Skip to main content

Når et nyfødt eller lille barn er kritisk sygt

Sygeplejerske, Elisabeth O.C. Hall: Forf.s adresse: Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Hoegh Guldbergs Gade 6A, DK-8000 Århus C. E-mail: eh@sygeplejevid.au.dk Forsvaret finder sted den 2. marts 2007, kl. 14.00 præcis, Auditorium 424, Anatomisk Institut, Bygning 1230, Aarhus Universitet. Opponenter: Ingegerd Bergbom, Inger Hallström, Sverige, og Svend Sabroe, Århus.

16. feb. 2007
2 min.

Formål med denne disputats, som forsvares med henblik på en doktorgrad i sygepleje (dr.cur.), er at få større viden om det samspil, der foregår i omsorgen for et nyfødt eller lille barn, der bliver akut indlagt og overflyttet til intensiv afdeling. Baggrunden er, at neonatal og pædiatrisk sygepleje forventes at være familiecentreret; forældrene indgår i plejen og tilbringer ofte megen tid hos deres syge barn. Sygeplejens opgave er således at yde omsorg og støtte til både barnet og familien. Sygeplejens mål bliver derfor barnets sundhed og familiens velvære. Undersøgelsen bygger på to antagelser: omsorg er sygeplejenskerne, den kan lindre lidelse og bidrage til sundhed og velvære, og det er et cirkelforhold i familiære og sundhedsprofessionelle samspil, dvs. når et familiemedlem, i dette tilfælde et nyfødt eller lille barn, er sygt, er hele familien påvirket, og når en sygeplejerske eller anden plejeperson trives eller ikke trives i gruppen, vil det påvirke de øvrige i samme retning.

Undersøgelserne, som indgår, er udført på Odense og Århus Universitetshospitaler, de blev foretaget med en hermeneutisk fænomenologisk tilgang, og der indgik kvantitative elementer. Sygeplejersker, forældre og bedsteforældre blev interviewet. Med henblik på en syntetisering af studierne, der tidligere er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, bliver der foretaget en sekundær analyse af data. Denne analyse syntetiseres til teori, den familiecentrerede samspilsteori i sygepleje.

Samspillet er kompliceret, der er mange faktorer, der har betydning for, hvorvidt familien og plejepersonalet befinder sig godt. Dog, otte indbyrdes afhængige abstraktioner bidrager. Et samspil som bygger på omsorg, viden, gensidighed og venlig tone har mulighed for at skabe velvære hvor parterne befinder sig godt. Omvendt kan disse begrebers modsætninger, manglende omsorg, uvidenhed, isolering og uvenlig tone bidrage til manglende velvære. Resultaterne peger på at samspillet foregår i parallelle virkelighedsfelter der befinder sig mellem disse to yderpunkter, dvs. det ideale og det uacceptable samspil. Såvel sygeplejersker som forældre og bedsteforældre havde både gode og mindre gode oplevelser af samspillet når det lille barn var kritisk sygt.

Teorien skaber muligheder for at begrebsliggøre familiecentreret sygepleje og derfra udarbejde empiriske indikatorer. Derigennem fremmer teorien evidensbaseret sygepleje, hvilket både samfundet og faget efterlyser. Ved hjælp af teorien kan både praksis og teorien testes, kritiseres og kvalitetsforbedres. Teorien kan desuden bruges for at styrke trivsel, velvære og samarbejde på arbejdspladser, hvor plejepersonalet samarbejder i team, og de pårørende indgår som aktive samarbejdspartnere.