Neurocysticerkose er en sjælden årsag til hydrocephalus

###vp07120378-1###

Neurocysticerkose (NC) er en sygdom, hvor centralnervesystemet (CNS) bliver inficeret med svinebændelorm, Taenia solium (TS). Infektionen ses kun hos mennesker og grise og forekommer ved indtagelsen af ormens æg fra kontaminerede fødevarer eller hyppigst fra en bærer ved fækooral smitte. Cysticerkose ses endemisk i Sydøstasien, Afrika syd for Sahara og Mellem- og Sydamerika. Cysticerkerne kan sætte sig i hjerneparenkymet, det subaraknoidale rum, ventrikulærsystemet eller rygmarven. Dette er baggrunden for den store variation i sygdommens kliniske præsentation. Epileptiske anfald er den hyppigste kliniske manifestation, men mange andre symptomer såsom fokale neurologiske udfald, tegn på intrakraniel hypertension eller kognitive forstyrrelser kan også ses. Diagnosen stilles ud fra typiske fund ved magnetisk resonans-skanning af cerebrum (MRC), immunologiske fund, fundoskopisk påvisning af subretinale cyster eller direkte histologisk påvisning ved biopsi [1, 2].

Behandlingen omfatter cysticidale lægemidler som albendazol, symptomatisk behandling og eventuelt kirurgisk fjernelse af livstruende cysticerker. Sygdommen har generelt en god prognose [1].

SYGEHISTORIE

En 39-årig tidligere rask thailandsk kvinde, blev indlagt på en neurologisk afdeling med konstant trykkende højresidig hovedpine, daglig kvalme, opkastninger og svimmelhed gennem to uger.

En uge inden indlæggelsen rejste hun til Thailand og blev under sit ophold der undersøgt med MRC på et privathospital. Skanningen viste tre metastasesuspekte hjerneprocesser. Ved den kliniske undersøgelse fandtes intet unormalt.

En ny MRC, der blev udført på Vejle Sygehus, viste to fokale cerebrale og en cerebellar proces. Forandringerne var forenelige med NC. Den cerebellare proces trykkede på den cerebrale akvædukt og havde medført en begyndende hydrocephalus (Figur 1A).

Der blev påbegyndt prednisolonbehandling 100 mg dagligt på grund af cysticerkrelateret ødem, og patienten blev overflyttet til Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Her blev der påbegyndt behandling med albendazol 400 mg × 2 dagligt. Patienten blev fundet hiv-positiv med et CD4-celletal på 10 mio/l. Grundet en positiv toksoplasmose (TP)-serologi, blev hendes MRC-resultat drøftet med en neuroradiolog, som fastholdt NC-diagnosen. Efter fem dages indlæggelse blev hun efter eget ønske udskrevet til planlagt ambulant kontrol, men blev genindlagt tre dage senere pga. forværring af hovedpinen samt balancebesvær. En akut udført computertomografi (CT) af cerebrum viste progression af hydrocephalus. Patienten fik efterfølgende hjertestop, blev genoplivet og fik anlagt et eksternt ventrikulært dræn. Hjerneventrikelvæske blev sendt til undersøgelse for blandt andet tumorceller, TS, TP og tuberkulose (TB). Patienten døde senere samme dag. Ægtefællen nedlagde obduktionsforbud. Efterfølgende polymerasekædereaktions (PCR)-svar var negative for TB og TS, men positive for TP. Der blev ikke påvist nogen tumorceller.

DISKUSSION

Diagnosen NC blev i dette tilfælde stillet på baggrund af det typiske udseende af processerne på MRC, der udviste det klassiske »hole with dot-mønster«, som ifølge del Bruttos kriterier for NC er patognomisk for denne infektion [2].

De mulige differentialdiagnostiske overvejelser ud fra billederne var metastaser, TP eller TB. CT af thorax og abdomen var uden tegn til malign sygdom eller TB. TP kan vise sig næsten som NC på T1-vægtede sekvenser med kontrast. Den afgørende forskel mellem de to forandringer er, at der ved TP ikke ses fokale scolex i cysten (Figur 1B).

En negativ serologi for TS-antistof kombineret med en negativ cerebrospinalvæske (CSV) PCR for TS-DNA kan rejse tvivl om, hvorvidt diagnosen var korrekt. Ifølge Michelet et al er sensitiviteten af serumantistofpåvisning rapporteret til at være ca. 70% [3]. Derimod er PCR af CSV for TS-DNA fundet at have en sensitivitet på 95,9% [3]. Den lave sensitivitet af serum-TS-antistof underminerer betydningen af dette negative svar. Den mest sandsynlige forklaring ud fra de radiologiske fund er, at patientens læsioner skyldtes NC, men at hun samtidig også havde tilstedeværelse af Toxoplasma gondii i hjernen, uden at den var årsag til læsionerne. Det findes derimod usandsynligt, at patientens læsioner skulle skyldes TP, da læsionerne opfyldte et absolut kriterium for NC, hvilket er tilstrækkeligt til at stille en sikker NC-diagnose [2]. Desuden skal det tilføjes, at PCR for TS-DNA ikke indgår i de diagnostiske kriterier for NC, hvorfor det er usikkert, hvor stor betydning man skal tillægge et negativt svar.

KORRESPONDANCE: Mustapha Mehieddin Itani, Grønnegade 19 st. tv., 7100 Vejle. E-mail: malkart_83@hotmail.com

ANTAGET: 13. september 2012

FØRST PÅ NETTET: 25. februar 2013

INTERESSEKONFLIKTER:

Hent pdf
src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">

1. del Brutto OH. Neurocysticercosis: a review. Scientific World Journal 2012;2012: 159821.

2. del Brutto OR, Rajshekhar V, White AC Jr et al. Pro posed diagnostic criteria for neurocysticercosis. Neurology 2001;57:177-83.

3. Michelet L, Fleur A, Sciutto E et al. Human neurocysticercosis: comparison of different diagnostic tests using cerebrospinal fluid. J Clin Microbiol 2011;49:195-200.

4. Modi M, Mochan A, Modi G. Management of HIV-associated focal brain lesions in developing countries. QJM 2004;97:413-21.

5. Osborn A G, Blaser S I, Salzman KL et al. Diagnostic Imaging, Brain 1. udg. Salt Lake City, Utah: Amirsys, 2004;I-8:51-3.