Øget træningsbelastnings indflydelse på en række variabler associeret til den overtrænede tilstand

Hypotesen i denne ph.d.-afhandling, som udgår fra Syddansk Universitet, var at moderat trænede løbere ville vise symptomer på at have flyttet sig fra det veltrænede stadium til det overreachede eller overtrænede stadium, når træningsbelastningen blev øget kraftigt i fire uger. Endvidere at efterfølgende reduceret træningsbelastning i tre uger ville flytte dem tilbage til det veltrænede stadium. Slutteligt at øget træningsvarighed versus træningsintensitet ville påvirke kroppen forskelligt. På grund af kompleksiteten af det overtrænede stadium blev der målt variable fra fire symptomkategorier (præstation/fysiologisk, biokemisk, immunologisk og psykolo-gisk). Da træningsresponset varierer meget mellem individer, var det vigtigt at se på individuelle ændringer, hvilket nødvendiggjorde, at den biologiske variation blev kvantificeret i trænings steady state. Formålene var at: 1) estimere variationskoefficienter, relative bidrag til variation og kritiske ændringer for de målte variabler; 2) undersøge ændringer i de målte variabler efter en kraftig stigning i træningsvarighed eller -intensitet baseret på biologisk variation; 3) undersøge forskelle i respons mellem øget træningsvarighed og -intensitet. Resultaterne viste, at efter perioden med øget træningsmængde havde nogle personer flyttet sig fra det veltrænede stadium til det overreachede eller overtrænede stadium. Efter perioden med reduceret træningsmængde var ændringer mindre udtalte. Det var ikke muligt at udpege forskel i respons mellem øget træningsvarighed og -intensitet. Fysiologiske og psykologiske test var de mest sensitive redskaber i forhold til træningsinducerede ændringer, og fokusering på individuelle ændringer gav mere information end blot ved at se på gruppeændringer.