Genomiske analyser viser stor tumorheterogenitet og åbner mulighed for, at måling af cirkulerende tumor-DNA i fremtiden vil kunne bruges til monitorering.
Som ved andre kræftformer spiller genetiske ændringer i cancercellerne ved ikkesmåcellet lungekræft en afgørende betydning for sygdomsprogression og respons på terapi. To interessante artikler, som udgår fra det engelske TRACERx (TRAcking non-small cell lung Cancer Evolution through therapy [Rx]))-studie, er netop blevet publiceret. Hundrede patienter fik i løbet af behandlingsforløbet foretaget helgenomsekventering af DNA i biopsier fra flere områder af deres tumorer, og samtidig monitorerede man mængden af tumor-DNA i blodet (ctDNA). Resultaterne viser, at udtalt DNA-heterogenitet inden for tumoren er en stærk prognostisk indikator for tumorrelaps og død og tyder på, at longitudinel genetisk monitorering af tumor kan have betydning for valg af terapi. Samtidig antyder plasmamålinger af ctDNA, at denne metode i fremtiden formentlig vil kunne anvendes i klinikken til ikkeinvasiv tumordetektion og monitorering af sygdomsudvikling.
Professor, overlæge Stig Bojesen, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: ”De to artikler viser begge, hvor stærk moderne genteknologisk diagnostik er blevet. For hver patient kan man undersøge tumors DNA så grundigt, at man kan rekonstruere et nøjagtigt tumorudviklingsforløb, der i princippet strækker sig fra det tidspunkt, da den allerførste kræftcelle opstod. I NEJM-artiklen har man gennemført en meget detaljeret kortlægning af de forskellige cancergenomer i hver af tumorerne. Resultaterne støtter vores forestillinger om kræft som en slags livsform under voldsom evolutionær udvikling, hvor hver ny kræftcelle i princippet kan give ophav til et nyt stamtræ af datterceller – en ny subklon. Det er derfor ikke overraskende, at de tumorer, der udviser den største interne forskellighed, også har den dårligste prognose. I den samtidige Nature-artikel beskrives undersøgelser af frit cirkulerende DNA i plasma fra de samme patienter, og det er meget overraskende og helt nyt, at det er muligt at opnå en detaljeringsgrad, der næsten ligger på linje med DNA-undersøgelserne af selve tumor. Dette er stadig ,kun' forskning, men hvis det bliver muligt – og finansierbart – at detektere opståen af resistente subkloner – vel at mærke før et recidiv ellers ville kunne erkendes – har det potentiale til at ændre hele onkologien”.
Abbosh C, Birkbak NJ, Wilson GA et al. Phylogenetic ctDNA analysis depicts early stage lung cancer evolution. Nature 2017:545:446-51.
Interessekonflikter: ingen.
