Skip to main content

Nyrearteriestenose

Ulrik B. Andersen & Jens H. Henriksen

2. nov. 2005
3 min.

Ultralydsundersøgelse med anvendelse af Doppler-teknik er hidtil ikke anvendt rutinemæssigt i udredningen af patienter med formodet nyrearteriestenose. Radermacher et al (1) har imidlertid vist, at undersøgelsen rummer prognostisk information, således at man kan udpege de patienter, som med stor sandsynlighed vil opnå længerevarende forbedring af blodtryksstatus og nyrefunktion, hvis deres nyrearteriestenose korrigeres ved operation eller perkutan angioplastik. Dette er væsentligt, eftersom nyere retrospektive opgørelser har vist, at andelen af hypertensionspatienter, som på længere sigt gavnes ved angioplastisk korrektion, er mindre end hidtil antaget.

For at opnå den prognostiske information ved UL-undersøgelsen scannes nyrens segmentarterier via et lumbalt indblik, og det renale modstandsindeks (forholdet mellem den maksimale systoliske og diastoliske flowhastighed) beregnes. Et forhøjet indeks tyder på, at den vaskulære modstand i nyrens arterioler er høj, hvilket er et dårligt prognostisk tegn.

I undersøgelsen publiceret i New England Journal of Medicine (1) blev 5.950 patienter med formodet nyrearteriestenose screenet med Doppler-ultralyd over en femårsperiode. De kliniske kriterier for henvisning til denne undersø-gelse var mindst et af følgende: a) dysreguleret hypertension trods behandling med mindst tre antihypertensiva,b) diastolisk blodtryk større end 110 mmHg, c) systolisk mislyd over abdomen, d) anden kendt aterosklerotisk lidelse, e) uforklaret azotæmi eller forværring af azotæmi under behandling med ACE-hæmmer. Herved fandtes 138 patienter, som ved efterfølgende angiografi havde nyrearteriestenose større end 50% (unilateral hos 91 patienter, bilateral hos 47 patienter). Patienterne blev opdelt i to grupper: én med højt renalt modstandsindeks (35 patienter), og én med lavt renalt modstandsindeks (96 patienter). Gruppen med højt renalt modstandsindeks var bl.a. karakteriseret ved højere alder, højere forekomst af andre arterosklerotiske lidelser og diabetes samt lavere kreatinin-clearance . Nyrearteriestenoserne blev behandlet med ballondilatation evt. med anlæggelse af stent (for otte patienters vedkommende dog ved karkirurgisk behandling). Begge grupper blev efterfølgende fulgt i fem år med jævnlig registrering af kreatinin-clearance , blodtryk og forbrug af blodtrykssænkende medicin.

Ud af 96 patienter med lavt renalt modstandsindeks opnåede 90 en klar forbedring af blodtrykket efter det angioplastiske indgreb. Der sås en tydelig reduktion i forbruget af blodtrykssænkende medicin samt en markant forbedring af nyrefunktionen i denne gruppe, og forbedringerne var stabile i hele opfølgningsperioden.

I modsætning hertil så man i gruppen med højt renalt modstandsindeks uændret blodtryk hos alle på nær én patient trods øget forbrug af blodtrykssænkende medicin efter indgrebet. Nyrefunktionen var i denne gruppe uændret efter indgrebet og støt faldende i opfølgningsperioden, således at 16 patienter blev dialysekrævende. Mortaliteten var betydeligt forhøjet.

Forfatterne konkluderer, at det er tvivlsomt, om patienter med nyrearteriestenose og højt renalt modstandsindeks bør tilbydes invasiv behandling.

Rademacher et al's resultater er interessante i mere end én forstand: De er patofysiologisk velbegrundede, men endnu ikke reproduceret i andre centre. Der er således et klart behov for at foretage en validering af disse resultater og en sammenligning med andre metoder, som rummer prognostiske informationer, såsom captopril-renografi og nyrevenekateterisation. I betragtning af, at UL-undersøgelse er undersøgerafhængig, og at antallet af patienter med nyrearteriestenose er relativt beskedent, må en sådan undersøgelse foretages centraliseret.

Amtssygehuset i Glostrup, klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, og

H:S Hvidovre Hospital, klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling.


Referencer

  1. Radermacher J, Chavan A, Bleck J, Vitzthum A, Stoess B, Gebel MJ et al. Use of Doppler ultrasonography to predict the outcome of therapy for renal-artery stenosis. N Engl J Med 2001; 344: 410-7.