Content area

|
|

Nøglespørgsmål i konsultationen - en klinisk kommunikativ metode

Forfatter(e)
Alment praktiserende læge Kirsti Malterud & alment praktiserende læge Hanne Hollnagel Københavns Universitet, Panum Instituttet, Forskningsenheden for Almen Praksis



En 72-årig kvinde søger sin praktiserende læge på grund af smerter i foden. Undersøgelsen viser ikke rigtig noget, og lægens hypotese er, at smerterne skyldes psykosocial belastning. Patientens ægtefælle er på plejehjem på grund af apopleksi, og hun besøger ham hver dag. »Det må da være udmattende«, tænker lægen. Men i stedet for at forklare kvinden, hvordan stress kan sætte sig i kroppen, spørger lægen: »Hvad tror du egentlig selv, der kan være årsag til dine smerter i foden?« Kvinden smiler og siger: »Det ved jeg da godt. Når jeg sidder på sengekanten og giver min mand mad, må jeg sidde meget fremoverlænet. Jeg tror, det er derfor, jeg har fået ondt.« Nøglespørgsmålet udløste en situation, hvor kvinden kunne forklare lægen, hvilken mekanisk belastning som kunne forårsage smerterne. Patientens hypotese lød sandsynlig og blev bekræftet af lægen ved en mere specifik undersøgelse af fodroden. Derefter kunne man foreslå en mere målrettet behandling.

Værd at vide

Nøglespørgsmål er et sprogligt værktøj, som skal invitere patienten til at dele sin viden og sine erfaringer inden for et afgrænset tema med lægen. Spørgsmålet skal anvendes, når lægen oplever, at han eller hun mangler viden om et tema, som nøglespørgsmålet kan tænkes at åbne op for, eksempelvis problemdefinering, årsopfattelse, handlingsforventninger, mestringserfaringer eller patientens stærke sider. Nøglespørgsmålet er resultatet af en systematisk, videnskabelig udviklingsproces, hvor hvert eneste ord har en sproglig kraft og betyder noget specielt [1-3] (Figur 1 ).

Lav dine egne nøglespørgsmål

Nøglespørgsmålene blev udviklet ud fra vores erfaringer i konsultationen med spørgsmålsformuleringer, som tidligere havde givet os kendskab til det aktuelle tema. I den videnskabelige videreudvikling af nøglespørgsmålet har vi dokumenteret og sproganalyseret hvert enkelt trin. Du kan låne vores nøglespørgsmål til din egen konsultation. Men du skal først tilpasse spørgsmålene til din egen talemåde. Du må gøre spørgsmålene til dine egne, således at det falder naturligt for dig. Når du skal lave din egen »oversættelse«, skal du tage de sproglige elementer med, som vi har identificeret som virksomme (Figur 2 ). Sæt dig med et papir, se på vores nøglespørgsmål og de virksomme elementer i nøglespørgsmålet og formuler det spørgsmål, du vil anvende i konsultationen i morgen. Noter ned, hvad patienten svarede, reflekter over, om spørgsmålet virkede, lav det gerne lidt om. I løbet af nogle dage har du et godt spørgsmål til din egen værktøjskasse (Figur 2).

Anvendelsen af nøglespørgsmål i konsultationen

Nøglespørgsmål kan anvendes i de fleste typer af konsultationer. De er dog sjældent relevante i små, enkle konsultationer, men behøver ikke at være afgrænset til psykosociale problemstillinger. Nøglespørgsmål kan også udgøre vigtige elementer i konsultationer om kræft og hjertesygdom. De egner sig ikke til hyppigt genbrug. Spørg efter, at patienten har fået sagt det, hun ville, men før du konkluderer angående undersøgelse og behandling, således at du kan udnytte den nye viden, som nøglespørgsmålene giver dig.


Kirsti Malterud, Forskningsenheden for Almen Praksis, Panum Instituttet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3, DK-2200 København N. E-mail: kirsti.malterud@isf.uib.no

Antaget: 1. april 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet




Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(21):2034-2035
Blad nummer: 
Sidetal: 
2034-2035
Summary Key questions: a clinical communication method Ugeskr Læger 2004;166:2034-2035 Key questions are language tools that are used to invite patients to share their knowledge with their doctor. The questions are endpoints of a systematic process in which every single word means something special. They can be used when the doctor wants to know more about, for example, a patient's problem definition, causal beliefs, expectations of actions to be taken by the doctor, previous experiences of management and/or self-assessed health resources. The examples presented here can be used to develop your own questions to suit your own style of talking.
  1. Malterud K. Allmennpraktikerens møte med kvinnelige pasienter. Oslo: TANO, 1990.
  2. Hollnagel H, Malterud K. Samtaler om risiko og helbredsressourcer i almen praksis. Ugeskr Læger 2002;164:5225-9.
  3. Malterud K. Making changes with key questions in medical practices: studying what makes a difference. I: Crabtree BF, Milller WL, eds. Doing qualitative research. 2nd edition. Thousand Oaks: Sage Publications, 1999:313-30.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar