Content area

|
|

Mobil CT på neurointensive afsnit er muligt

Forfatter(e)
Majbritt Frost1, Susanne Stenkær1, Simone Kellenberger1 & Lars Ehlers2 1) Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet, og 2) Erhvervsstudier, Aalborg Universitet

Intrahospital transport er kompliceret, risikobetonet og resursekrævende. En ny type mobil computertomografi (CT)-skanner tillader opfølgende CT af den neurointensive patient uden flytning og intrahospital transport.

CT af cerebrum er et vigtigt redskab til diagnostik og monitorering af den neurointensive patient. Der indlægges årligt ca. 4.000 patienter på de neurointensive afsnit i Danmark, hvoraf størsteparten vil få foretaget en eller flere CT'er [1, 2].

Idet hjernens neuroner har høj følsomhed over for iltmangel, kan selv små ændringer i ventilation, blod- og intrakranielt tryk øge risikoen for sekundær iskæmisk hjerneskade og være livs- eller førlighedstruende for patienten [3, 4]. Den mobile CT-skanner tillader opfølgende skanninger af patienten i sengen på det neurointensive afsnit. Patienten undgår derved flytning og intrahospital transport [5, 6]. Desuden lettes skanningsproceduren, da der ikke skal tilkaldes et anæstesihold, der kan ledsage patienten til og fra den stationære CT-skanner.

Denne statusartikel er en opsummering af et medicinsk teknologivurdering (MTV)-projekt, der beskriver indførelse af en mobil CT-skanner (CereTom, USA) på et neurointensivt afsnit i Danmark. MTV-projektet er udført på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet. Der er foretaget en systematisk litteraturgennemgang og aflagt et studiebesøg på Neurointensivt Afsnit, Linköping Universitetshospital, Sverige.

Risiko ved intrahospital transport

Der er ikke evidens for, at intrahospital transport selvstændigt har sundhedsmæssige konsekvenser for det langsigtede sygdomsforløb for patienter med cerebral skade. Der er omvendt stor sandsynlighed for, at der potentielt kan tilstøde komplikationer som følge af transporten [7, 8].

I flere studier har man påvist, at intrahospital transport af disse patientgrupper kan være kompliceret, risikobetonet og resursekrævende. Risikoen for utilsigtede hændelser og sekundær hjerneskade øges [7-10].



Anvendelse af den mobile CT-skanner på neurointensivt afsnit

Anvendelse af den mobile CT-skanner beskrives på baggrund af observationer foretaget på Neurointensivt Afsnit, Linköping Universitetshospital, Sverige.

Forberedelse til mobil CT sker ved, at patienterne trækkes ca. 40 centimeter op i deres senge, således at deres hoved hviler på en påmonteret kulfiberstøtte ud over hospitalssengens hovedende. Montering af støtten på sengen og lejring af patienten tager 10-15 minutter og foretages af plejepersonalet. Patienterne ligger med hovedet rettet mod centrum af lokalet for at lette proceduren [11].

Når patienten er lejret, køres den mobile CT-skanner ind på stuen. Apparatet sænkes, så det hviler på to larvefødder af gummi, og patientens hoved føres ind i skannerens gantryåbning. Apparatet bevæger sig automatisk i en lineær bevægelse under skanningen.

Den mobile CT-skanner styres fra en bærbar computer fra en afstand af ca. ti meter. Såfremt det vurderes relevant, observeres patienten under undersøgelsen af en intensivsygeplejerske. Hele CT-proceduren tager 20-25 minutter [1].

Den mobile CT-skanner vejer 362 kg og er forsynet med både hjul og larvefødder. CT-skanneren skal være tilsluttet lysnettet mellem undersøgelserne, men kan foretage fire undersøgelser efter hinanden på opladelige batterier. CT-skanneren udsender støj fra en nødvendig ventilationskøling. Denne støj kan ikke afbrydes, hvilket begrænser brugen af det lokale, hvor skanneren opbevares. Skanneren skal dagligt kalibreres, hvilket medfører udsendelse af ioniserende stråling. Dertil kræves der ikke særlige bygningsforhold, men kalibreringen nødvendiggør et selvstændigt lokale til skanneren. Skanneren er 73 cm i bredden, 134 cm i længden og 153 cm i højden, og kan derfor komme igennem døre, gange og elevatorer på hospitalerne.

Strålerisiko

Gunnarsen et al fandt, at CT-undersøgelser, der var udført med en mobil CT-skanner (Tomoscan M: Phillips Medical Systems, Holland) tildelte patienten den dobbelte stråledosis i forhold til samme undersøgelse udført på en stationær CT-skanner [12]. CT, der udføres på neurointensivt afsnit, medfører desuden, at medpatienter og personale udsættes for spredt ioniserende stråling. Strålingsrisikoen nedsættes betydeligt ved afskærmning med blyskærme omkring strålekilden og brug af blyforklæder samt thyroidabeskyttelse til personalet. Overholdelse af disse retningslinjer bevirker, at personalet kun modtager en ubetydelig stråledosis i sammenligning med den naturlige baggrundsstråling i Danmark [12-15].

Den mobile CT-skanner er endnu ikke indført i Danmark, men anvendes andre steder i Europa [12]. Den mobile CT-skanner er godkendt i forhold til de fælleseuropæiske krav til apparaturer (CE-mærket), hvilket er lovkrav for apparaturanvendelse i Danmark. For at kunne anvende en mobil CT-skanner i Danmark kræves der en formel godkendelse af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) samt en MTV [13].

Sundhedsgevinsten ved den mobile CT-skanner?

Formålet med neurointensiv behandling af patienter med erhvervet hjerneskade er bl.a. at undgå sekundære skader. Patienten vil derved få de bedste forudsætninger for en god neurorehabilitering.

Behandlerne må i den enkelte patients tilfælde opveje fordele ved en CT-undersøgelse over for den potentielle risiko, der er forbundet med at udsætte den intensive patient for transport til en stationær CT-skanner [3, 4]. Det vil være vanskeligt at iagttage en forbedret sundhedsgevinst, da patientgruppen er heterogen og hvert patientforløb individuelt [16]. Sundhedsgevinsten for patientgruppen vil med overvejende sandsynlighed ikke kunne måles eller iagttages direkte.

Patienter, som pga. deres sygdomstilstand bliver vurderet at være for dårlige til at undergå en intrahospital transport, vil med denne teknologi få mulighed for at få foretaget en CT. Den mobile CT-skanner kan også finde sin anvendelse som opfølgende billeddiagnostisk redskab i forbindelse med visse typer opera-tioner, såsom CT-angiografi og undersøgelser for blodgennemstrømning i hjernen (CBF-undersøgelser) [17].

Økonomiske overvejelser

Patienter fra neurointensive afsnit har på nuværende tidspunkt kun mulighed for at få foretaget en CT på radiologisk afdeling. Den mobile CT-skanner kan her være et alternativ til den stationære CT-skanner.

I tidligere studier har man konkluderet, at omkostningerne var højere for den mobile CT-skanner end for den stationære CT-skanner [18]. Dette fund blev bekræftet i den refererede MTV-projektrapport. Ved indførelse af den mobile CT-skanner på et neurointensivt afsnit blev omkostningerne pr. undersøgelse opgjort til ca. 2.646 kr. under antagelse af, at der blev udført 500 skanninger pr. år. Dette er ca. 1.720 kr. mere end med CT-skanning, der foretages med en stationær CT-skanner. Omkostningerne pr. undersøgelse var især afhængige af antallet af CT'er samt af de faste omkostninger [1].

Set i et samfundsmæssigt perspektiv formo des det, at der vil være besparelser på længere sigt. Dette til trods for, at den mobile CT-skanner umiddelbart har en højere omkostningseffektivitetsratio. Fravær af komplikationer hos patienten medfører formentlig et bedre rehabiliteringsresultat, hvilket er en gevinst for både patient og samfund [19, 20].

Konklusion

Ved indførelsen af en mobil CT-skanner kan billeddiagnostisk undersøgelse af cerebrum hos patienter med erhvervet hjerneskade tilbydes direkte på det neurointensive afsnit. Denne fordel skal afvejes mod de øgede økonomiske omkostninger og den øgede strålerisiko.


Susanne Stenkær , Ingerslevs Boulevard 24, 2. th., 8000 Århus C.

E-mail: stenkaer@gmail.com

Antaget: 31. januar 2010

Først på nettet: 26. april 2010

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Tak til Neurointensivt Afsnit på Århus Sygehus.

Ovenstående artikel bygger på en større litteraturgennemgang end litteraturlistens angivne 20 numre. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.


Reference: 
Ugeskr Læger 2011;173(4):277-279
Blad nummer: 
Sidetal: 
277-279
  1. Frost M, Kellenberger S, Stenkær S et al. Indførsel af mobil CT-scanner på Neurointensivt afsnit, Århus Sygehus. En Medicinsk Teknologivurdering. Århus: Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet, 2007.
  2. Engberg AW, Teasdale TW. Epidemiology and treatment of head injuries in Denmark 1994-2002, illustrated with hospital statistics. Ugeskr Læger 2007;169:199-203.
  3. Eskesen VN. Traumatic brain injury- pathophysiology and clinic seen from a neurosurgical point of view. Ugeskr Læger 2007;169:208-10.
  4. White H, Venkatesh B. Cerebral perfusion pressure in neurotrauma: a review. Anesth Analg 2008;107:979-88.
  5. McCunn M, Mirvis S, Reynolds N et al. Physician utilization of a portable computed tomography scanner in the intensive care unit. Crit Care Med 2000;28:3808-13.
  6. Neurologica http://www.neurologica.com/index.php?option=com_content&task=view&id=1&Itemid=69/ (28. november 2007).
  7. Helmy A, Vizcaychipi M, Gupta AK. Traumatic brain injury: intensive care -management. Br J Anaesth 2007;99:32-42.
  8. Papson JP, Russell KL, Taylor DM. Unexpected events during the intrahospital transport of critically ill patients. Acad Emerg Med 2007;14:574-7.
  9. Bercault N, Wolf M, Runge I et al. Intrahopital transport of critically ill ventilated patients: a risk factor for ventilator-associated pneumonia - a matched cohort study. Crit Care Med 2005;11:2471-8.
  10. Lahner D, Nikolic A, Marhofer P et al. Incidence of complications in intrahospital transport of critically ill patients - experience in an Austrian university hospital. Wien Klin Wochenschr 2007;119:412-6.
  11. Dahl Å, Nyberg H, Edell-Gustafsson U. Nurses' clinical experiences of the inverse bed position on a neurointensive care unit - a phenomenographic study. Intensive and Crit Care Nurs 2003;19:289-98.
  12. Gunnarsson T, Theodorsson A, Karlsson P et al. Mobile computerized tomography scanning in the neurosurgery intensive care unit: increase in patient safety and reduction of staff workload. J Neurosurg 2000;93:432-6.
  13. Sundhedsstyrelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11438&exp=1 (29. november 2007).
  14. Sundhedsstyrelsen http://www.sst.dk/upload/bekendtg_823_ocr.pdf (29. november 2007).
  15. Managing patient dose in computed tomography. International Commission on Radiological Protection. Rapport nr.: 87. London: Elsevier, 2000.
  16. Turner-Stokes L, Disler PB, Nair A et al. Multi-disciplinary rehabilitation for acquired brain injury in adults of working age. Cochrane Database Syst Rev 2005;(3): CD004170.
  17. Hillman J, Sturnegk P, Yonas H et al. Bedside monitoring of CBF with xenon-CT and a mobile scanner: a novel method in neurointensive care. Br J Neurosurg 2005;19:395-401.
  18. Mayo-Smith WW, Rhea JT, Smith WJ et al. Transportable versus fixed platform CT scanners: comparison of costs. Radiology 2003;226:63-8.
  19. Berg J. Economic evidence in trauma: a review. Eur J Health Econ 2004:5; Suppl 1:84-91.
  20. Engberg AW, Liebach A, Nordenbo A. Centralized rehabilitation after severe traumatic brain injury - a population-based study. Acta Neurol Scand 2006;3:178-84.

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar