Øget morbiditet efter abdominalplastik hos patienter efter kirurgi for overvægt

Introduktion

Af den voksne befolkning i Danmark er 30-40% overvægtige (body mass index (BMI) ≥ 25 kg/m2 ), og 10-13% er svært overvægtige (BMI ≥ 30 kg/m2 ). I 2009 blev der foretaget 3.000 bariatriske operationer, og det estimeres, at det fremtidige antal vil være ca. 5.000 operationer i Danmark om året. Det skønnes, at ca. en tredjedel af de opererede patienter vil have brug for korrigerende plastikkirurgi med excision af løsthængende hud på grund af funktionelle problemer. Det er velkendt, at dårlig ernæring kan have en indflydelse på sårheling, og da mange postbariatriske patienter har ernæringsproblemer, må man forvente at se en øget komplikationsrate efter plastikkirurgisk korrektion.

Materiale og metoder

Der blev foretaget en retrospektiv opgørelse over alle patienter, der i løbet af 2,5 år i perioden januar 2007 til juni 2009 fik foretaget abdominalplastik på Plastikkirurgisk Afdeling, Roskilde Sygehus. I alt blev 72 patienter inkluderet. Enogtyve patienter havde tabt sig efter bariatrisk kirurgi, og 51 patienter havde tabt sig ved diæt og motion eller havde ikke været overvægtige. Journalerne blev gennemgået, og demografiske data og komplikationer blev registreret. Lette komplikationer omfattede hæmatom og serom, der ikke krævede kirurgisk intervention, samt overfladisk sårinfektion og mindre sårhelingsproblemer. Svære komplikationer omfattede operationskrævende hæmatomer, dyb infektion og hudnekroser, der krævede kirurgisk revision, samt aspirationskrævende serom.

Resultater

I alt 21% af patienterne fik komplikationer, 7% havde en svær, og 18% havde en let komplikation, hvoraf infektion var den hyppigste. Tre patienter udviklede postoperativt hæmatom, heraf blev en opereret. Alle komplikationer var hyppigere blandt de postbariatriske patienter (p < 0,01), af hvilke 43% fik en komplikation mod 12% blandt de ikkepostbariatriske patienter. Når der korrigeredes for maksinalt BMI og præoperativt BMI, havde de postbariatriske patienter stadig en højere komplikationsrate end de ikkepostbariatriske patienter (oddsratio = 4,8; 95%-konfidensinterval: 0,92-25,04). De postbariatriske patienter havde haft en signifikant højere maksimalvægt, præoperativ vægt og havde haft et større vægttab end patienter, der ikke var fedmeopererede.

Operationstiden var 15 minutter længere (p = 0,03), og vægten af det resecerede væv var signifikant højere hos de postbariatriske patienter (p < 0,01). Begge grupper af patienter var indlagt i tre dage (mediant), og der var ingen forskel i postoperativ drænproduktion og -tid.

Konklusion

Komplikationer efter korrigerende plastikkirurgi af abdomen efter større vægttab er hyppige. Vores data viser, at postbariatriske patienter, der får foretaget abdominalplastik, har en høj risiko for postoperative komplikationer. Deres risiko er formentlig noget højere end risikoen for patienter, der ikke har fået foretaget bariatrisk kirurgi. Noget af denne forskel skyldes formentlig den højere maksimale og præ-operative vægt.

Vi har desuden kunnet vise en tendens til højere omkostninger ved abdominalplastik hos postbariatriske patienter på grund af længere operationstid og flere ambulante besøg. Med det stigende antal postbariatriske patienter, der søger korrigerende plastikkirurgi, er der brug for yderligere undersøgelser på området.

Ekstern finansiering: ingen.

Forsøgsregistrering: ingen.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(3):A4251