Miljøfaktorer og atopisk disposition som prædiktorer for udvikling af astma, rhinoconjunctivitis og andre atopiske sygdomme i slimhinderne i barndommen

Formålet med denne ph.d.-afhandling, som udgår fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet, var at etablere en fødselskohorte og undersøge forekomsten af atopiske sygdomme i slimhinder blandt småbørn, samt afdække miljømæssige faktorers betydning for udvikling af atopisk sygdom og sensibilisering i barndommen.

Der blev i 1999 etableret en kohorte på 562 tilfældigt udvalgte nyfødte fra Odense Universitetshospital. Børnene blev fulgt prospektivt med regelmæssige intervaller: 0, 3, 6, 9, 12 og 18 måneder. Miljømæssige data blev registreret, og børnene blev ved hvert besøg undersøgt klinisk samt testet for allergi. Der er planlagt opfølgende undersøgelser ved 3-, 5-, 10- og 15- års alderen.

Den kumulerede incidens af henholdsvis recidiverende hvæsen, høfeber, fødevareallergi/ intolerance, komælksallergi samt astma, var 25,1%, 0,4%, 3,4%, 0,9% samt 5,1% ved 18-måneders-alderen. Sammenlignet med en tidligere undersøgelse i Odense i 1985, fandt vi ingen signifikant stigning for recidiverende hvæsen, høfeber eller fødevareallergi, men forekomsten af astma var steget fra 1,6% til 5,1%.

Kumuleret incidens af sensibilisering, fastlagt ved hudprik-test og specifik IgE RAST klasse ≥1 samt ≥2 (for mælk, æg, kat, hund og støvmider), var henholdsvis 6,7%, 22,8% samt 9,8% hos 0-18 måneder gamle børn. Der var ingen sammenhæng mellem sensibilisering og recidiverende hvæsen i denne aldersgruppe, men en tydelig sammenhæng mellem sensibilisering og fødevareallergi.

Data vedrørende eksponering for passiv rygning blev bearbejdet i samarbejde med en anden kohorte af dobbelt disponerede børn. Vi fandt en sammenhæng med udvikling af hvæsende luftvejssymptomer og eksponering for røg, men ingen sammenhæng mellem røgeksponering og udvikling af sensibilisering i denne aldersgruppe.