I et nyt studie foreslås det, at stress-ekko og hjerte-MR-skanning er bedst til at udelukke iskæmisk hjertesygdom hos patienter med lav a priori sandsynlighed for lidelsen.
Diagnostik af iskæmisk hjertesygdom (IHS) kan være vanskelig. Flere undersøgelser viser, at mange patienter, hvor man har mistanke om akut IHS, fejler noget andet, men omvendt viser opfølgningsstudier, at nogle patienter, hos hvem man i første omgang har udelukket IHS, på sigt har øget risiko for at udvikle IHS og dø pludseligt. I dag råder vi over mange noninvasive hjerteundersøgelser til diagnostik af IHS, herunder myokardiescintigrafi, stress-MR-skanning, hjerte-CT, stress-ekko og myokardieperfusionsundersøgelse med PET. I et nyt systematisk review baseret på 18 studier med over 11.000 deltagere konkluderer man, at ved lav mistanke om akut IHS er stress-ekko og hjerte-MR-skanning bedst til udelukkelse af IHS og overflødiggør invasiv koronarundersøgelse (KAG), mens det er sværere entydigt at udpege den bedste noninvasive undersøgelse til patienter, hvor man har mistanke om stabil IHS.
Overlæge Jens Dahlgaard Hove, Hjertemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Artiklen af Siontis et al behandler et område, som er genstand for stor diskussion. I Danmark anvender man i vid udstrækning hjerte-CT til undersøgelse af denne patientgruppe. Hjerte-CT er tilgængelig på de fleste sygehuse (modsat hjerte-MR-skanning), og den kan udføres hurtigt (modsat hjerte-MR-skanning) og er relativt operatøruafhængig (modsat stress-ekko). Den kan effektivt udelukke sygdom hos omkring 80% af patienterne med lav til intermediær prætestrisiko for iskæmisk hjertesygdom. Samtidig bidrager den med nyttig information om tidlige tegn på ateromatose. Håndteringen af de resterende 20% af patienterne er imidlertid omdiskuteret. Formentlig har der været en lidt for liberal anvendelse af invasiv KAG (som det også afspejles i artiklen), da kun ca. 50% af disse patienter vil have behandlingskrævende koronarstenoser. Tillægsundersøgelser i form af f.eks. fractional flow reserve-CT, som kombinerer en hjerte-CT med avancerede computerberegninger til at estimere tryk og flow kan formentlig forbedre selektionen til KAG. I mange tilfælde kan medicinsk behandling og klinisk opfølgning dog også være en god løsning, da brystsmerter alene på denne behandling ofte vil aftage med tiden, og da revaskularisering relativt sjældent skal udføres af prognostiske hensyn«.
Interessekonflikter: ingen
