Skip to main content

Odense Androgen Study

Læge Torben Leo Nielsen: Forf.s adresse: Dyrupgårdvænget 76, DK-5250 Odense SV. E-mail: torben@dsa-net.dk. Forsvaret fandt sted den 22. juni 2007. Bedømmere: Anders Juul, Jens Otto Lunde Jørgensen og Kirsten Ohm Kyvik. Vejledere: Claus Hagen, Marianne Andersen, Kim Brixen og Anne Pernille Hermann .

10. aug. 2007
2 min.

Ph.d.-afhandlingen (oversigt og fire manuskripter) udgår fra Endokrinologisk Forskningsenhed ved Syddansk Universitet. Odense Androgen Study er et populationsbaseret, tværsnitsstudie af 783 unge mænd i alderen 20-29 år, der matcher baggrundsbefolkningen mht. BMI, sygdom, fysisk aktivitet, rygning, civil- og socioøkonomisk status.

Formålene med arbejde I var at bestemme prævalensen af/identificere korrelater til overvægt, fedme og fysisk inaktivitet: Prævalensen af overvægt, fedme og inaktivitet var 31,7, 7,9 og 24,4%. I logistisk regressions-analyse korrelerede beskæftigelse, geografi, partnerstatus, rygning, muskuloskeletale symptomer og paternitet uafhængigt med fedme og mere udtalt med fysisk inaktivitet.

Formålene med arbejde II var at undersøge betydningen af fedme for referenceintervaller for serumandrogener og østradiol (E2) og at studere forskellige fedttypers relation til androgener og E2: I vores referencepopulation på 685 mænd (98 mænd fravalgt pga. små testes, kronisk sygdom, stort alkoholindtag, doping og afvigende LH eller TSH) sås, at referenceintervallerne for total, »bioavailable«, og frit testosteron (TT, BT og FT) og dihydrotestosteron (DHT) var signifikant lavere blandt obese mænd. Central fedtmasse (CFM) korrelerede uafhængigt og inverst med TT, BT, FT og DHT, mens E2 justeret for TT korrelerede positivt med CFM. Opdeling af CFM i subkutant og visceralt fedt vha. MR-skanning viste, at visceralt fedt korrelerede inverst og uafhængigt med TT, BT, FT og DHT.

I arbejde III og IV var hypotesen, at få gentagelser i androgenreceptorgenets CAG-repeat-polymorfisme er relateret til positive effekter på muskelstørrelse og fysisk ydeevne. Desuden søgte vi at identificere den bedste hormonale markør for lav muskelmasse og nedsat fysisk ydeevne samt at vurdere, om vores etablerede referenceinterval for denne markør adskiller mænd med lav muskelmasse/nedsat fysisk ydeevne fra »normale« mænd: Mænd med få CAG-repeats havde forøget muskelareal på lår og trunkus samt øget maksimal iltoptagelse (VO2MAX). Sidstnævnte relation var markant hos rygere. TT var den bedste hormonale biomarkør for lav muskelmasse og for nedsat fysisk ydeevne. Ved TT < 20 nmol/l steg prævalensen af lav muskelmasse og nedsat fysisk ydeevne eksponentielt med faldende TT, mens den nedre referenceværdi for TT var 12,5 nmol/l.

Vi konkluderer, at visceral adipositas er tæt knyttet til lave androgenniveauer, og at referenceintervallerne for disse bør etableres i ikkeobese, raske mænd. Prævalens af lav muskelmasse og nedsat fysisk ydeevne stiger eksponentielt med faldende TT. CAG-repeat-polymorfismen har betydning for kropssammensætning hos unge mænd. Fremtidige studier må vise, om polymorfismen har betydning for diagnostik og behandling af androgen insufficiens.