Skip to main content

New cardiovascular risk markers - do they improve risk prediction and influence treatment indication and choice?

Overlæge, ph.d. Michael Hecht Olsen: FORF.S ADRESSE: Den Kardiovaskulære Forskningsenhed, Kardiologisk Sektion, Medicinsk Afdeling M, Glostrup Hospital, DK-2600 Glostrup. E-MAIL: mho@dadlnet.dk FORSVARET FINDER STED: den 20. november 2009, kl. 14.00, Auditorium C, Glostrup Hospital, Glostrup. LEDER AF FORSVARSHANDLINGEN: Daniel Steinbruchel. OPPONENTER: Bo Feldt-Rasmussen og Gorm Jensen .

13. nov. 2009
2 min.
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Publikationerne til ovennævnte doktordisputats er skrevet i perioden 2002-2008 i et tæt samarbejde mellem Forskningscenter for Sygdomsforebyggelse og Sundhed og Medicinsk Afdeling M, Glostrup Hospital. Publikationerne er sammenskrevet i 2007-2008 med økonomisk støtte fra Hjerteforeningen, hvilket jeg er Hjerteforeningen taknemmelig for.

Formålet med afhandlingen har været at undersøge den prognostiske og behandlingsmæssige betydning af tre relativt nye kardiovaskulære risikomarkører. Vi har dels benyttet en befolkningsundersøgelse i Glostrup, der omfatter ca. 2.500 borgere og er udført i 1993 med registeropfølgning i 2003, og dels et internationalt interventionsstudie, der omfatter ca. 9.000 patienter med hypertension og venstre ventikel (LV)-hypertrofi, som blev randomiseret til losartan- vs. atenololbaseret antihypertensiv behandling i 4-5 år.

N-terminal pro brain natriuretic peptide (Nt-proBNP) var primært relateret til hæmodynamiske kardiovaskulære risikofaktorer, high sensitivity C-reactive protein (hsCRP) var primært relateret til metaboliske risikofaktorer, og urinalbumin/kreatinin-ratio (UACR) var relateret til både hæmodynamiske og metaboliske risikofaktorer. UACR, Nt-proBNP og i nogen grad hsCRP prædikterede det kombinerede endepunkt (CEP), der omfattede kardiovaskulær død, ikkefatalt myokardieinfarkt eller ikkefatal apopleksi, uafhængigt af etablerede risikofaktorer blandt patienter med både hypertension og LV-hypertrofi og i befolkningen. UACR blev reduceret under antihypertensiv behandling, og reduktionen var associeret med forbedret prognose, uafhængigt af ændringer i blodtryk og LV-hypertrofi.

I befolkningen var CEP prædikteret af hsCRP primært blandt 41-årige eller 51-årige mænd, af Nt-proBNP primært blandt 61-årige eller 71-årige personer og af UACR uafhængigt af alder og køn. Det er sandsynligvis, fordi hsCRP og UACR er øget tidligt i udviklingen af aterosklerose, og fordi Nt-proBNP og UACR er øget senere i processen ved subklinisk kardiovaskulær skade. Desuden fandt vi: 1) at hsCRP primært prædikterede CEP blandt lavrisikopersoner uden nogen elementer af det metaboliske syndrom, 2) at Nt-proBNP primært prædikterede CEP blandt højrisikopersoner med det metaboliske syndrom, diabetes eller kendt kardiovaskulær sygdom, og 3) at UACR prædikterede CEP uafhængigt af kardiovaskulær risiko. Blandt raske personer med en 10-års-risiko for kardiovaskulær død på mindre end 5% baseret på HeartScore (ikke kandidater til forebyggelse) identificerede kombineret brug af høj UACR eller høj hsCRP en relativ stor undergruppe på 16% med høj kardiovaskulær risiko, hvor forebyggelse muligvis bør anbefales på trods af lav-moderat kardiovaskulær risiko baseret på HeartScore.

Konkluderende er alle tre nye risikomarkører stærke prædiktorer for senere kardiovaskulær sygdom, delvist uafhængigt af hinanden og af traditionelle risikofaktorer. Men deres betydning i den daglige klinik er stadig ikke afklaret.