Skip to main content

Miljøstoffers potentiale til at påvirke aryl hydrocarbon receptor-funktion

Cand.med. Manhai Long: Forf.s adresse: Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, DK-8000 Århus C. E-mail: ml@mil.au.dk Forsvaret fandt sted den 16 marts 2007. Bedømmere: Torben Sigsgaard, Magnus Engwall, Sverige og Greet Schoeters , Belgien. Vejleder: Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen .

9. maj 2007
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på arbejde udført ved Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Aryl hydrocarbon receptoren (AhR) er involveret i de fleste toksiske og biologiske effekter af de persistente organiske forurenere (POPs) så som dioxin og dioxinlignende stoffer (DLS). Det er påvist, at kemikalier fundet i miljøet og i fødevarer kan påvirke AhR-funktionen. Derfor er det nødvendigt at identificere potentielle AhR-ligander i miljøet og fødevarer så vel som i personlige plejeprodukter samt at monitere den aktuelle integrerede dioxin-lignende (DL)-aktivitet in vitro og deres AhR-effekter ex vivo. Formålet med studiet var at bestemme potentielle AhR-effekter af kemikalier så som 1) pesticider der anvendes i Danmark, 2) plastikstoffer der benyttes i mange produkter, og i 3) biologiske prøver inklusive brystmælk fra danske kvinder og blod fra grønlandske Inuitter og indbyggere i Sverige, Polen og Ukraine.

Tre pesticider (iprodione, chlorpyrifos og prochloraz) viste en signifikant dosis-respons aktivering af AhR. Derudover viste nogle få andre pesticider en cellespecifik svag agonistisk og/eller antagonistisk AhR-effekt. Seks ud af 16 testede plastikstoffer og udvalgte plastikstofblandinger udviste en svag men signifikant aktivering af AhR.

Områdeafhængige forskelle i det DL-toksiske potentiale af blodet blev observeret blandt grønlandske Inuitter og europæere. De grønlandske Inuitter, der har en relativ høj POP-belastning, udviste et lavere DL- toksisk potentiale end indbyggere fra Sverige, Polen og Ukraine. For Inuitter var det DL-toksiske potentiale negativt korreleret til alder, indtag af marine fødevarer og POPs. I modsætning hertil var det DL-toksiske potentiale positivt korreleret til alder og POP-markører for europæerne. Endvidere viste studiet, at niveauet af sperm DNA-skader faldt ved øget DL-aktivitet i serum for Inuitter, hvorimod DL-aktivitet og sperm DNA-skader var positivt korreleret for europæerne.

Konklusionen på studiet var, at nogle kemikalier har potentialet til at påvirke AhR-funktionen og derved influere på det toksiske potentiale og sundhedsrisikoen for mennesker. Det foreslås, at det DL-toksiske potentiale af blodet reflekterer de forskellige profiler af POPs og andre fedtopløselige stoffer i de forskellige befolkningsgrupper. Om det højere DL-toksiske potentiale fundet for europæerne i forhold til Inuitter skyldes, at de lever tættere på DLS-kilder, bør undersøges nærmere. Den genetiske baggrund og livsstilsfaktorer så som diæt og alder bør inddrages i fremtidige epidemiologisk-mekanistiske studiedesign for undersøgelse af DL-toksisk potentiale i relation til kemisk eksponering.