Skip to main content

Miljøstoffers potentiale til at påvirke androgen receptor-funktionen in vitro og ex vivo

Cand.scient. Tanja Krüger: Forf.s adresse: Afdeling for Miljø- & Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, DK-8000 Århus C. E-mail: tk@mil.au.dk Forsvaret fandt sted den 9. juni 2008. Bedømmere: Jens C. Hansen, cand.scient. Christine Nellemann og Olli A. Jänne, Finland. Vejleder: Eva C. Bonefeld-Jørgensen.
20. jun. 2008
02 min

Ph.d.-afhandlingen er baseret på arbejde udført ved Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Den androgene receptor (AR) er ansvarlig for det mandlige køns differentiering og seksuelle udvikling. Mange miljøstoffer inklusive stabile organiske forbindelser (POPs) og plastikkomponenter er identificeret og karakteriseret som potentielle (anti-) androgener. Desuden ses en kombineret effekt af miljøgiftene både in vitro og in vivo. Derfor er det nødvendigt at fastlægge miljøgiftenes effekter på AR-funktionen in vitro og at bestemme den samlede effekt af de i blodet ophobede miljøgifte på AR-funktionen ex vivo.

Formålet er at bestemme potentialet af 1) kommercielle plastikkomponenter in vitro og 2) ophobede POPs i blod fra raske europæiske mænd (Polen, Sverige, Ukraine) og grønlandske inuitter (Nuuk, Sisimiut, Qaanaaq) ex vivo til at påvirke AR-funktionen.

Den xenoandrogene transaktivitet blev bestemt ved brug af et reporter-gen-bioassay. Den aktuelle blanding af de i blodet ophobede POPs blev isoleret fra de endogene hormoner ved HPLC-metoden.

De xenoandrogene serumtransaktiviteter blev evalueret for sammenhænge med serum POP-markører (europæere: PCB153 og p,p' -DDE; inuitter: 14 PCB'er og ti pesticider) og sædkromatinstruktur bestemt som DNA-fragmentations-indeks (%DFI).

Ingen af de 14 testede plastikkomponenter kunne aktivere AR-funktionen in vitro, hvorimod syv af plastikkomponenterne antagoniserede AR-funktionen. Desuden viste en blanding af seks udvalgte plastikstoffer en additiv effekt.

Den xenoandrogene serumtransaktivitet ex vivo var signifikant forskellige studiegrupperne imellem med den højeste aktivitet i mænd fra Nuuk og den laveste aktivitet i mænd fra Ukraine. Den xenoandrogene serumtransaktivitet var for de kombinerede europæiske studiegrupper negativt korreleret til p,p' -DDE og for de mandlige inuitter negativt korreleret til alders-korrigerede POPs. For inuitterne observeredes negative korreleringer mellem xenobiotiske serumaktiviteter og%DFI, mens der for europæerne blev fundet positive korreleringer.

Miljøstoffer har potentialet til at påvirke AR-funktionen in vitro som enkelte stoffer eller i blandinger, og effekten af et enkelt stof er mindre end effekten af flere stoffer sammen. Det hormonforstyrrende potentiale af de i blodet ophobede POPs reflekterer forskelle i POPs-blandinger i de forskellige befolkningsgrupper. De negative korreleringer mellem den xenoandrogene serumtransaktivitet og POP-markørerne antyder at POPerne kan påvirke den mandlige kønshormonfunktion. Det anbefales, at ud over alder bør den genetiske baggrund samt livsstilsfaktorer såsom diæt og rygning inkluderes i fremtidige studier.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen