Objective measurement of nasal airway dimensions using acoustic rhinometry - methodological and clinical aspects

Doktordisputatsen er en sammenfatning af syv tidligere publicerede artikler. Arbejdet er udført på Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, og baserer sig på en metode, hvor man ved hjælp af lyd (akustisk refleksion) kan måle tværsnitsarealet i luftvejene. Akustisk refleksion har været anvendt til geofysiske undersøgelser, specielt olieforekomster. Brugen af akustisk refleksion i luftvejene samlede opmærksomhed i årene 1960-1970. En metode, der blev beskrevet af A. Jackson i 1977, blev i 1989 for første gang anvendt på næsehulen, hvilket er publiceret i den første artikel. Nasal stenose er ved flere tilstande et ganske generende symptom, men en eksakt vurdering af pladsforholdene i næsen er vanskelig at foretage ved rhinoskopi.

Metoden, som vi til anvendelse i næsen har kaldt akustisk rhinometri, kan relativt simpelt bestemme tværsnitsarealet som funktion af afstanden ved hjælp af akustiske refleksioner. Et hørbart lydsignal sendes ind i luftvejene og sammenlignes med det reflekterede signal. Intuitivt vil størrelsen af det reflekterede signal være et mål for ændringer i størrelsen af luftvejene, og tiden vil være et mål for afstanden til ændringen, når lydhastigheden kendes. Hermed er det muligt at bestemme tværsnitsarealet som funktion af afstande i luftvejene. Teknikken har visse forudsætninger, og den største indsats ved nærværende arbejde har været at validere brugen af teknikken i næsen og klarlægge lydtab og metodens opløsningsevne. Derfor blev den akustiske refleksionsteknik for anvendelse i næsen sammenlignet med andre metoder såsom MRI, CT og rhinomanometri. Akustisk rhinometri viste rimelig korrelation med andre metoder for de første seks cm i næsen. Bagtil i næsehulen og i næsesvælget blev der fundet afvigelser primært på grund af lydtab til bihulerne.

Hos allergiske personer har akustisk rhinometri været anvendt til at vurdere en øget følsomhed af slimhinden. Større spontan variation blev fundet hos personer med høfeber end hos normale. Desuden var der en tendens til, at slimhinden var mere hævet, og der var en øget histaminfølsomhed ved provokationstest. Dette og en afsvulmende effekt af lokal steroidbehandling indikerer en igangværende inflammatorisk proces og hyperreaktivitet hos allergikere uden for pollensæsonen. Ved allergenprovokation, synes målinger med akustisk rhinometri at godtgøre, at såvel ændrede dimensioner som den inflammatoriske proces kan påvirke lugtesansen hos høfeberpatienter.

Akustisk rhinometri har ikke kun været anvendt til at undersøge høfeberpatienter, men også i en række andre sammenhænge i rhinologien. Siden introduktionen af akustisk rhinometri er der i løbet af godt en dekade publiceret mere end 300 artikler, der omhandler anvendelse af metoden.

Forf.s adresse: Åbyhøjvej 26, 8210 Århus V. E-mail: OH@mil.au.dk

Forsvaret finder sted den 25. marts 2002, kl. 14.00, Auditorium A, Skejby Sygehus, Århus.

Opponenter: Professor Valerie Lund, England, og Hans Nygaard.