Molecular relapse kinetics in acute myeloid leukaemia

Formålet med dette ph.d.-studium, der udgår fra Immunhæmatologisk Laboratorium, Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, er at anvende matematiske modeller til at beskrive tilbagefaldsmønstre hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML).

For at forfine mulighederne for at evaluere, hvorvidt - og i givet fald i hvilken grad - der resterer leukæmiceller hos en behandlet patient (kaldet minimal restsygdom, MRD), kan kvantitative polymerasekædereaktionsbaserede metoder anvendes. I dette arbejde har jeg studeret MRD-niveauer hos patienter, der enten lige har fået behandling eller er vurderet sygdomsfri ved konventionelle metoder.

Hos patienter, der lige har fået kemoterapi, der ved konventionelle metoder ellers vurderes at være effektiv, beskrives hvordan analyser af Wilms' tumor gen 1 (WT1 )-niveauer samt RUNX1-RUNX1T1 -fusionstranskript-splejsningvariant-niveauer indeholder prognostisk information.

Derudover har jeg studeret kinetikken for tilbagefald for de to ovennævnte aberrationer samt yderligere tre, nemlig PML-RARA-, CBFB-MYH11 -fusionstranskripter og NPM1 -mutationer. Dette var muligt, da vi samarbejdede med et center i London og et i München. Ved at anvende en relativt simpel matematisk model lykkedes det at beskrive kvantitative parametre relateret til klinisk tilbagefald af AML, nemlig mediantiden fra MRD-positivitet til klinisk tilbagefald og sandsynligheden for at nå at få en positiv MRD-måling før det kliniske tilbagefald, afhængigt af prøvetagningsintervallet.

Dette er vigtigt, idet det muliggjorde at anbefale prøvetagningsintervaller for de forskellige AML-undertyper, der minimerer antallet af unødige prøver, men også maksimerer den tid, der er til rådighed til at gøre noget for at undgå det kliniske tilbagefald.