Objektiv knæundersøgelse

Klinisk knæundersøgelse omfatter såvel anamnese som objektiv knæundersøgelse. En fuldstændig redegørelse for alle væsentlige anamnestiske forhold ligger uden for denne artikels rammer. Anamnesen er dog afgørende for tilrettelæggelsen af en relevant objektiv knæundersøgelse. Anamnesen bør derfor som minimum omfatte oplysninger om akut opståede symptomer, forudgående traumer, affektion af øvrige led og symptomer på infektion. Yderligere oplysninger er ofte påkrævet. Objektiv knæundersøgelse omfatter inspektion, palpation og test af knæets funktioner. Supplerende undersøgelse af ryg og hofter samt almen klinisk undersøgelse er ofte påkrævet.

Funktionel anatomi

Knæet udgøres af knæleddet, der er sammensat af patellofemoralled, tibiofemoralled, tibiofibularled og omgivende bløddele, herunder muskler, ledbånd og slimsække. Knæets vigtigste funktioner er at give bevægelighed og stabilitet.

Knæets bevægelighed omfatter fleksion, ekstension og fleksionsrotation. Knæets stabilitet varetages i det væsentligste af menisker, ledkapsel, korsbånd, kollaterale ligamenter (statisk stabilitet) samt omgivende muskler og det neuromuskulære system (dynamisk stabilitet) [1].

Inspektion
Fejlstillinger

Patienten undersøges stående med benene 5-15 cm fra hinanden. Der inspiceres for varus (hjulben) og valgus (kalveknæ). Varusdeformitet kan udmåles som afstanden mellem knæene, når patienten står med sammenførte fødder, og valgusdeformitet kan udmåles som afstanden mellem malleolerne, når patienten står med sammenførte knæ. Hyperekstensionsdeformitet (genus recurvatum) bedømmes med patientens knæ maksimalt strakte.

Hævelse

Ansamling i ledhulen samt hævelse af bursae og bløddelsstrukturer bemærkes. Ansamling i knæhulen kan ses både over patella i ressessus suprapatellaris og langs patella og patellasenen. Desuden kan ansamling i knæhulen udfylde recessus subpopliteus (Bakers cyste) og bevirke udposning i knæhasen, eventuelt strækkende sig ned imellem lægmusklerne. Præ- og infrapatellar bursitis ses som hævelse henholdsvis foran og nedenfor patella.

Huden

Rødme af huden over knæet som led i akut inflammation eksempelvis bursit, purulent artrit og krystalsynovit bemærkes. Psoriasis, tophi og noduli reumatici som led i psoriasisartrit, artritis urica og artritis rheumatoides bemærkes.

Muskelatrofi

Omfang og tonus af quadriceps- og hasemuskler sammenlignes på de to sider. Vastus medialis obliquus undersøges særskilt. Quadriceps vurderes med patienten rygliggende, haser vurderes med patienten bugliggende. Quaricepsatrofi kan udmåles som låromfanget 10-15 cm over patellas øvre pol, mens hasemuskelatrofi kan udmåles som lægomfanget 10-15 cm under patellas nedre pol. Tonus vurderes ved, at patienten forsøger at kontrahere musklen eventuelt under stimulation af et tommelfingertryk.

Palpation
Varme

Varme af huden over knæet ses i lighed med rødme ofte som led i akut inflammation.

Hævelse

Ledhævelse palperes med patienten rygliggende og med afslappet quadricepsmuskulatur.

Der skelnes mellem diffus hævelse, synovialissvulst, ledansamling og bursit. Synovialis kan normalt ikke palperes. Ved synovialissvulst føles synovialis elastisk eller blød og svampet.

Ledansamling erkendes ved, at man kan forskyde ledvæske fra side til side i ledhulen med frembuling af synovialis til følge (fluktuation). Alternativt ved påvisning af patellaranslag, der foretages ved, at man distalt og proksimalt fra presser ledvæske ind under patella, hvorved man med pegefingeren kan føle patella ballotere, når den ved et fingertryk med et klik rammer femur (Figur 1 ). Bakers cyste palperes i knæhasen, ofte bedst med patienten rygliggende og med knæet strakt. Fluktuation i bursa præpatelleris og infrapatellaris palperes.

Ømhed
Anteriorsiden

Patellas omkreds palperes. Patellas nedre pol løftes ved et tryk på øvre pol, hvorved undersiden af nedre pol kan palperes. Patella forskydes med et fast tryk distalt, hvorved der undersøges for ledskurren. Ligamentum patella palperes, og dens fæste på tibia, samt evt. vækstzone palperes.

Medialsiden

Den mediale ledlinje, ligamentfæster og pes anserinus palperes. Med knæet ekstenderet palperes forkanten af den mediale menisk, og under samtidig fleksion og ekstensionsbevægelighed føles menisken.

Lateralsiden

Den laterale ledlinje, øvre ende af fibula, laterale collaterale ligament og bicepssene palperes. Det laterale collaterale ligament palperes med knæet i fleksion og varus.

Posteriorsiden

Ledlinje samt hase- og lægmuskelsener palperes for ømhed. Samtidig vurderes Baker cyste-dannelse og pulsforhold i arteria poplitea.

Rotationsømhed

Rotationsømhed undersøges med patienten rygliggende og med 90 graders fleksion i hofte og knæ. Ved et greb om foden roteres knæleddet og ømhed noteres.

Bevægelighed

Bevægelighed undersøges med patienten rygliggende. Aktiv og passiv bevægelighed undersøges. Fuld udstrækning angives som 0 grader. Det vurderes, om bevægelsen foregår frit eller besværet, evt. smertefuld. Aflåsning, hvor knæet ikke kan bøjes og strækkes eller kun kan bevæges ganske få grader noteres.

Ekstensionsdefekt kan undersøges med patienten rygliggende med 90 graders fleksion i hoften og maksimal ekstension af knæet. Defekten kan udmåles som 180 grader - vinklen mellem lår og læg. Fleksionsdefekt kan undersøges med patienten bugliggende og med maksimal fleksion af knæet. Defekten kan udmåles som vinklen mellem lår og læg.

Stabilitet
Sideløshed

Sideløshed undersøges med patienten rygliggende. Lårbenet fikseres med undersøgerens ene hånd. Med modsatte arm fikseres patientens underben ind til undersøgers krop. Med anlæggelse af varuspres vurderes lateral sideløshed, og med valguspres medial sideløshed.