Studier viser, at fysisk aktivitet er associeret til nedsat forekomst af depression. Men er manglende motion en risikofaktor for depression, eller medfører depression mindre fysisk aktivitet?
Man kombinerede data fra to store ikkeoverlappende genome-wide association-studier af hhv. fysisk aktivitet og depression i et såkaldt mendelsk randomiseringsdesign. Genetiske oplysninger fra over 600.000 mennesker indgik i undersøgelsen. Herved kunne man beregne den potentielle kausale sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risikoen for depression og vice versa. Fordelen ved dette design er, at en række konfoundere kan udelukkes, ligesom man kan udelukke såkaldt reverse causation, dvs. problemet med hønen og ægget. Det var tydeligt, at fysisk aktivitet målt objektivt vha. et accelerometer mindskede risikoen for depression signifikant. Derimod havde depression ringe effekt på den fysiske aktivitet. De forebyggende aspekter af dette er betydelige. Spørgsmålet er, hvor meget man skal motionere for at opnå en forebyggende effekt. Forfatterne estimerer, at 15 minutters løb eller en times hurtig gang i døgnet kan have effekt.
Afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d. Simon Hjerrild, Klinik for Depression og Mani, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: ”Studiet er interessant, idet det viser, at objektivt målt fysisk aktivitet har en depressionsforebyggende effekt, hvilket skal ses i tillæg til den bestående evidens for den antidepressive effekt af fysisk aktivitet. Metoden reducerer betydningen af en række konfoundere, men det er stadig uklart, hvilken form eller omfang for fysisk aktivitet der har bedst effekt. Dog kan man også se resultaterne i et kognitivt-adfærdsterapeutisk perspektiv, da især adfærdsaktivering har effekt ved depressive symptomer. Et interessant aspekt ved studiet var, at det viste, at den rent objektivt målte fysiske aktivitet – og ikke selvrapporterede fysisk aktivitet – var forbundet med en forebyggende effekt. Da de fleste mobiltelefoner indeholder accelerometre, kan man som behandler indgå i en mere konkret dialog med patienten om mål for fysisk aktivitet, f.eks. antal daglige skridt, for bedst at forebygge nye depressive episoder”.
Interessekonflikter: ingen.
