Skip to main content

Normaltrykshydrocefalus bør ikke overses

Det er vigtigt at diagnosticere patienter med normaltrykshydrocefalus, da tilstanden kan behandles kirurgisk med indsættelse af ventrikuloperitoneal shunt.
Konventionel cirkulation af cerebrospinalvæske.
Konventionel cirkulation af cerebrospinalvæske.

Redaktionen

4. maj 2020
1 min.

Hos de fleste patienter med normaltrykshydrocefalus kan man ikke påvise en udløsende årsag, men tilstanden er karakteriseret ved triaden: gang- og balancebesvær, vandladningsproblemer samt kognitiv dysfunktion. Statusartiklen af Thorlacius-Ussing et al. gennemgår kliniske karakteristika, radiologiske kendetegn og selve behandlingen. Forfatterne konkluderer, at ca. 75% af patienterne, som får anlagt en ventrikuloperitoneal shunt har god effekt af behandlingen efter det første år, men at effekten aftager med tiden.

Læs statusartikel
Diagnostik og behandling af normaltrykshydrocefalus
Gorm Thorlacius-Ussing, Kristian Steen Frederiksen, Anders Vedel Holst et al