Modernisering af uddannelsen i dermato-venerologi

Det dermato-venerologiske speciale har et overskud af kvalificerede ansøgere til uddannelsesforløb, og ubesatte forløb forekommer sjældent (Tabel 1 ). Vi vil i det følgende kort beskrive den uddannelsesmodernisering, vores fag har gennemgået i de seneste syv år.

Kompetenceerhvervelse i speciallægepraksis i seks måneder

Det dermato-venerologiske speciale er kendetegnet ved, at hovedparten af speciallæger (110 af 177) arbejder i speciallægepraksis, og ca. 90% af de dermatologiske patienter behandles i praksis. I praksis ydes ca. 50 konsultationer pr. speciallæge pr. dag, og heraf er 16 nyhenviste patienter (beregnet ved 200 arbejdsdage pr. år). Der ydes lige over en million konsultationer om året. I 2003 blev det indført, at seks må-neder af speciallægeuddannelsen skal tages hos en privatpraktiserende speciallæge [1]. Opholdet er placeret to et halvt år inde i hoveduddannelsen, og under opholdet opnås bl.a. kompetence i mindre kirurgiske indgreb, kendskab til hyppige hudlidelser og kompetence i ledelse og administration i praksissektoren.

Disse ophold har nu eksisteret i fem år og fungerer til begge parters tilfredshed, efter en indkøringsperiode hvor forventninger til arbejdstid og frihed til konferencedeltagelse og kurser skulle afstemmes mellem tutorer og kursister.

En nyligt gennemført tilfredshedsundersøgelse af praksisopholdene i Uddannelsesregion Øst foretaget af Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse (Øst) blandt de uddannelsessøgende i 2010 bekræfter dette, idet langt hovedparten har været tilfreds med opholdets varighed, med antallet af kompetencer, der skulle opnås, og med praksis' udbud af patientkategorier, der ikke ses i hospitalsvæsenet.

Det specialespecifikke forskningstræningskursus

Dermatologi kendetegnes ved en høj forskningsaktivitet på de fem universitetsafdelinger, og mange ansøgere til hoveduddannelsesstillinger har en ph.d.- eller en doktorgrad. For at fremme forskningsinteressen hos de øvrige kursister oprettede Dansk Dermatologisk Selskabs uddannelsesudvalg i 2008 det første landsdækkende specialespecifikke forskningstræningsforløb af tre dages varighed. Programmet er en blanding af oplæg og gruppearbejde, hvor kursisterne inddeles i grupper efter projekttype. I gruppearbejdet giver kursisterne feedback til de øvrige deltageres projekter og superviseres af forskningskvalificerede speciallæger. Kursisterne giver en meget positiv evaluering af udbyttet af kurserne.

Kursistaktiverende specialespecifikke kurser

De hidtidige kurser i hoveduddannelsesforløbet har været præget af katedral undervisning, der typisk er blevet givet af speciallæger fra hospitalsafdelingerne, som har holdt excellente foredrag. Kursisterne har sat pris på formen, men har været relativt passive. Efter Sundhedsstyrelsens temadag om moderne undervisningsmetoder og temadag for uddannelsesinteresserede læger i dermatologi blev kurserne omorganiseret, så fokus var på problembaseret læring, anvendelse af test, retest og/eller selvevaluering af kundskaber og effekt af læring. Der er et mål om, at mindst 50% af undervisningen skal være kursistaktiverende. Som noget nyt varetages et af kurserne i den reviderede kursusrække af speciallæger fra praksissektoren. Kursusrækken er netop godkendt af Sundhedsstyrelsen [2].

Den gunstige effekt af intensiveret uddannelse med henblik på fremrykket erhvervelse af kompetencer er tidligere beskrevet [3].

Korrespondance: Eva Benfeldt, Dermato-allergologisk Afdeling K/A 1502, Gentofte Hospital, 2900 Hellerup. E-mail: benfeldt@post5.tele.dk

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk