgelsen præsenterer også resultater for effekter af andre end de sædvanlige KRAM-faktorer: højt LDL-kolesterol, højt blodtryk, visse levnedsmidler, erhvervsrelaterede ergonomiske faktorer samt luftforurening. Nogle af disse fund kan bidrage med nyttig viden og understøtte strukturelle tiltag til gavn for folkesundheden, herunder en strammere regulering af fødevareindustrien og interventioner på trafikområdet og arbejdsmiljøet«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen